Hvorfor er universitetet stoppet med at optage undervisningen?

En af de få ting, der faktisk fungerede relativt godt under corona, er blevet skrottet uden grund: At undervisningen blev optaget.

Udstyret er på plads, underviserne ved, hvordan det fungerer, og det er en ekstremt lille udgift, som er til ekstremt stor gavn for alle studerende. Vi har intet fået at vide på forhånd, ledelsen har været fuldstændigt tavs, men i fag efter fag kan vi høre, at underviserne har besluttet, at det er droppet. Hvorfor egentlig?

Hvad er problemet?

Nogle undervisere begrunder det med, at de hellere vil have, at studerende møder op til den fysiske undervisning. Jeg kender ærligt talt ikke nogen, der foretrækker at sidde derhjemme foran en skærm og studere fremfor at møde fysisk op til forelæsninger. I over et år har studerende råbt højt om, hvor meget de savner at komme tilbage på campus, så det virker som et ret tomt grundlag uden hold i virkeligheden.

Ledelsen burde skære igennem og sige, at det er en del af jobbeskrivelsen nu.

Men selv hvis der skulle sidde en enkelt studerende, som måske har behov for at trække sig tilbage og være lidt alene engang imellem, og derfor foretrækker virtuel undervisning nu og da, hvad er så problemet?

Eller hvis man er syg eller på anden måde forhindret i at møde fysisk op, er det så bedre, at vedkommende går fuldstændigt glip af undervisningen? Ville det ikke være smart, hvis der i sådanne situationer var et alternativ til at følge med i undervisningen, så man ikke kommer bagud, bare fordi man er blevet ramt af influenza?

Lad os mødes på halvvejen

I det hele taget virker det som en falliterklæring, at man er bange for, at folk ikke vil møde op til ens undervisning, hvis den udbydes virtuelt. Ikke at jeg på nogen måde tror, det er tilfældet, men hvis det virkelig er sandt, skulle man måske genoverveje den måde, man underviser på, så folk får en grund til at møde fysisk op.

Og hvis alle de her argumenter ikke er grund nok til at genoptage optagelsen af undervisningen, så lad os da mødes på halvvejen: fint, vi stopper med at ‘streame’ undervisningen, så den ikke udbydes som alternativ til at møde fysisk op – men hvorfor ikke optage forelæsningerne og lægge dem op i forbindelse med eksamensoplæsningen, så de studerende får bedre betingelser for at læse op?

Pseudo-argument

Der er ikke mange, der taler højt om, hvorfor man vælger at droppe optagelsen af forelæsningerne. Faktisk er der så få, at man skal ty til Uniavisens kommentarspor på Facebook for at finde nogle af de ‘gode’ argumenter for ikke at gøre det.

Her fremføres det blandt andet, at det krænker forskernes ‘ophavsret’ på deres undervisning. Mig bekendt er KU’s forelæsninger frit tilgængelige for alle, så det virker ærligt talt som lidt af et pseudo-argument.

Den eneste forskel på de fysiske og virtuelle forelæsningers frie tilgængelighed er, at flere har mulighed for at følge undervisningen online – og er det nu så galt? Er det virkelig problematisk, at flere danskere har mulighed for at blive klogere på det, der undervises i på landets universiteter? Der gribes efter halmstrå, er den tanke, der skyder gennem hovedet på mig, når jeg læser sådanne kommentarer.

Hvor er ledelsen?

Jeg synes, det er under al kritik, at ledelsen ikke har bestemt, at optagelsen af undervisningen skal fortsættes. Det er tilsyneladende blevet gjort frit for den enkelte underviser at vurdere, om egne forelæsninger skal optages eller ej, og jeg kan ærligt talt ikke fortænke den enkelte underviser i at takke nej; det er ikke noget, man har gjort før corona, det er rarere at slippe for at skulle trykke optag, pause, stop og uploade forelæsningerne bagefter. Det er heller ikke alle, der kan lide tanken om at blive filmet.

For mig at se er det ikke særligt overraskende, at man som underviser takker nej, når man får tilbuddet. Men det er jo derfor, vi har en ledelse. En ledelse, som burde skære igennem og sige, at det er en del af jobbeskrivelsen nu.

Udstyret er indkøbt og underviserne ved nu, efter et års corona-lockdown, hvordan det fungerer – hvorfor i alverden skylle alt det ud med badevandet? Det er så lille en bekostning både for universitetet og den enkelte underviser, men samtidig til så stor gavn for alle studerende. Og i sidste ende bør det være tungen på vægtskålen: hensynet til at forbedre de studerendes vilkår markant bør da veje tungere end hensynet til, om underviserne mon har lyst til at optage og uploade forelæsningerne.