Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Udland

»I Colombia lærer man ikke at leve«

David Florez er formand for studenterorganisationen i Bogotá og politisk flygtning i en alder af 21. Men på trods af at han bliver truet på livet i Colombia, er han fast besluttet på at skulle hjem og fortsætte kampen

En udsat personlighed er i Danmark for tiden, og Universitetsavisen har sat ham stævne. Interviewet finder sted over en kop kaffe på Nørrebro. David Florez bemærker at kaffen, københavnerlatte, selvfølgelig, faktisk er ganske god. Ellers har han kun fået dårlig kaffe i løbet af de måneder han har opholdt sig i Danmark.

David Florez er, coffeewise, også svær at imponere. Han er fra kaffelandet Colombia, men ud over kaffe, og musikere som Shakira og Juanes, så forbinder man desværre også landet med årelang borgerkrig, narkokarteller, korruption og guerillabevægelser. Og det er sidstnævnte der bringer 21-årige David Florez til Danmark.

Han studerer jura på femte år på Universidad Nacional de Colombia i Bogotá og har været aktiv studenterpolitiker alle årene. Det sidste halvandet år har David Florez siddet i universitetsbestyrelsen i kraft af sin post som formand for studenterorganisationen FEU (Federación de Estudiantes Universitarios). En post som på det seneste er blevet livsfarlig at bestride og derfor har bragt ham på pludseligt besøg i Europa.

Værste situation nogen sinde
I Colombia handler studenterpolitik også om nedskæringer på universiteterne, brugerbetaling, udsigter til privatiseringer og kampen for at få medbestemmelse. Forskellen er at det er med livet som indsats hver gang man sætter sig op imod systemet. Siden Álvaro Uribe blev valgt som præsident i 2002, har der ifølge en ny rapport udarbejdet på initiativ af FEU været 610 krænkelser af studerendes menneskerrettigheder, og de sidste to år er antallet af krænkelser mere end fordoblet.

Næsten 400 gange har studerende været udsat for trusler eller overfald, og David Florez er som formand for FEU en af dem der har fået den tilspidsede situation tæt ind på livet.

»Siden september er jeg blevet truet med fængsel otte gange af de paramilitære grupper, personer tæt på mig, veninder, har man slået på gaden, sagt at de skulle passe på; ellers ville man slå dem ihjel. Det er ikke så alvorligt sammen-lignet med hvad man har gjort mod andre studenterpolitikere i Colombia. Dem har man kidnappet, tortureret og slået ihjel,« siger David Florez.

Volden er eskaleret fordi studerende fra FEU i september demonstrerede mod privatiseringer og samtidig er begyndt at alliere sig med andre sociale bevægelser, der på fredelig vis ytrer sig kritisk over for magthaverne. Situationen har aldrig været værre end nu, og det skal endda ses ud fra det perspektiv at borgerkrig snarere er reglen end undtagelsen i Colombia.

Systematiseret vold
Siden september har der været systematiserede angreb på studerende i FEU og på professorer på Universidad Nacional der er Colombias største universitet. 33 navne er på de paramilitæres lister som bliver længere og længere, og militæret kontrollerer universitetets områder. Da David Florez i december forlod Colombia, var det fordi han følte sig i livsfare. For mange mennesker ville det give trang til at vifte med det hvide flag og stoppe alle aktiviteter.

»Jeg var bange og rystet da jeg forlod landet, men jeg mener ikke at angst er nogen mulighed. Jeg bliver nødt til at overvinde den følelse. Mit liv er i Colombia, og jeg vil tilbage og hjælpe med at ændre situationen,« siger David Florez.

Han indrømmer dog at han er bekymret for den modtagelse han vil få af myndighederne efter sit ophold i Europa. For tiden er der meget fokus på personer der tager til udlandet for at fortælle hvordan landets minoriteter behandles. Og hvor det med hjælp fra den danskstartede organisationen Colombian Students Watch gik smertefrit med at komme ud af landet, så er gensynet med immigrationsmyndighederne et møde som David Florez foretrækker ikke at tænke på.

Han håber blot at hans europæiske pause har gjort, at han for en stund er ude af de paramilitære gruppers søgelys.

Hængt ud i medierne
Konflikten i Colombia går langt tilbage. Korruption blandt magthaverne har i hele det 19. århundrede ført til opstande mellem rige og fattige. Sidst i 50’erne forenede landets to største partier, De Konservative og De Liberale, sig af frygt for kommunismen, og siden da har der været lukket af for andre politiske strømninger i magtens korridorer hvilket har skabt grobund for dannelsen af modstandsbevægelser, den såkaldte guerilla.

De mest kendte bevægelser kalder sig FARC (Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia) og ELN (Ejército de Liberación Nacional). Regeringens svar på denne udvikling har været dannelsen af de paramilitære grupper der nu truer David Florez og andre studenterpolitikere på livet.

De sidste år har de studerende protesteret mod regeringens universitetsreform der lægger op til privatiseringer og brugerbetaling.

»I løbet af de sidste fem år er uddannelse, selv på offentlige universiteter, blevet meget dyrere. Tidligere skulle man ikke betale når først man var kommet ind. Nu er der løbende udgifter hele tiden. Brugerbetalingen er tidoblet. Selv for at benytte fodboldbanen udenfor skal man betale,« forklarer David Florez.

Offentlige universiteter ruineres
De offentlige universiteters økonomi er punkteret fordi regeringens reform pålægger dem at betale pension til underviserne af deres budgetter til undervisning og forskning. En udgift som staten tidligere dækkede. Det er en beslutning som på et enkelt universitet stjæler op mod 50 procent af budgettet. Reformen er blevet besluttet hen over hovedet på alle dem der har sin daglige gang i undervisningsmiljøet.

Universitetsbestyrelsen på Universidad Nacional består af ni medlemmer hvoraf kun to har deres gang på stedet: En professor og David Florez. Resten er i sidste ende regeringens repræsentanter. David Florez har aldrig prøvet at stemme for noget der er blevet vedtaget.

Det er altid det samme: To mod seks og en rektor der forholder sig neutral.

Fordi de studerende ikke bliver hørt i bestyrelsen, er de nødt til at markere sig andre steder. Efterhånden er de blevet gode til at mobilisere kampagner og demonstrationer, men jo bedre de bliver, desto større den politiske forfølgelse.

Det seneste er at man er begyndt at udråbe studenterpolitikerne til terrorister i ledtog med oprørsgruppen FARC i blandt andet El Tiempo, Colombias største avis. Avisen ejes af vicepræsident Francisco Santos’ familie. Er man officielt blevet stemplet som terrorist, betyder det at myndighederne retmæssigt har vide beføjelser. Omtalen i medierne er endnu en af grundene til at David Florez tog taknemligt imod den diplomatiske invitation fra Colombian Students Watch.

Uddannelse eneste mulighed for fred
Af en mand at være der har betrådt mange talerstole og været omtalt i medierne utallige gange, så virker David Florez ualmindelig stilfærdig af gemyt. Han taler i en dæmpet og alvorlig tone, og kun en sjælden gang afslører øjnene at han indeholder latinamerikansk temperament. David Florez’ beherskede facon skyldes at han er vant til at blive overvåget i sit hjemland.

»Når nogen her i Danmark spørger mig om noget om Colombia, er det første jeg gør at se om der står nogen omkring os. Men jeg føler mig mere fri her. Det er trist, for mange mennesker i Colombia tror at det ikke kan være anderledes.

I Colombia lærer man ikke at leve,« siger han.

Midt i Nørrebros rolige café latte kultur kan det være svært at forstå at David Florez’ historie fra kaffelandet på den anden side af Atlanten er virkelighed. Det er surrealistisk at tale med en person der har så dystert et fremtidsperspektiv. Spørger man David Florez om prisen ikke er for høj, og om han aldrig har overvejet at forlade studenterpolitik, er svaret ‘no’, efterfulgt af yderligere to gange ‘no’ der kun kan tolkes som et hvordan-kan-du-dog-spørge.

»Jeg ville aldrig kunne gøre andet end at kæmpe for det jeg tror på, og jeg tror at en stor del af konflikten i Colombia skyldes manglen på uddannelse og manglen på muligheder,« siger han.

For tiden er der meget få uddannelsesmuligheder. Af dem der har gået i gymnasiet, er det under 18 procent der har mulighed for at uddanne sig videre.

»Med privatiseringen af universiteterne og den medfølgende lukning af uddannelser vil vi se en forværring af den væbnede konflikt. De paramilitære grupper og militæret vil vokse i antal ligesom mafiaen og narkotrafikken. De unge vil ikke have andre muligheder for at forsørge sig selv end ved at arbejde for negative kræfter, og Colombia vil blive ved med at være et underudviklet land hvor livskvaliteten er dårlig. Jeg er overbevist om at en ændring af den colombianske situation skal begynde på de offentlige universiteter. Det er min mening,« afslutter David Florez.

En mening der meget vel kan komme til at koste ham dyrt når han til februar rejser tilbage til Colombia.

jca@adm.ku.dk

Seneste