Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

»I maler Fanden på væggen«

SPAREPLANER - Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen afviste på velbesøgt debatmøde, at regeringens genopretningsplan indebærer uforudsete og drastiske besparelser. Rektor og studerende lod sig ikke overbevise

At Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) er en modig kvinde, kan der ikke være tvivl om efter hun mødte op i en propfyldt Festsal på Københavns Universitet (KU) den 1. juni for at debattere universiteterne og fremtidens videnssamfund set i lyset af regeringens genopretningsplan. Ordstyrer Martin Krasnik sammenlignede det med, at den israelske udenrigsminister tog på besøg i Istanbul i netop disse dage.

Rektor Ralf Hemmingsen roste også ministeren for at være mødt op med så kort varsel og ridsede derefter de dystre økonomiske fremtidsudsiger op. KU’s forskningstilskud står til at falde med omkring 360 millioner kroner i 2013 i forhold til 2010 som følge af genopretningsplanen. Et fald så brat, at han mener, at KU står ved en stejl skrænt, hvis politikerne ikke finder flere penge et andet sted.

Tænd et lys

Han bad herefter direkte ministeren be- eller afkræfte, at der findes en ufordelt reserve i globaliseringspuljen på 2,4 milliarder kroner, som universiteterne kan forvente at få del i 2013.

»Er de 2,4 milliarder kroner der stadig, og er universiteterne en værdig kandidat til at få nogen af dem? Det er meget vigtigt at få meldt ud, så vi kan planlægge og se om der måske er lys for enden af tunnelen,« sagde Ralf Hemmingsen.

Universitetsdirektør Jørgen Honoré konstaterede, at man ikke kan budgettere med politisk vilje, så det haster med at få pengene fordelt og helst som frie basismidler.

»Hvad kan vi på universiteterne gøre for at hjælpe dig med at sikre, at det sker?« spurte han direkte.

Pengene er der

Charlotte Sahl-Madsen takkede for invitationen til debatmødet, der var arrangeret af Studenterrådet på KU, og understregede, at hun fra sit første minut som minister har ønsket dialog.

Hun oplyste herefter, at der ligger en ufordelt reserve på i alt 5,5 milliarder kroner i globaliseringspuljen for de næste tre år, som politikerne skal forhandle om til efteråret i forbindelse med tilblivelsen af finansloven.

»De 2,4 milliarder for 2013 bliver naturligvis også fordelt, men jeg kan bare ikke fortælle præcis hvornår og hvordan. Jeg respekterer den politiske proces og glæder mig meget til forhandlingerne. Universiteternes ordinære bevillinger falder ikke de kommende år, da vi prioriterer viden som fundamentet for vækst,« sagde videnskabsministeren.

Kan gøre tingene dygtigere

Charlotte Sahl-Madsen mener, at universiteterne og medierne har malet et alt for negativt billede af genopretningsplanen og opridsede dens positive elementer.

Regeringen fastholder målet om at bruge en procent af BNP på forskning, og der gives seks milliarder kroner til nye laboratorier i perioden 2010-2012. Det eneste nye er, at universiteterne skal effektivisere deres administration med 0,5 procent af deres omsætning i 2012 og med en procent i 2013.

»Lad os holde fast i, at der er et potentiale. Der er mange arbejdsgange og procedurer som vi skal have ryddet op i, og det gælder også i ministeriet, som vil gå forrest i dette arbejde. Nu skal vi have en detaljeret diskussion med universiteterne om, hvordan besparelserne kan udmøntes, men det er ikke et signal om, at jeg mener, at folk sidder og laver ingenting. Vi kan gøre mange ting dygtigere, og de andre universiteter mener åbenbart ikke, at det er så svært at effektivisere, så måske kan du lære noget af dine kolleger der,« sagde Charlotte Sahl-Madsen direkte henvendt til Ralf Hemmingsen.

Rektor svarede, da han fik ordet lidt senere, at Aarhus Universitet beskriver genopretningsplanen som en overraskende stor opbremsning, og at sparekravet der svarer til at 376 årsværk skal nedlægges.

Dumt og kortsigtet

Mikkel Zeuthen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, mente, at det var sejt, at ministeren var mødt op, men konstaterede, at hun forsøger at sælge en pose muggen frugt.

Han mener, at universiteternes vigtigste rolle i dag er uddannelse, da undersøgelser viser, at en kandidat gennem sit arbejdsliv giver ni millioner kroner i overskud for staten, mens en ufaglært kun tjener en million kroner ind. Derfor er det også kortsigtet og dumt at spare på universiteterne.

»Tingene hænger sammen. Når du sparer på administrationen eller forskningen, går det også ud over undervisningen. Vi studerende kan se, at de ansatte virkelig knokler,« sagde han.

Ingrid Kryhlmand, HK-fællestillidsrepræsentant på KU, spurgte ministeren, om det kun er de menige medlemmer, der skal spare eller om også ledelsen må holde for.

»Det er for let for regeringen bare at melde et tal ud. Det er det samme som at sige, at vi ikke har sparet, hvad vi kan, men det har vi faktisk. Folk ligger syge med stress,« sagde hun.

Ministeren mente, at ledelsen på universiteterne er de mest kompetente til at beslutte, hvor der kan skæres.

Nådesløst og ubehageligt

Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri (DI), sagde at administrative effektiviseringer ikke nødvendigvis vil gå ud over undervisningen.

»Det er nådesløst og ubehageligt, og det gør ondt, men der er også noget smukt ved nedskæringer. Kun i nedgangstider er der mulighed for at rydde op og tænke arbejdsgangene radikalt anderledes,« sagde han.

Grundlæggende mener han, at regeringen burde øge bevillingerne til forskning markant og at det ikke er nok at afsætte en procent af BNP.

»Tankegangen at når alle skal spare, så skal universiteterne også, er ren gift. Vi skal spare, hvor vi forbruger, og ikke hvor vi burde investere. Det er urimeligt, at spare på de aktiviteter der skal sikre, at vi har noget at leve af i fremtiden,« sagde Lars Goldschmidt.

Blød fødselsdagsgave til KU

Niels Lykke Jensen, afdelingschef for politisk-økonomisk afdeling i Akademikernes Centralorganisation, mente, at de medarbejdere der kan se frem til fyringsseddel, har svært ved at se noget smukt ved nedskæringer.

Han opfordrede videnskabsministeren til at gøre skaden efter genopretningsplanen god igen ved forhandlingerne om finansloven og globaliseringspuljen til efteråret.

Det ville hjælpe på humøret, hvis hun sikrede flerårige aftaler om universiteternes økonomi gennem udviklingskontrakterne, mindre styring og færre dokumentationskrav fra ministeriets side til gengæld for administrative besparelser, 10.000 kroner mere i taxameterstøtte til alle uddannelser, og sikrede at resten af globaliseringspuljen bliver fordelt som basismidler.

Ralf Hemmingsen rundede mødet af ved at konstatere, at der nu i det mindste kan skimtes lys forude.
»Det er positivt at der er lettet en smule på låget til de 2,4 milliarder i globaliseringspuljen, så der er måske også en vej frem på kort sigt. Der kan være en lille gave på vej her på KU’s 531 års-fødselsdag, men vi ved ikke rigtig, hvad der er i pakken,« sagde rektor.

clba@adm.ku.dk

Seneste