Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

I fremtiden bliver en robot en del af din læsegruppe

Kunstig intelligens — Københavns Universitet har forbudt brugen af kunstig intelligens ved eksaminer. Men det er ikke et ønskescenarie, forklarer vicedirektør. Eksperter er enige i, at chatbots, der kan skrive næsten som et menneske, er en del af fremtidens universiteter.

Den består sine eksaminer. Nogle gange med røven i vandskorpen, andre gange næsten til topkarakter.

ChatGPT hedder den nye elev i klassen.

Robotten har siden november været tilgængelig for alle med netforbindelse, og siden har den været til eksamen på flere amerikanske universiteter, hvor den har trukket overskrifter for at være en ret middelmådig studerende.

Anders Søgaard er professor ved Datalogisk Institut og forsker i natural language processing – den teknologi, som ligger bag ChatGPT. Da han satte sig og afprøvede teknologien for første gang, blev han fascineret:

»Jeg havde sådan en halveksistentiel oplevelse af, at wow det er vildt, for nu er det næsten som at snakke med mennesker,« siger han.

Den nye robot har fået Københavns Universitet til indtil videre at forbyde brugen af ChatGPT til eksaminer. Men det er ikke fremtiden.

Det handler om størrelsen

ChatGPT er en stor maskine, som bygger på nogle ekstremt store datamængder, som Microsoft stiller til rådighed. Det gør den til en af de bedste såkaldte chatbots på markedet.

»Når man fodrer den med mere data, sker der hop i kvaliteten. Det lyder fladpandet, men her er det altså størrelsen, der gælder,« siger Anders Søgaard.

Man træner en chatbot ved at fodre den med millioner af tekstbidder. Jo flere tekstbidder, robotten har set, des bedre bliver den til at forstå alt fra sproglig syntaks til verden omkring sig. I robotten bliver det til faktorer i et regnestykke, og ud kommer det mest sandsynlige svar på det spørgsmål, man har stillet robotten, så det kunne ligne, at det var skrevet af et menneske.

Nu har flere så prøvet at stille chatbotten eksamensspørgsmål.

På University of Minnesota i USA rettede fire juraprofessorer opgaver fra en enkelt ’studerende’ mere end normalt – nemlig ChatGPT, som var oppe i fire forskellige fag, som bestod af både multiple choice og essay-spørgsmål. Professorerne rettede dens opgaver sammen med de studerendes, uden at kunne se, hvem der havde skrevet hvad. ChatGPT fik, hvad der svarer til et syvtal – lidt under gennemsnittet i forhold til sine medstuderende af kød og blod.

Den diskussion, som er affødt af ChatGPT, er et symptom på, at noget er grundlæggende galt.
Anders Søgaard, professor ved Datalogisk Institut og forsker i natural language processing

På Whorton School of Business ved University of Pennsylvania har ChatGPT fået 10 i en eksamen på masteruddannelsen i forretningsadministration. Den svarede rigtigt på analysespørgsmål og skrev endda nogle »fremragende forklaringer,« står der i rapporten. Men når analysespørgsmålene bliver mere avancerede, får den problemer. Desuden regner den forkert i simple udregninger på sjetteklassesniveau.

Men teknologien har faktisk eksisteret og været tilgængelig længe i form af andre chatbots, forklarer Anders Søgaard. Grunden til, at verden pludselig har fået øjnene op for ChatGPT, er, at californiske OpenAI, der har lavet robotten, har været gode til at markedsføre den nye og mere brugervenlige chatbot.

»Der har længe været bekymring over, hvad denne teknologiske udvikling ville medføre. Derfor kan man sige, at universiteterne burde have diskuteret det for længe siden,« siger han.

En hurtig løsning

Da Københavns Universitet ligesom resten af verden for alvor fik øjnene op for den nye tilgængelige chatbot, var vi på vej ind i vinterens eksamensperiode.

Derfor måtte ledelsen tage en hurtig beslutning, siger Rie Snekkerup, vicedirektør for uddannelse og studerende på Københavns Universitet. De valgte at rette sig efter, at en eksamen skal løses selvstændigt, og det er ikke selvstændigt, hvis man får hjælp af kunstig intelligens. Men hun ønsker egentlig ikke at gå forbuddets vej. Hun ønsker, at studerende på sigt må anvende chatbots, når hjælpemidler er tilladt.

»Vi er mange, der synes, at det er en helt vildt spændende teknologi, og derfor var det også ærgerligt, at vi måtte forbyde det. Men vi mangler stadig viden. Det kan sammenlignes med den store ændring, det var, da internettet kom. Måske er det her endda større.«

Ifølge Rie Snekkerup vil chatbots få betydning for både undervisning og eksaminer. Hun og hendes kollegaer på Københavns Universitet mangler blot at blive klædt på med viden fra eksperter, så studienævn og fagmiljøer ved, hvad de skal være opmærksomme på, og hvordan AI kan anvendes inden for hvilke fag. Den proces kan godt blive lang, men starter til marts hvor KU’s Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) drøfter perspektiverne med AI.

»Vi skal blandt andet se på læringsmålene, og om de skal justeres på baggrund af de nye teknologier. Måske kan en chatbot bruges på Statskundskab men ikke på Medicin. En del af kompetencerne på Medicin fordrer, at man har paratviden. Det dur jo ikke, at man som færdiguddannet læge bliver nødt til at spørge en robot, hvor leveren sidder, når en patient bliver kørt ind,« siger hun.

»Klogere er den altså heller ikke«

Man skal ikke overvurdere robotten, mener Stephen Alstrup, professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet og medstifter af selskabet SupWiz, der blandt andet laver chatbots. Det kan godt være, at det er fascinerende, at man kan skrive sit eksamensspørgsmål i et fritekstfelt på ChatGPT’s hjemmeside, og så spytter den noget ud, der kunne ligne en besvarelse. Men:

»På overfladen kan svaret se fint ud og med de rigtige formuleringer. Men indholdet kan være vrøvl fra ende til den anden. Så der skal man lige være opmærksom.«

»Det er ligesom, når man googler og får en række links frem. Så bruger man sit ræsonnement til at vælge, hvad for et link, der er mest relevant. Men med ChatGPT præsenterer den bare en af mulighederne som sandheden,« siger Stephen Alstrup.

Derfor regner Stephen Alstrup heller ikke med, at ChatGPT vil kunne løse alle universitetsopgaver, for »klogere er den altså heller ikke,« siger han. Han har læst filosofi, og i sin bacheloropgave sammenlignede han de to franske filosoffer Albert Camus og Jean-Paul Sartre med inspiration fra bandet The Cure. Her tror han ikke, chatbotten vil kunne følge med ud over det helt overfladiske.

Anders Søgaard er enig i, at ChatGPT har nogle mangler. For chatbots kan kun reproducere viden, som mennesket allerede besidder. Allerhøjst kan den tænke lidt i forlængelse af tanker, der allerede er tænkt og drage nye paralleller.

»Men det er kun en lille del af det, vi gør i den virkelige verden, hvor vi hele tiden skal forholde os til ny viden, nye mennesker, ny data og nye situationer.«

Det behøver ikke være store videnskabelige gennembrud i forskningen, forklarer han. Det kan også være, at der skal bygges nogle nye lejligheder, og så skal der indhentes ny viden om jordforholdene. En chatbot kan ikke lave den nye viden.

Men Anders Søgaard ser muligheder for, at chatbotten kan have en demokratiserende effekt, fordi den kan være et hjælpeværktøj og for eksempel hjælpe ordblinde til at skrive. Derfor skal universiteterne ikke være så bekymrede.

»Efter vi har fået Google, er det ikke længere universiteternes rolle at gøre information tilgængelig. I stedet skal universiteterne sætte os i stand til at forholde os til verden på den bedst mulige måde og stille spørgsmål til den. Det kan en chatbot ikke,« siger han.

Et våbenkapløb

I slutningen af januar lancerede OpenAI et bud på en kur mod deres egen opfindelse: En robot, der kan tjekke, om noget er skrevet af kunstig intelligens eller af et rigtigt menneske. OpenAI har testet den på engelske tekster, og resultatet er ikke prangende. Den identificerer 26 procent af teksterne skrevet af en AI korrekt. Men i ni procent af tilfældene siger den fejlagtigt, at teksten er skrevet af en AI, selvom den faktisk er skrevet af et menneske.

At anvende teknologier som denne er ifølge Anders Søgaard bare en af de handlingsmuligheder universiteterne har. OpenAI forventer, at robotten, der skal identificere AI-tekster bliver bedre og bedre, men så kan det blive et »våbenkapløb« mellem de to teknologier, mener Anders Søgaard.

Det er heller ikke noget, man har overvejet at gøre brug af ved eksaminer på Københavns Universitet, siger Rie Snekkerup.

»Det handler ikke om, at vi vil tjekke for snyd, for vi skal ikke begrænse teknologien og holde den væk fra os,« siger hun.

»Vi bliver nødt til at følge med udviklingen, for hvis vi ikke gør det, vil de studerende som færdiguddannede blive mødt af teknologier, som de ikke kan forholde sig til. Så selvfølgelig skal vi bruge det, men også diskutere udfordringerne med AI, de etiske dilemmaer og juridiske forhold.« siger Rie Snekkerup.

Anders Søgaard vil egentlig helst træde et skridt tilbage og se på diskussionen lidt på afstand, for han synes, det udstiller et paradoks: Der er meget fokus på præstation ved eksamen og mindre fokus på læring.

»Den diskussion, som er affødt af ChatGPT, er et symptom på, at noget er grundlæggende galt.«

Seneste