I Bohrs fodspor: konference for en mere åben verden

I 1950 afleverede Niels Bohr en personlig henvendelse til verdens statsledere for at agitere for en ny international vidensdeling og udveksling af information mellem nationerne. På den måde, argumenterede den store fysiker, kunne verden undgå atombombens potentielt katastrofale konsekvenser.

Senere i årtiet oprettedes Det Internationale Atomenergiagentur, som fortsat eksisterer for at sikre en fredelig brug af atomenergi i verden. Bohrs henvendelse var en inspiration til dette projekt.

»Det ville ikke være er ikke muligt i dag. Der er ingen, der kan spille Niels Bohr i ental i dag, men kan vi så kollektivt gøre noget sammen?« siger professor i international politik på KU Ole Wæver.

Ansvaret er forskernes

Wæver er en af arrangørerne af en stor konference i december, som skal sætte scenen for en gentænkning af samspillet mellem politik og videnskab. Udgangspunktet er Bohrs idé om en åben verden, der optog ham i de to sidste årtier af sit liv.

Spaltningen af atomet havde givet videnskabsmænd som Bohr viden, der potentielt kunne ryste det internationale samfund, og han mente, at videnskaben og politikerne havde et kollektivt ansvar for at skabe verdensfred gennem vidensdeling.

Ifølge Ole Wæver overførte Niels Bohr først og fremmest videnskabens ideal om åbenhed til det politiske område. Og i dag er det igen nødvendigt, at videnskaben gentænker sin rolle og påtager sig et politisk ansvar.

»For hvem kan ellers påtage sig det ansvar?« spørger Ole Wæver. »Videnskabsmændene er eksperter, der kan klarlægge, hvilke risici og muligheder, der ligger i de forskellige innovationer. Det næste lag bliver så at undersøge, hvem der skal gøre hvad og skabe selve krydsfeltet mellem videnskab og politik.«

»I dag er der videnskaber, der er revolutionerende på samme måde som atombomben. Der er idéer, der er radikalt anderledes inden for biovidenskaben, inden for computerteknologi, datalogi og medicin. Der er en række områder, hvor der findes kvalitativt ny viden, og hvor konsekvenserne ikke er til at overskue, hvis vi holder det inden for de gamle modeller. Kan medicin på global skala fungere, hvis det bliver drevet af de samme virksomheder og under de samme regler som før? Hvad med robotteknologi og droner inden for det militære område?« spørger han.

Debatten mangler

Konferencen på Københavns Universitet skal favne over den dobbelthed der lå i Bohrs appel fra 1950.

»Vi skal blive bedre til at forstå, hvilke typer af radikale udfordringer, vi nu står over for. Og det er ikke sikkert, at der kan sættes en fællesnævner på dette, men vi skal igen have de skarpeste eksperter på hvert felt til at tænke den nyeste forskning igennem til dens yderste konsekvenser,« siger Ole Wæver.

»Og vi skal undersøge, om åbenheden er løsningen på det første problem, hvilket var Bohrs pointe. Han mente, at hvis der kunne skabes et åbent samfund, ville vi også kunne udnytte videnskabens ressourcer, få trukket det positive ud af de nye muligheder og undgå et kapløb drevet af mistillid.«

»Der mangler en debat lignende den, som Niels Bohr forsøgte at sætte i værk. Åbenheden og vidensdeling har en enorm betydning for håndteringen af de globale risici, vi står over for i dag,« siger han.

En ny appel til det internationale samfund

Wævers konference samler praktikere og videnskabsmænd fra forskellige discipliner og bliver spundet over temaer som ’morgendagens militærteknologi’, ’kampen om internettet som åbenhedens infrastruktur’ og ’åbenhedens økonomi og politik’.

Generalsekretær for Det Internationale Atomenergiagentur Yukiya Amani vil tale om det nukleare spørgsmål anno 2013. Professor Ronald Deibert, som skrev ’Black Code: Inside the Battle for Cyberspace’, taler om cyberkrig, cyberkriminalitet og cyberterror, og grundlæggeren af The Independent Diplomat, Carne Ross, diskuterer diplomati og Wikileaks.

»Det spændende ved denne konference er især, at vi bringer folk sammen, der normalt slet ikke taler med hinanden, og som samtidig sammen skal forholde sig til, hvordan vi kan håndtere de nye globale udfordringer, vi står over for,« siger Ole Wæver.

Ved konferencens afslutning skal der formuleres en nyt åbent brev, der skal adressere de globale problemer verden står over for i dag, og som den prominente kreds af talere forhåbentlig vil lægge navn til.

Åbenheden som en realitet

»Der gik et stykke tid – under de flere år, vi har arbejdet med konferencen – før jeg fandt ud af, at åbenheden jo i modsætning til i Niels Bohrs samtid, er en realitet i dag. Da Niels Bohr kom ud med sit budskab, var det en selvfølge, at alting var nationalt og kommercielt kontrolleret. I dag med især internettet er der en helt anden form for gennemsigtighed. Der er nærmest ingen grænser for, hvad vi ved om hinanden. Informationer bliver delt og spredt i ekstrem grad,« siger Ole Wæver.

Den åbne verden skulle altså vise sig at blive en realitet, men på andre præmisser i 2013, end Niels Bohr havde forestillet sig. Også af den grund trænger vi til en debat om institutioner og procedurer for global vidensdeling. Og derfor skal også Wikipedias grundlægger Jimmy Wales og Caspar Bowden, der har udredt NSA-skandalen for Europaparlamentet, tale ved konferencen på KU.

»I 1950 eksisterede der ikke nogen reel åbenhedsinfrastruktur. I dag er der en åbenhedsinfrastruktur, men der sker en løbende kamp om kontrollen, grænserne og skævvridningen af denne med patentregler, property rights, censur og efterretningstjenester. Det er snarere en kamp om afgrænsningen, og ikke så meget om der er åbenhed eller ej,« siger Ole Wæver.

uni-avis@adm.ku.dk