Indien-lektor: »Hvor er universitetets strategiske tænkning?«

Studerende Casper Andersen griber til en tale, som hans rektor holdt om Tintin, når han skal forklare værdien af sin uddannelse i Moderne Indien- og Sydasienstudier.

»Tintin er i begyndelsen en fordomsfuld karakter, men han udvikler sig. Han er et billede på vigtigheden af at forstå og interagere med folk i lande, der ikke deler vestlige normer og værdier.«

Det er den udveksling, der er i fare, når Casper Andersens fag – og 12 andre humanistiske uddannelser på Københavns Universitet i 2016 må lukke for optaget af nye studerende.

Beslutningen herom er truffet af humaniora-dekan Ulf Hedetoft på grund af et akut behov for at skære omkring 120-125 millioner kroner af fakultetets fremtidige udgifter, der igen især skyldes de besparelser på vidensamfundet, som regeringen fik flertal for i Folketinget i 2015.

Gevinsten ved at spare står ikke mål med skadevirkningen

Ifølge lektor Ravinder Kaur vil den planlagte nedskæring på faget Moderne Indien bidrage til Humanioras budget med omkring en million kroner, hvilket efter hendes vurdering langtfra opvejer den skade, som besparelsen forvolder.

»Hvor er Københavns Universitets strategiske tænkning?« spørger hun og påpeger, at Københavns Universitet i 2008 lancerede en særlig tværfaglig Asien-satsning, der skulle opbygge uddannelser og forskningsmiljøer i Kina og Indien på grund af de to landes voksende økonomiske og geopolitiske betydning.

»Indien har jordens næststørste befolkning,« siger Ravinder Kaur. »Vil KU kun satse på Kina nu? Det er ulogisk.«

Dertil kommer, siger hun, at Indien er et af de vigtigste nye markeder for Danmark, hvor Udenrigsministeriet i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet allerede har etableret innovationscentre. 

»Med andre ord har Danmark investeret rigtig meget i at skabe nye kompetencer. Det er meget kortsigtet, at det hele nu bliver nedlagt, fordi samfundet vil spare småpenge,« siger Ravinder Kaur. Hun siger også, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er ganske velfinansieret. For eksempel har Centre of Global South Asian Studies, som Ravinder Kaur leder, hentet gode bevillinger.

»Vores forskergruppe har indsamlet 19 millioner kroner. Vi er ikke en dårlig forretning,« siger hun.

»Det er ikke bare et sted, hvor der bor indere.« – Studerende på fjerde år Casper Andersen

Studerende: humanioras perspektiv er afgørende i Asien

Moderne Indien- og Sydasienstudier har 49 bachelorstuderende, og uddannelsen, der blev oprettet i 2012, har fra begyndelsen haft fokus på Indiens betydning som marked for Danmark.

»Du vil med en uddannelse i moderne Indien og sydasienstudier opnå sproglige og kulturelle kompetencer, der ruster dig til job i danske og internationale virksomheder og organisationer, der opererer i området eller samarbejder med lande i regionen,« står der på KU’s hjemmeside om uddannelsen.

»Dansk Industri er jo glade for, at vi har en uddannelse med de her perspektiverer,« siger studerende Casper Andersen.

»I en verden, hvor kulturer rykker tættere på hinanden, er det vigtigt, at man lærer at forstå hinanden og ikke blot opfatter anderledes kulturer som afvigelser fra en vestlig norm,« siger han.

»Indien er et komplekst land med et kastesystem og religiøse, sproglige og kønsmæssige forskelle. Det er ikke bare et sted, hvor der bor indere. Indien ligner ikke noget andet sted, og det kræver en bred forståelse af landet, hvis man skal begå sig der. Specielt i asiatiske lande, kan man ikke gøre forretninger uden en kulturel forståelse, og derfor må vi ikke glemme det humanistiske perspektiv, selv om verden bliver mere teknologisk.«

Diplomatisk krise kunne måske være undgået med mere viden om Indien

Faktisk har Danmark i de senere år haft problemer – i form af den såkaldte Niels Holck-sag – med relationen til Indien, og her havde det ifølge lektor Ravinder Kaur været gavnligt at kunne trække på den type områdeeksperter, som hun er ansat til at uddanne.

Niels Holck var i 1995 involveret i at nedkaste våben fra et fly til en indisk oprørsgruppe. Den indiske stat ønsker ham udleveret til retsforfølgelse, men det har Landsretten i Danmark afvist i 2011, og konflikten er ikke endeligt løst mellem de to lande.

»Alligevel har vi formået at indgå to samarbejdsaftaler med højtrangerede indiske universiteter,« siger Ravinder Kaur, »men det diplomatiske signal, som en lukning af Moderne Indien sender, bekymrer mig. Niels Holck-sagen viser også, at Danmark har brug for hårde kompetencer i form af områdeeksperter, der kender den del af verden.«

Casper Andersen i Studenterhuset, hvor han arbejder som frivillig. Han studerer Moderne Indien på fjerde år, og er dermed snart bachelor – uddannelsen rummer et fjerde ekstra år med sprogundervisning.

Hvad skal der ske med Hindi-caféen?

Casper Andersen frygter også, at en uddannelse, der ikke optager studerende, mister sit studiemiljø.

»Det virker hul i hovedet, at et studium, man oprettede for bare fire år siden nu er lukningstruet. Jeg kan ikke se perspektivet i det,« siger han, som også har taget aktivt del i studiemiljøet på Moderne Indien som tutor for nye studerende ad to omgange.

»Det er ærgerligt at se et studiemiljø, man har været med til at opbygge, gå i vasken,« siger han.

Er det konsekvensen af et optagelsesstop i 2016?

»Ja. Det er først nu, vi har alle fire årgange samlede på studiet. Og i løbet af de seneste år er der begyndt at komme langt flere indere på Studenterhuset,« siger Casper Andersen. »Vi har talt hindi, når vi har afholdt language café.«

Ønskes: politikere med tanke for andet end penge i hånden

Casper Andersen håber, at diskussionen af fremtiden for Moderne Indienstudier og de små humanistiske fag kan hæve sig over det økonomiske.

»Ingen uddannelse ønsker jo at ofre sig selv; alle synes, de er vigtige. Men Københavns Universitet må spørge sig selv, om alle nedskæringer skal ske på baggrund af uddannelsernes størrelse. Størrelse og omkostninger siger ikke noget om vigtighed. Men besparelser på de små studier er den nemme løsning, og ledelsen ved end ikke, hvor mange penge, det reelt vil spare at ofre dem.«

Dekan på Det Humanistiske Fakultet Ulf Hedetoft har ikke ønsket at kommentere denne artikel, men han har i flere medier udtrykt sit syn på besparelserne på Humaniora, og også begrundet de målrettede besparelser på småfag i en kronik i Information, hvori han skriver, at hvis fakultetet »friholdt alle småfag og lagde deres bidrag til reduktionerne over på andre og mere ’rentable’ uddannelser, ville vi grave vores egen grav. Vi ville smøre ressourcerne så tyndt ud over hele den eksisterende uddannelsesbredde, at alle uddannelser undtagen 4-5 stykker ville komme på den næste observationsliste.«

I et indlæg i Berlingske, med KU-rektor Ralf Hemmingsen som medforfatter, kalder Ulf Hedetoft situationen »smertelig for Danmark som en åben kulturnation.«

chz@adm.ku.dk