Hvordan kan du tolere D-VIP diskrimination, Linda?

Jeg antager at du, Linda Nielsen, er bekendt med artiklen i Universitetsavisen nr. 1, 2005 om deltidsansattes gratis arbejde der for Gud ved hvilken gang fortæller om hvordan jeg selv og andre deltidsansatte på KU modsat vores fastansatte kolleger arbejder gratis i råd og nævn, og det endda i meget stort omfang.

For mit eget vedkommende drejer det sig over de sidste tre år om en arbejdsbyrde på omkring 250 arbejdstimer hvilket svarer til cirka 50.000 kr. Søren Nissen, din kontorchef, benytter lejligheden til elegant at tale udenom sagens egentlige kerne idet han udtaler at selv om »man umiddelbart (men åbenbart ikke ved nærmere eftertanke?) kan have stor sympati for Morten Hjelts holdning, er det at deltage i kollegiale organers arbejde jo en del af medarbejderindflydelsen på institutionens ledelse og dermed i medarbejdernes egen interesse.«

Jo tak, ellers tusind tak! Søren Nissen undgår med denne formulering fikst at tage stilling til kernen i min klage som er den åbenlyse forskelsbehandling (for nu ikke at bruge så grimt et ord som diskrimination) mellem deltidsansat og fastansat personale på universitetet.

Denne forskelsbehandling må være i klar modstrid med såvel ånd som bogstav i EU-direktivet om deltidsarbejde som blev ophøjet til dansk lov helt tilbage i 2003. Direktivet gør det direkte ulovligt at diskriminere deltidsansatte i forhold til løn, pension, arbejdsforhold og så videre. Og hvis ikke det at være henvist til at arbejde i kollegiale organer på så ulige vilkår skulle være udtryk for forskelsbehandling og diskrimination, så har jeg simpelthen ikke fantasi til at forestille mig hvad ordene ellers skulle dække.

Den verserende voldgiftssag omhandler udelukkende pensionsspørgsmålet, og kan derfor ikke bruges som alibi for ikke at udtale sig i denne sag.

EU-stridig ledelse
Jeg vil gerne præcisere at arbejdet i råd og nævn på universitetet overhovedet ikke kan sammenlignes med frivilligt politisk arbejde i diverse interesseorganisationer. De kollegiale organer indgår i henhold til lovgivningen som en del af den administrative styring af universitetet, og universitetet har pligt til at bringe disse organer til at fungere.

Det er meget tænkeligt at man i din lønramme ikke er nødt til at være nøjeregnende med så ubetydelige beløb som nu 50.000 kr., men på mit beskedne niveau svarer det altså nogenlunde til et helt semesters arbejde på KU. Med fare for at lyde forfærdelig smålig synes jeg det kunne være interessant at vide om du selv, Bodil Nyboe-Andersen og for den sags skyld Helge Sander har for vane at udføre ulønnet arbejde af et tilsvarende omfang.

Jeg er udmærket bekendt med at man over en vis lønramme ikke længere har nogen højeste arbejdstid, men det er der jo så i rigt mål taget højde for i grundlønnen.

Mit spørgsmål til dig lyder i al sin enkelhed: Hvordan kan du leve med at der på den institution som du står i spidsen for, i klar modstrid med EU-direktivet om deltidsarbejde diskrimineres imod deltidsansatte?

For hvad vil du ellers kalde det når to personalegrupper udfører nøjagtig det samme arbejde på så ulige vilkår?

Morten Hjelt, Næstformand i DVIP-KUA.

SVAR

Kære Morten Hjelt
En af universitetets styrker er de mange engagerede ansatte og studerende som bidrager til udviklingen af universitetet som arbejdsplads. Universitetet er imidlertid forpligtet til at overholde lovgivningen i relation til personalets deltagelse i møder.

Det fremgår af cirkulæret om timelønnet undervisning, som er fastsat af Finansministeriet, at der for møder i kollegiale organer ikke ydes særskilt betaling. Universitetet har således ganske simpelt ikke hjemmel til at betale for deltidslæreres deltagelse i sådanne møder.

Pålægges deltidslærere betydelige arbejdsopgaver, er der inden for de gældende regler mulighed for at sådant arbejde honoreres. Det er klart at en sådan honorering kræver forudgående aftale med den lokale ledelse.

Selv om du måske føler at vilkårene ikke er rimelige, så er dette de regler vi er nødt til at følge.

Linda Nielsen, rektor.