Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Arbejdsmiljø

Hvorfor kan politikerne ikke holde snitterne fra Humaniora?

Sandt eller falsk? — Når Humaniora trækker overskrifter i pressen, handler det ofte om høj ledighed, manglende relevans og politisk farvet aktivisme. Vi prøver fem herskende fordomme af på dekan Kirsten Busch Nielsen.

Der er nye nedskæringer på vej på Humaniora.

Protesterne har været til at høre, men uanset hvor meget rektorer, studerende og politiske modstandere sprællede, blev udflytningsplanen vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i marts.

Aftalen endte efter tovtrækkerierne med en samlet reduktion på seks procent på Københavns Universitet, der skal nedlægge 625 studiepladser. Næsten halvdelen, 300, af dem skal findes på Det Humanistiske Fakultet.

Vi spurgte dekan Kirsten Busch Nielsen, om Humaniora har mistet prestige blandt politikere og skatteydere med fem fordomme hentet fra den offentlige diskurs.

Humaniora uddanner til ledighed

»Det er desværre ikke en fordom, men en realitet, at mange af vores kandidater er længe om at komme i arbejde. Den opgave er vi nødt til at gribe. Det er skidt for de kandidater, det handler om, og vi bliver sårbare som fakultet. Det er både dimensioneringen og regionaliseringen udtryk for.

Man kan ikke regne med, at det nødvendigvis giver en bedre beskæftigelse bare at skære i pladserne. Vi er jo nødt til at forholde os til uddannelsernes indretning. Og det er der en meget stor opmærksomhed på – alle studerende har mulighed for praksiselementer i dag, og studienævnene er opmærksomme på, hvordan man kan arbejde med kompetencebeskrivelser i studieordningerne, så kandidaterne kan beskrive, hvad det er, de kan.«

Man kan fodre svin med humanister

»Det er et spørgsmål om uddannelseskonjunkturer, og vi er stadig ramt af følgerne af en tid, hvor mange blev optaget. Snart er vi længere nede, og så skal vi gøre, hvad vi kan for at sikre, at ledigheden følger med ned. Der er stadig nogle mørketal, fordi de dimensionerede årgange ikke i fuldt omfang har ramt arbejdsmarkedet.

Det mest kreative er ikke bare at skære studiepladser væk.

Dekan Kirsten Busch Nielsen

Men det mest kreative er ikke bare at skære studiepladser væk. Vi har allerede mindsket antallet. De årgange, vi optager nu, er 30-40 procent mindre end dem, vi måler, så det er noget, vi holder meget nøje øje med. Man kan spørge, hvor præcis man egentlig kan være, og hvor meget kan man styre de her ting – der er jeg måske selv lidt skeptisk.

Det vil være ulykkeligt, hvis samfundet følger nogle mere eller mindre mekaniske fremskrivninger, som ikke holder øje med, hvad der ellers foregår i samfundet. Arbejdsmarkedet forandrer sig, og vi kan meget hurtigt komme i en situation, hvor der på områder mangler humanister. Det gør der faktisk lige om lidt på sprogområdet.«

Det Humanistiske Fakultet er ræverødt

»Det har jeg ikke noget bud på. Humaniora skal løse de opgaver, vi skal i et samfund, der har den farve, som et demokratisk samfund nu har. Fakultetet skal ikke have nogen farve, det skal bare have højt til loftet. Og det mener jeg også, at vi har.«

Lektor emeritus Marianne Stidsen, der har sagt sit job op på dette fakultet, turnerer med historien om at neomarxistiske kulturkrigere har frosset hende ude af akademia. Den fortælling har mange følgere, også blandt politikerne.

»Det er en kæmpe opgave at arbejde med mangfoldighed, først og fremmest blandt universitetets medarbejdere og studerende, men også i mangfoldigheden af forskningsspørgsmål, tilgange og metoder. Mangfoldigheden af mennesker hænger sammen med den akademiske mangfoldighed, så den skal vi sandelig også passe på.«

Der foregår aktivistisk forskning på Humaniora

»Det er en fordom. Der foregår mere og mere forskning, der er optaget af at bidrage til at løse aktuelle samfundsproblemer. Masser af forskningsprojekter er ude på at øve impact eller drive en policy, og det er godt. Og hvis det er aktivisme, så synes jeg egentlig, at det er meget på sin plads.«

Humanister klynker

»Det synes jeg ikke. De humanistiske fagområder her på universitetet er stærke, de dækker bredt, og de er vigtige for kultur og samfund. På den baggrund skal vi vise, hvad vi kan. Vi skal vise, hvordan vores viden kan sætte perspektiv på udviklinger, forankre forandringer i historien og gå bag om alle de tilsyneladende selvfølgeligheder i samfundsudviklingen.«

Vi spurgte Kirsten Busch Nielsen, hvordan hun vil gribe opgaven an med at nedlægge 300 studiepladser i et stort interview i det nye nummer af Uniavisen. Find magasinet i en stander på campus.

Annonce

Seneste