Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Institutledelsen skal ikke ødelægge vores introforløb

Forbud II — Det viser mangel på rygrad hos ledelsen, og at identitetspolitik får tiltagende magt i universitetsverdenen, når Institut for Statskundskab forbyder studerende at holde harmløse rollespil ved studiestart, skriver Christian Holst Vigilius

Nina Græger og Anders Berg-Sørensen, som er henholdsvis institutleder og viceinstitutleder, har besluttet, at man i introugen på Statskundskab og Samfundsfag på Københavns Universitet ikke længere må give de forskellige studenterhold landenavne.

Det er sket på baggrund af en klage over stereotypisering.

Igen viser ledelsen mangel på rygrad, når de på baggrund af et utrolig lille politisk korrekt mindretals krænkede følelser vælger at ødelægge en tradition, som stort set alle elsker, og som er med til at skabe et unikt sammenhold og fællesskab i starten af ens studieforløb.

DEBAT

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Formålet med ‘lande-dysten’ er ikke at stigmatisere eller marginalisere kulturer fra andre lande, men at fejre forskellighed og mangfoldighed.

Det er en farlig glidebane at bevæge sig ud på, at ledelsen skal ind og diktere, hvad de studerende må og ikke må uden for undervisningen, bare fordi en enkelt eller nogle få studerende har en politisk overbevisning, der ikke tillader, at man har en sjov leg, hvor kulturelle forskelligheder indgår.

Evalueringer viser stor tilfredshed

Selvfølgelig skal der være en grænse, og er der tale om en konkret del af ‘legen’, der har været decideret racistisk, er det naturligvis noget, ledelsen må forholde sig til. Men løsningen er altså ikke fuldstændig at forbyde en tradition, som et klar flertalt holder af, og som for mange er afgørende for, at man får en god start på sit studie. En fuldstændig harmløs tradition, der på ingen måde har til formål at ekskludere nogen fra fællesskabet – tværtimod skaber den fælleskab og venskaber.

En ansvarlig ledelse ville selvfølgelig forholde sig til den helt konkrete situation, klagen er kommet på baggrund af, og se om der er belæg for at lave regler for, hvordan legene udmøntes eller kommunikere ud til tutorerne, at man skal være påpasselig med at være krænkende i sin måde at opføre legene på.

Forhåbentlig resulterer denne absurde beslutning i, at flere universitetsstuderende får øjnene op for, hvor problematisk det er, når identitetspolitikken får lov til at diktere, hvad der må gøres, siges og tænkes på universitetet.

Men det er helt håbløst, at ledelsen ikke har undersøgt, om det er et problem, som andre end klagerne kan nikke genkendende til. Er det fuldstændigt lige meget, hvordan resten af de studerende opfatter introforløbet? Har man per definition ret i sin klage, hvis man føler sig krænket? Så kunne jeg lave en klage om, at jeg finder det krænkende, at der bliver drukket øl i introforløbet, og så skulle institutledelsen altså forbyde dette, fordi introforløbet skal være ‘åbent, trygt og inkluderende’?

Der er faktisk lavet evalueringer af introperioden, som viser overvældende tilfredshed. Der blev endda spurgt helt specifikt ind til, om der var utilfredshed med, at holdene blev tildelt et land, og ingen svarede ‘ja’ til det. Det burde i sig selv være nok til at udstille hvor håbløs en beslutning, det er fra institutledelsens side.

Beslutningen er endnu et eksempel på, at identitetspolitikken lige så stille sniger sig ind på universitetet og indskrænker de studerendes frihed. Intentionen og formålet lyder sympatisk – nemlig at tage hensyn til folks krænkede følelser – men konsekvenserne er uhensigtsmæssige og går ud over alle. Principper om objektivitet og proportionalitet bliver skrottet, når det handler om, at nogen har følt sig krænket og ekskluderet. Det holder bare ikke.

Forhåbentlig resulterer denne absurde beslutning i, at flere universitetsstuderende får øjnene op for, hvor problematisk det er, når identitetspolitikken får lov til at diktere, hvad der må gøres, siges og tænkes på universitetet.

 

Seneste