Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foreninger

I Pusterummet snakker man om alt, hvad det indebærer at være studerende – på nær pensum

Foreninger — Studerende på SUND vil med brætspil, mentorordninger og lænestole forebygge stress og minde hinanden om, at studielivet har meget mere at byde på end bare lærebøger.

Kalenderen skriver den 21. april, og solen bager ind ad de store panoramavinduer i Mærsk Tårnet på Panum Instituttet. Det er som at befinde sig i et kæmpe drivhus, og de studerende må smide deres striktøjer for ikke at gå til.

Eksamensperioden og den dertilhørende stress nærmer sig så småt, og bygningen giver genlyd af pensumdiskussioner og repetition.

Ved et bord i hjørnet er ordlyden dog en anden. En solstråle rammer et brætspil, så det kan ses på lang afstand. Det er Ticket to Ride, og omkring det sidder fire kvinder, der ihærdigt forsøger at sætte sig ind i de mange regler.

Pusterummet SUND

Hvem: For alle, der ønsker en pause. Man kan til enhver tid møde op til et arrangement, og ønsker man at melde sig ind i foreningen, kan man sende en besked på Facebook.

Hvor: På Panum Instituttet.

Hvornår: Foreningen afholder tre torsdagscaféer per semester, mens mentorordningen og de fysiske Pusterum er til rådighed hele året.

Hvad så nu: Følg med på foreningens Facebookside for at deltage i events eller for at blive medlem.

»Er jeg den eneste, der stadig ikke forstår det her spil?« spørger én lidt opgivende, mens hun hælder snacks op i en skål. »Måske skulle vi bare spille Hint? Det ved man da, hvad er.«

Men gruppen har ikke i sinde at give op. De har sat tid af til at lære det komplicerede spil, og mens Helene Mannerup Nielsen fordyber sig i det kringlede regelsæt, fortæller Sine Savas Andersen om studenterforeningen Pusterummet SUND.

Mere end bare et studie

Sine Savas Andersen er medicinstuderende på ottende semester og forperson i Pusterummet SUND, som i dag tæller omkring 15 aktive medlemmer. Foreningen blev oprettet af en tidligere medicinstuderende oven på en studiemiljøundersøgelse fra 2015.

»Så vidt jeg husker, var det 70 procent af de studerende her på Panum, der oplevede stress i eksamensperioden, mens 40 procent oplevede stress generelt. Det er jo et helt vildt højt tal,« siger Sine Savas Andersen og opridser adskillige stressymptomer. Søvnbesvær, hjertebanken, kvalme og uro i kroppen er blot et uddrag af de stressfølger, de studerende risikerer at få.

»Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man skal gå i seks år og være helt stresset og udbrændt. Så bliver Medicin fandeme et langt studie!«

Og således startede foreningen. Medlemmerne mødes jævnligt for at arrangere torsdagscaféer, der finder sted tre gange hvert semester, og som i dag involverer masser af brætspil, kaffe og slik. Arrangementerne er alkoholfrie, og man er velkommen til at tage sin ikke-mediciner-ven, sin date eller sågar sin familie med.

»Man kan komme her, hvis man lige har brug for en pause og en kop kaffe. Vi vil gerne skabe et rum, hvor man laver noget andet end at studere.«

Derudover er Pusterummet ansvarlig for medicinstudiets mentorordning. Herigennem får nye studerende tildelt en mentorgruppe bestående af andre nye elever og en garvet kandidatstuderende. Sine Savas Andersen siger, at ordningen ikke har til formål at fungere som en lektiecafé.

»Det er et forsøg på at åbne samtalen om, hvad det – ud over pensum og forelæsninger – også indebærer at være studerende. Hvordan jonglerer man lige at have et arbejde ved siden af, en kæreste, og en familie, der ikke forstår, hvorfor man ikke kan komme hjem på besøg hver weekend?«

Uno – et opgør med CV-ræset

Sine Savas Andersen siger, at foreningen som oftest bliver mødt af stor begejstring, og at de studerende er glade for tilbuddet. Dog er der også nogle, der ikke forstår behovet. Nogle, der mener, at de sagtens selv kan administrere deres studieliv.

»Det er jo netop dém, vi også gerne vil have med! Altså dem, der siger ’det har vi ikke brug for’. Jo, det har vi!« udbryder Sine Savas Andersen og fortæller, hvordan CV-ræset på medicinstudiet er blevet mere udtalt, mens hun har været studerende.

Hun breder armene ud og lader øjnene glide henover de utallige studerende, der så langt øjet rækker sidder fordybet i deres bøger.

»Man kan jo simpelthen ikke sidde nogen steder, uden at folk læser. Selv hvis man bare prøver at slappe af eller spise frokost, sidder der mennesker med åbne bøger og minder én om, at man burde læse. Det er det, vi prøver at afhjælpe med Pusterummet. Her må du faktisk godt tage en kop kaffe og spille et spil Uno og lave noget helt andet.«

Det kan foreningens resterende medlemmer nikke genkendende til. Line Elvang læser medicin på fjerde semester og er ny i gruppen. Hun har været aktivt medlem af foreningen, siden hun i marts deltog i sit første månedsmøde.

»På studiet er det jo meget det faglige, der er i centrum, så jeg synes, at det er rigtig fedt, at vi er nogle, der arbejder for noget andet end et fagligt fællesskab. Der er brug for, at vi samles om noget, der ikke handler om at præstere eller snakke pensum hele tiden.«

Et fysisk pusterum

Bedst som Pusterummet SUNDs medlemmer læser Ticket to Ride-regler og venter på flere brætspilsentusiaster, spankulerer en medstuderende forbi. Sine Savas Andersen stopper hende for at spørge, om hun ikke vil være med.

»Jeg var faktisk på vej op i Pusterumslokalerne,« svarer hun, og Sine Savas Andersen lyser op. Hun fortæller, mens hun viser vej til lokalerne, at foreningen for nogle år siden vandt en studiemiljøpris og et dertilhørende beløb. Pengene er blevet brugt til at indrette to rum på Panum med lænestole og sofaer.

»Velkommen til Pusterummet – en pause fra hverdagen« står der på et skilt på døren. Væggene er pyntet med landskabs-billeder, frodige planter vokser frem fra hver en krog, og imellem to bløde stole står en kurv med strikkegrej til fri afbenyttelse.

Lokalets møbler er tiltænkt som et sted, de studerende kan slappe af.
billede: Anne Ubbesen
Der er planter og bøger overalt i Pusterummets fysiske lokaler.
billede: Anne Ubbesen
I gæstebogen skriver studerende tanker og hilsner.
billede: Anne Ubbesen

I nogle af møblerne sidder studerende i fuldkommen stilhed. En strikker, en anden mediterer, og en tredje ligger med ansigtet bortvendt på en divan. Han sover.

»Man skal bruge lokalerne, når man har brug for en pause,« hvisker Sine Savas Andersen. På vej ud åbner hun en gæstebog placeret på et bord.

»Kære Pusterum. Tak for at give os stedet, vi har ledt efter siden første semester!« står der på en af siderne.

Seneste