Ikke ligefrem raketvidenskab

To spørgsmål til Rasmus Fensholt, lektor ved Institut for Geografi og Geologi:

Du er geograf, men tilknyttet Space Science Center – hvor er det, rummet kommer ind i din forskning?

»Jeg forsker i klodens vegetationsudvikling de sidste 30-40 år, og til det bruger jeg tidsserier optaget fra jordobservationssatellitter. Fællesnævneren med Space Science er altså, at de data, jeg arbejder med, genereres fra rummet. Så hvor astronomer med flere kigger videre ud i rummet, så kigger jeg ned på jorden. De fleste kender nok jordobservationer fra vejrudsigten, men i min forskning bliver de brugt til andet end at forudsige vejret.«

»Men jeg føler mig trods alt ikke som en rumforsker, det faglige slægtskab jeg oplever til dagligt, er først og fremmest med geografer. Men centeret er godt for det tværfaglige samarbejde, og med hensyn til at søge eksterne fondsmidler og den slags, er det altid godt at kunne henvise til et center.«

Hvorfor er det nødvendigt at bruge satellitter til at undersøge forandringer på jorden? Hvorfor ikke undersøge kloden nedefra?

»Tager man ud i verden for at undersøge for eksempel vegetationsudviklingen, så bliver undersøgelsen lokal. Satellitter udstyrer i stedet én med globalt dækkende data, hvilket, så at sige, giver mig muligheden for at iagttage hver eneste af jordens kvadratkilometer i en sammenhængende periode på 30-40 år. Det skaber meget mere kontinuerlige målinger.«

»Det har faktisk også vist sig, at der ofte en modsætning i de resultater, man får fra satellitdata sammenlignet med dem fra punktmålinger, fordi man ofte, når man foretager undersøgelser på jorden, ubevidst har en tendens til at vælge at måle på områder, der foregriber ens egen hypotese. Groft sagt er ’rummet’ inden for mit forskningsområde med til at eliminere sådanne subjektive aspekter, og altså gøre forskningen mere objektiv, fordi man ikke selv skal vælge hvorfra, man vil hente sin data, samtidig med man får et større overview.«

To spørgsmål til Christian Igel, professor ved Datalogisk Institut:

Hvordan hænger skærmklistrede og himmelvendte forskerøjne sammen – hvad er forbindelsen mellem datalogi og rumforskning?

»På Datalogisk Institut er det vigtigt for os at arbejde sammen med andre forskningsområder til fordel for begge parter. Og med hensyn til rumforskningen tror jeg, at samarbejdet med datalogien vil blive vigtigere og vigtigere de næste år.«

»Datamængden fra astronomiske instrumenter er nemlig vokset enormt, spørgsmålet er derfor, hvordan man skal analysere det. Det er menneskeligt og manuelt umuligt, og her kommer samspillet med datalogien ind i billedet, fordi computere kan bruges til at foretage dataanalyse – og dermed hjælpe forskerne og pejle dem i den rigtige retning.«

Hvilke projekter drejer det sig for eksempel om?

»Sammen med Kristian Pedersen, leder af Space Science Center og min kollega datalogilektor Kim Steenstrup Pedersen, har vi faktisk lige ansøgt om fondsmidler til et projekt, der vil fokusere på to astronomiske problemstillinger som klassificering af galakser og hurtig detektion af fænomener som supernovaer, eksploderende stjerner eller tilstedeværelsen af en planet uden for vores eget solsystem.«

»Generelt er der et rimelig tæt sammenarbejde mellem rumforskerne og gruppen af forskere på Datalogisk Institut, der hedder ’Billedgruppen’. Sidstnævnte arbejder netop med billedanalyse og maskinlæring. Og vi er meget glade for samarbejdet med andre rumforskere. Astronomerne har for eksempel en masse spændende og originale data, som det er fantastisk, at vi med vores viden kan hjælpe dem med at bearbejde.«