Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Debatsvar — Det skaber altid uro, når der bliver ændret i en uddannelse. Men jeg kan forsikre om, at justeringerne i mængden af sang- og klavertimer på Musikvidenskab er fagligt begrundet.
Debatindlæg
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
En kommende studieordning på Musikvidenskab har vakt kritik i Uniavisens spalter de seneste uger. I debatindlæg har både en underviser på Musikvidenskab og undervisere fra gymnasieskolen givet udtryk for deres skepsis. Bekymringen går på, om klassiske færdigheder i sang og klaver bliver prioriteret i tilstrækkelig grad.
LÆS OGSÅ: Musiklektor: Mine studerende vil ikke engang kunne undervise i gymnasiet
Jeg forstår og anerkender den bekymring. Når en uddannelse ændres, skaber det uro, måske især når det handler om en uddannelse som musikvidenskab, hvor kunstnerisk praksis er helt centralt. Derfor vil jeg i det følgende forsøge at berolige sindene.
Den aktuelle ændring udspringer af grundige faglige drøftelser og et ønske om at styrke uddannelsen i takt med arbejdsmarkedets behov og gymnasiets udvikling. Musikvidenskab uddanner til et bredt arbejdsmarked, hvor det ikke kun er praktiske færdigheder, der fylder, og til et gymnasium, hvor de unges digitale arbejde med musik udfolder sig side om side med klassiske færdigheder i sang og klaver.
De unges digitale arbejde med musik udfolder sig side om side med klassiske færdigheder
Den aktuelle omlægning sker også som led i et arbejde, hvor vi på tværs af uddannelserne på Det Humanistiske Fakultet ønsker at skabe mere gennemsigtige og balancerede rammer for undervisningen, og for Musikvidenskab har denne omlægning givet anledning til faglige overvejelser om, hvordan uddannelsen bedst kan afspejle det brede arbejdsmarked og de kompetencer, der efterspørges derfra.
Musik og musikfaglighed spiller i dag en rolle i mange sektorer. Uddannelsen skal derfor både kunne uddanne fremragende gymnasielærere, men samtidig også kandidater, som kan bruge deres faglighed i musikbranchen, i kulturformidling og alle de andre steder, hvor musik fylder i vores samfund.
Den praktiske undervisning på Musikvidenskab er i alle tilfælde en central del af uddannelsen. Derfor er uddannelsen en takst 2-uddannelse (den mellemste tilskudstakst, red.) og vil fortsat have mere undervisning end ellers sammenlignelige uddannelser på HUM.
I den aktuelle omlægning er der desuden taget hensyn til, at de studerende, der sigter mod at blive gymnasielærere, har brug for ekstra meget praksisundervisning. Uddannelsen er derfor tilrettelagt, så det bliver muligt for dem at fastholde cirka den samme mængde praksisundervisning som tidligere.
LÆS OGSÅ: Gymnasielærere: Nedskæringer skader musikfaget hele vejen ned i grundskolen
Samtidig får andre studerende mulighed for at udvikle kompetencer, der efterspørges i musik- og kulturbranchen, for eksempel inden for digital musikproduktion, organisationsforståelse og formidling.
Arbejdsmarkedet udvikler sig hele tiden, og denne udvikling skal vi følge med i og matche med vores uddannelser.
Jeg deler selvfølgelig ønsket om, at vores studerende får de bedste forudsætninger. Derfor mener jeg, at vi skal fortsætte den faglige dialog på instituttet om Musikvidenskabs faglige udviklingsmuligheder – i respekt for det, der er særligt ved netop denne uddannelse.