Hvorfor lærer du ikke noget mere spansk og laver lidt færre studenteraktiviteter?

Sidste uge var der universitetsvalg på Københavns Universitet. Mens det for mange studerende bare var en uge som alle de andre, var det for de aktive studerende en uge med valgkamp og flyersuddeling. For de studerende som er aktive fortsætter arbejdet, for valget er ikke isoleret fra resten af årets studenteraktiviteter.

For vi er aktive hele året. Vi er aktive i fredagsbaren, fagrådet eller studiets lokale pokerklub. Spørgsmålet, for en pladderhumanist som mig, er så: Hvorfor er vi aktive? Og jeg tror det handler om målrettede studerende.

Hvorfor er vi aktive?

Vi så målrettetheden under universitetsvalget. Vi så den under de massive blokader på Humaniora imod for få undervisningstimer forrige år – som senere skaffede et landsdækkende minimumstimetal. Vi så den hos de over 250 fremmødte studerende på H.C. Ørsted-instituttet, som i torsdags demonstrerede, hvad der ville ske, hvis for mange studerende presses sammen på for lidt plads. Vi ser den hos de aktive studerende som i dette øjeblik presser på for, at de studerende får indflydelse på hvilke undervisere der ansættes gennem ansættelsesudvalg.

Hvorfor laver vi alle de aktiviteter? Det er der sikkert lige så mange svar på som der er studerende, så i stedet for at svare på alle studerendes vegne, vil jeg svare for mig selv.

Som aktiv studerende, har jeg tænkt en del over hvad der driver mig. Jeg bliver nogen gange spurgt: »Ivan, hvorfor lærer du ikke lidt mere spansk og laver lidt færre studenteraktiviteter?«

Og til det spørgsmål svarer jeg, at jeg bliver en mere målrettet spanskstuderende, fordi jeg er frivilligt engageret.

Ydre forventninger har vi rigeligt af

Som studerende mødes vi af uendelig meget information på studiet. Har jeg tilmeldt mig eksamen? Vil jeg deltage i en karrieredag? Har jeg lyst til at være medlem af Dansk Magisterforening? Skal jeg tage til udlandet og studere? Hvad med studievejledning? Informationerne er mange. Og når de kommer oven i hinanden bliver de ofte uoverskuelige.

Overfloden af information har endt med at mine første studieår har været præget af lettere mangel på fokus og målrettethed, fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle vælge. Yderligere hjalp det mig ikke, at jeg som studerende hele tiden får pålagt mål og forventninger af andre omkring mig i samfundet.

Hvis jeg ikke er hurtig nok, kan jeg ikke gange mit karaktersnit med 1.08, og dermed ikke komme ind på drømmestudiet. Hvis jeg ikke klarer det godt til eksamen, bliver jeg stemplet som doven. Hvis jeg ikke finder et relevant studiejob skal jeg ikke gøre mig forhåbninger om at få et fast arbejde efter endt studie og hvis ikke jeg kommer hurtigt nok igennem, trues jeg med at få frataget dele af min SU.

Når jeg er studerende fokuserer jeg på mit studie

Det jeg har fundet ud af er, at målrettethed er et valg. Jeg kan enten vælge at sætte mig mine egne mål ud fra hvad der for mig giver mening – eller jeg kan forsøge at leve op til andres uendelige krav til mig som studerende. Jeg har valgt, og jeg vil opfordre dig til at gøre det samme.

At finde mit eget fokuspunkt har givet mig et pusterum, hvilket var hvad jeg havde brug for og hvilket jeg tror at mange andre har brug for. Hvor sukkersødt det end lyder, er sandheden den, at min aktive deltagelse i min uddannelse har givet mig et konkret mål og retning. Fordi målet er konkret og overskueligt føles det som et pusterum hvor jeg kan slappe af. Jeg har engageret mig i mit studie, alt efter hvilket mål jeg følte jeg kunne overskue. Målet kunne være at få arrangeret en fed fest i fredagsbaren, at oprette en pokerklub for mine medstuderende, eller tage stilling til en konkret sag under mit fakultetsråds uddannelsespolitiske debatter. Det betyder, at min cykeltur til campus ikke altid er domineret af en ukonkret tanke om uoverskuelighed eller ensbetydende med lettere stress – den kan også betyde, at jeg nu skal hen og arbejde på det frivillige projekt, som jeg brænder allermest for.

At fokusere på hvordan vi kan forbedre vores studie og studiemiljø er selvfølgelig ikke den eneste måde at opnå målrettethed på. Ikke desto mindre synes jeg at det er oplagt at lægge sin energi i sin uddannelse for det er trods alt her at vi som studerende ender med at bruge i hvert fald 5 vigtige år af vores liv. Om det er studenterpolitik, poker eller fredagsbar, er op til dig at vælge – jeg håber bare du bliver en aktiv studerende, for så bliver du også en bedre studerende.