I det internationale undervisningslokale er det de danske studerende, der trives

Når de studerende på et ‘internationalt’ studieprogram sætter sig i auditoriet, er det ikke kun et møde mellem forskellige nationaliteter. Det er også et møde mellem forskellige undervisningskulturer, forskellige måder at lære på og forskellige forståelser af, hvad der kendetegner en ‘god studerende’.

De ‘internationale’ undervisningslokaler på de danske videregående uddannelser er ikke desto mindre domineret af en dansk tilgang til pædagogik og undervisning. Det giver udfordringer, siger Vera Spangler, der er videnskabelig assistent på Institut for Naturfagenes Didaktik og en del af forskningsprojektet Geographies of Internationalisation.

Hun har lavet flere måneders etnografisk feltarbejde blandt internationale studerende på tværs af forskellige fag og undervisningssammenhænge og har undersøgt deres oplevelser på danske universiteter.

»Jeg har set mange internationale studerende, der havde det svært med det danske universitetsmiljø,« siger Vera Spangler, der for nylig fik publiceret sin anden artikel om sine forskningsfund.

»Underviserne vurderede de internationale studerende som dårligere end de danske. Og den viden, de har med sig fra tidligere, blev opfattet som ringere,« siger hun.

Læring taget for givet

De danske undervisere i Vera Spanglers feltarbejde var vant til, at studerende gerne ville debattere, diskutere og engagere sig aktivt. Men de fleste internationale studerende er vant til at deltage i undervisningen på en anden måde.

Underviserne vurderede de internationale studerende som dårligere end de danske. Og den viden, de har med sig fra tidligere, blev opfattet som ringere

Vera Spangler, antropolog

Mange af de internationale studerende gav udtryk for, at de ikke følte, at de fik den vejledning og støtte af underviseren, de havde brug for.

»Jeg observerede blandt andet, at flere af de internationale studerende havde det svært med at arbejde i grupper, og blev frustrerede over processen, da de fleste af dem var vant til at arbejde individuelt,« siger Vera Spangler.

»Det viser hvordan læringen og det situationsbestemte i det ‘internationale’ undervisningslokale bliver taget for givet.«

Selv om det ‘internationale’ ligger i navnet, så var undervisningslokalet på mange måder temmelig ‘nationalt’, ifølge Vera Spangler.

»Sproget var engelsk, men undervisningen, pædagogikken og den underforståede opfattelse af fx ‘den gode studerende’ var i høj grad bestemt af danske politikker og dansk praksis.«

Både undervisere og studerende bragte kulturelle, nationale og stedsspecifikke forståelser af undervisning, viden, og læring med sig. Vera Spangler har i sin forskning fundet ud af, hvordan disse forståelser mødes og fusionerer, men også hvordan de tørner sammen i klasselokalet.

Det hele menneske

Under feltarbejdet tilbragte Vera Spangler det meste af sin tid i undervisningslokaler blandt de internationale studerende. Snart begyndte hun også at udforske de studerendes oplevelser uden for universitetet. I hendes netop publicerede artikel undersøger hun, hvad hjem, og det at skabe et hjem, betyder for internationale studerende.

»At have begge perspektiver, både campus og privatsfære, var helt unikt, og det fik mig til også at se, hvordan de studerendes personlige verden uden for universitetet påvirkede deres præstationer på universitetet,« siger hun.

Hendes arbejde viser, hvor vigtigt det er at se på ‘hele mennesket’ og se ud over universitetet.

»Deres fornemmelse af at være hjemme er udfordret. Det er en tid med konflikter for dem, hvor de oplever frihed og selvstændighed på en ny måde, men også savner deres familie,« siger Vera Spangler.

For de fleste af de studerende var det første gang, de boede i udlandet væk fra deres familier. Artiklen udfolder, hvordan internationale studerende i Danmark forholder sig til deres kæresteforhold, bånd, og familier som er på afstand, mens de bearbejder de komplekse følelser.

At finde den ‘internationale’

Vera Spangler har selv været udvekslingsstuderende. I løbet af sin bacheloruddannelse tilbragte hun et semester i Danmark. Hendes oplevelser lignede de studerendes, der deltog i hendes forskning.

»Selv om Danmark og Tyskland er nabolande, mærkede jeg store forskelle på uddannelsessystemerne. I Danmark blev jeg undervist på forskellige måder og følte større frihed i min læring. Idet jeg oplevede de forskelle, blev jeg nysgerrig på, hvordan læring og vidensproduktion varierer forskellige steder, og hvordan de studerende fx også tager viden og pædagogik med sig, når de rejser.«

Efter hun blev færdig med sine studier i Tyskland, kom hun tilbage til Danmark for at tage sin kandidatgrad i antropologi.

Det kan være meget hårdt, og meget udfordrende at studere i udlandet. Men der er også selvudvikling i det.

Vera Spangler, antropolog

»Nogle gange giver det mig en følelse af tryghed, når jeg læser om andres oplevelser af at være bosat på et fremmed, anderledes sted, og hvordan de navigerer i de udfordringer. Artiklen viser, at det kan være meget udfordrende at studere i udlandet. Men der er også selvudvikling i det. På en måde er der også en smule af det, der hører til at vokse op som ungt menneske.«

Vera Spangler håber, at hendes forskning kan føre til flere kritiske refleksioner over internationalisering, den faglige praksis i hverdagen og pædagogiske tilgange, der tager hensyn til internationale studerendes erfaringer.

»Vi skal sætte kritisk spørgsmålstegn ved, hvad ‘international’ egentlig er. Og som institutioner og undervisere skal vi reflektere grundigt over, hvem det er, vi møder i undervisningen. Der er ikke kun en oplevelse som international studerende. Det er en meget mangfoldig gruppe, og hver enkelt person bibringer forskellige dimensioner til undervisningen.