Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ingen mirakler på Biologi

NEDSKÆRINGER - De ansatte på Biologisk Institut tog det med ophøjet ro og en god portion galgenhumor, da institutlederen orienterede dem om, at de for andet år i træk skal i gennem en stor afskedigelsesrunde. 16 millioner kroner skal spares denne gang

»Kan I høre mig?« spørger institutleder Karsten Kristiansen de fremmødte medarbejdere fra Biologisk Institut og banker på mikrofonen i Lundbeck Auditoriet.

»Ja, men vi vil ikke,« lyder svaret prompte fra salen, og folk griner afdæmpet.

De ved godt, hvad der venter. De ansatte har efterhånden vænnet sig til, at institutlederen har dårlige nyheder op til jul. Sidste år måtte man nedlægge 38 stillinger, og nu er den gal igen.

»Det er en rigtig dårlig tradition, at vi mødes op til jul, og jeg hælder skidt i hovedet på jer, men der er igen vej tilbage nu. Vi kommer til at reducere medarbejderstaben,« siger Karsten Kristiansen og bliver mødt af dyb stilhed fra salen. Han fortsætter:

»Vi skal spare 16 millioner kroner, og det kommer til at gøre ondt. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvor mange stillinger det drejer sig om, men I kan jo regne selv. Vi skal ikke forvente at blive reddet af et julemirakel.«

Igen ingen reaktion.

40 procent væk

AC-fællestillidsrepræsentant Leif Søndergaard bryder stilheden fra sin plads i auditoriet. Han har hørt rygter om, at det drejer sig om 20 videnskabelige stillinger og otte teknisk-administrative stillinger.

»Jeg har set på stabslisten over fastansatte lektorer og kan se hvor mange lektorer vi allerede har lavet fratrædelser for, eller som på anden måde er fratrådt det seneste år. Hvis vi fyrer 20 lektorer igen, har vi skåret 40 procent af lektorstaben på to år. Det kan ikke undgå at få katastrofale virkninger på forskning og undervisning,« siger fællestillidsrepræsentanten.

Karsten Kristiansen erkender, at det nu er skåret så meget, at det gør ondt, men han er låst på hænder og fødder.

Instituttet må maksimalt have et underskud på 3,5 millioner kroner næste år, fordi det er et krav fra KU´s bestyrelse, at økonomien på Det Naturvidenskabelig Fakultet balancerer i 2010.

Indtægterne er faldet fra 175 millioner kroner i 2008 til 158 millioner kroner til næste år, mens de eksterne midler ligger nogenlunde stabilt. STÅ-indtægterne er ligeledes faldet med seks millioner kroner fra 2006 til 2010.

»Lønudgifterne udgør næs-ten 90 procent af vores basisbevilling, og det er katastrofalt. Vi har kun 8,5 millioner tilbage til drift, og det gør os sårbare. Vi bliver nødt til at være mere robuste, hvis vi skal kunne modstå den årlige to procent nedskæring i bevillingerne, som regeringen har indført. Den rammer os som en hammer hvert år,« siger Karsten Kristiansen.

Sparer sig ihjel

En tilhører spørger, hvilke konsekvenser besparelserne får for undervisningen. Han mener, at man i realiteten må spare alle praktiske øvelser væk og lade alle de studerende bestå.

Karsten Kristiansen svarer, at man stadig vil kunne tilbyde undervisning af en god kvalitet, men at det er en gordisk knude at få undervisningsplanerne til at hænge sammen. En mulighed er at skære i pensum.

»Vi sænker ikke kravene, men øger forståelsen for det pensum, der er. Regeringen vil have masseuddannelser, så vi må få folk gennem bachelordelen, og så skrue op for kravene på kandidatdelen og få de dårlige strittet ud meget hurtigt,« siger institutlederen.

Han tilføjer, at de små specialiserede kurser er i fare for at måtte nedlægges.

Tilhøreren gør opmærksom på, at man også kan spare sig selv ihjel, og det erklærer institutlederen sig enig i.

Snablen i truget

En anden vil vide, hvad KU gør for at påvirke politikerne.

»Det handler dybest set om, at de hellere vil give pengene til strategisk forskning, og nu går globaliseringspuljen, der kunne have reddet os, igen til strategiske programmer. Hvorfor kæmper I ikke mere for vores sag,« spørger hun.

Karsten Kristiansen svarer, at det er hans indtryk, at KU-ledelsen gør, hvad den kan for at råbe politikerne op, men at man realistisk set må forberede sig på, at basismidlerne bliver ved med at falde fremover, uanset hvilken farve regeringen har.

»Vi bliver i stedet nødt til at finde ud af, hvordan vi får snablen ned i de strategiske puljer,« siger han.

Ufarbar vej

Karsten Kristiansen forklarer, at han også har spurgt lederne af forskningscentrene, der henter mange eksterne midler hjem, om de ikke kan bruge en større del af pengene på løn, så de kan ansætte nogle af dem, der mister jobbet. Han mener dog ikke, at det er en farbar vej.

»De er bundet af kontrakten med bevillingsgiveren, så de kan ikke bare bruge pengene, som de har lyst. Forskerne kan godt søge om medfinansiering af egen løn, men forskningsrådene er imod, fordi det udhuler, hvor mange penge de har at give til forskningen. Vi kan desuden ikke bare flytte folk, hvis de ikke har den rigtige ekspertise,« siger institutlederen.

Han er dog tilhænger af, at de eksterne midler bliver bedre integreret i budgetterne, og mener at KU bør se på, hvordan man bedst fordeler de ansatte.

Nervepirrende jul

AC-fællestillidsrepræsentant Leif Søndergaard efterspørger, at der bliver lavet en plan for det videre forløb hurtigst muligt, så ikke alle ansatte på instituttet skal have ødelagt julen med at spekulere på, om de selv er blandt dem, der skal fyres.

Karsten Kristiansen afviser, at man kan nå at sætte navne på, hvem der skal afskediges inden jul, da man blandt andet venter på en køreplan fra ledelsen på Frue Plads.

»Jeg ved ikke, om jeg skal sige glædelig jul og tak, fordi I kom, men jeg har ikke mere at sige,« siger han og slukker projektoren med søjler og diagrammer over instituttets økonomi.

»Og farvel til de 20 procent af jer, jeg aldrig ser igen,« hvisker en af de ansatte til sin sidemand i salen.

clba@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste