Hvorfor snittet på Jura er intetsigende

Vi sad i endeløse timer på læsesalen; vi droppede julefrokoster og dans til Distortion; vi gjorde alt, hvad der stod i vores magt med overstregninger, post-it-notes og diagrammer for at huske den ene paragraf efter den anden inklusiv samtlige undtagelser til disse – før det kulminerede med, at vi, høje på koffein og med svedige håndflader, hamrede fingrene i det larmende tastatur for at få alle nuancer nedskrevet i det snart 11 sider lange eksamensdokument inden udløbet af fire nervepirrende timer på Peter Bangs Vej.

Fire uger senere fik de fleste ofte en karakter, der bedst afspejlede en studerende, som havde brugt læseferien på at sove branderter ud efter lidt for mange shots til julefrokost eller gadefest.

Inden jeg startede med at læse jura på det juridiske fakultet i København, vidste jeg ikke, at karakterer betød så altoverskyggende meget på studiet. Allerede i introugen fik vi tudet ørerne fulde om, at på Jura betød dit gennemsnit alt, og hvis man ikke kunne fremvise et eksamensblad med over 9 i snit, var løbet kørt for job på de store advokatkontorer.

I samme uge fik vi fortalt om de formueretlige fags vigtighed for ansættelse – og hvor lavt snittet for disse var på bacheloren. Gennemsnittet ligger i fagene på lige omkring eller under 4 og dette er til trods for at alle studerende ved, at disse fag antagelig betyder så meget for vores karrierer. Man skulle næsten tro, at alene med dét i baghovedet ville de studerende gøre sig ekstra umage i de uendelige stunder på læsesalen op til eksamen, men snittet viser noget andet.

Højesteretsdommer satte karakter op fra 7 til 12

En af mine medstuderende fik sit første 02 til eksamen i et formueretligt fag. Han skrev til sin eksaminator efterfølgende, da han havde læst rette-vejledningen og foretaget en sammenligning med andre studerendes eksamensbesvarelser, og stillede sig uforstående over for den noget hårde bedømmelse.

Ud over en snak om selve besvarelsen kom eksaminator muligvis til at tale over sig ved at forklare min medstuderende, at han jo måtte forstå, at der foretages en sammenligning i den bunke af besvarelser, som der rettes af den pågældende. Eksaminatoren gik endnu videre og forklarede, at faglederen til samtlige eksaminatorer havde givet besked på at bedømme deres bunke af besvarelser til et gennemsnit på mellem 3,7 og 4,1. Hans besvarelse var reelt set udmærket, men den var bare ikke god nok til en bedre bedømmelse i sammenligning med de øvrige besvarelser i bunken til at opnå det snit, som de øvre magter havde befalet.

Hertil kan nævnes en tråd, jeg faldt over i sidste uge i facebookgruppen for jurastuderende på KU, hvor en eksamensbesvarelse, der var blevet bedømt til et 7-tal efter en lang klageproces nu var blevet ombedømt til et 12-tal. I mangel på sammenligningsmateriale og en fagleder, der kigger eksaminatoren over skulderen med ønsket om et lavt snit, gik en besvarelse altså fra at være en god præstation til at være en fremragende præstation – uden nogen som helst ændringer foretaget af den studerende.

Det var bare andre øjne, som havde fået lov at kaste deres juridiske falkeblik over de skrevne ord, og i dette tilfælde tilhørte øjnene en højesteretsdommer.

Tilfældighederne råder

Min klagesang omhandler ikke kun de tilfælde, hvor det går dårligt for den studerende. Det samme kan gøre sig gældende den anden vej rundt. I et af de mest frygtede formueretlige fag på bachelordelen præsterede jeg, hvad der åbenbart fortjente topkarakter, hvor en hel delbesvarelse var forkert ud fra hvad rette-vejledningen krævede. Jeg ringede til min eksaminator for at sikre mig, at jeg nu også havde fået den rigtige karakter.

Det forsikrede han mig om, at jeg havde, og at der var andre dele af besvarelsen, som var bedre end de andre, han havde haft i sin bunke, og som derfor opvejede mangler andre steder i min besvarelse. Men hvad hvis det havde været en anden eksaminator? Havde han eller hun lagt større vægt på de pågældende mangler?

Eller hvad hvis der i min bunke bare var middelmådige besvarelser, som derfor fik min til at stikke ud? Havde jeg landet i en anden bunke, hvor niveauet var højere, var min besvarelse muligvis kun et 7-tal værd. Det er måske ikke nødvendigt at understrege, at jeg ikke er frembrusende stolt af min karakter, men det er fordi den blot bevirkede en forstærkelse af min forundring over den tilfældighed, som karaktergivningen på studiet ser ud til at være præget af.

På studiet får vi ofte fortalt, at ved jura er der ikke et klart facit, samt at en situations udfald altid beror på en konkret vurdering. Det samme kan enhver eksaminator måske sige om den karaktergivning, der foretages, når rette-vejledningen ikke følges slavisk til stor frustration (eller overraskelse) for den studerende.

Karakterbladet siger kun én ting

Jeg vil vove at påstå, at den konkrete vurdering foretages ud fra tilfældige faktorer, såsom sammenligning ud fra en målestok om et givent gennemsnit i bunken. Og at dette gør karaktergennemsnittet misvisende, særligt set i lyset af den værdi det tillægges både blandt studerende og potentielle arbejdsgivere.

Efter en konkret vurdering mener jeg derfor, at karaktergivning på Jura ikke tydeligt afspejler vores juridiske kundskaber, men blot held i lotteriet om at lande i den rigtige bunke på den rigtige dag, hos den rigtige person.

Det handler ikke om at mindske karakterræset, som det tidligere er blevet nævnt i artikler i Uniavisen (ikke mindst fordi jura har den allerhøjeste klageprocent af alle studier på KU). Det handler om at vi skal indse, hvor lidt karakteren afspejler sandheden bag kundskaberne opnået på studiet. Og at der enten skal laves om i tilgangen til karakteren, måden der bedømmes på, eller formen der eksamineres efter.

Mange bedømmelser til eksamen viser ikke, om vi er gode til at søge efter juridisk litteratur, om vi forstår undtagelsen til undtagelsen, eller om vi kan se nuancen mellem forarbejderne og praksis på området. Vores karakterblad viser alene, at vi har læst samfundet i paragraffer, og at vi har taget den eksamen, som er nødvendig for at bevise vores studiefærd for omverdenen.

Derfor mener jeg ikke, at hverken de studerende eller vores kommende arbejdsgivere på nuværende tidspunkt kan regne det karakterblad vi vedlægger jobansøgningen for mere end bare et bevis for, at vi har læst jura.

Og bemærk venligst, at denne opsang kommer fra en studerende, der ikke på nuværende tidspunkt har synderlig grund til at være oprevet over sit gennemsnit.

uni-avis@adm.ku.dk