Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Institutleder og dekan afviser at have eksproprieret forskningsmidler

Ledelse — Institutleder Mikael Bols og dekan John Renner Hansen siger, at nedlæggelsen af Sektionen for Materialekemi foregik efter bogen, og at pengene, som blev taget fra sektionens konti, tilhører universitetet.

Artiklen er et samarbejde mellem Uniavisen og Forskerforum. 

»Beslutningen om at nedlægge Sektionen for Materialekemi blev taget af mig. Vi diskuterede det i ledelsesgruppen, dekanen har godkendt det, og samarbejdsudvalget er blevet orienteret, men i sidste ende var det mig. Jeg forsøger at træffe de bedste beslutninger for Kemisk Institut, og jeg føler på ingen måde, at det var en forhastet beslutning.«

Sådan siger institutleder Mikael Bols om den pludselige lukning af sektionen og fyringen af 23 forskere i august 2018.

LÆS OGSÅ: Institutleder fyrede international topforsker – nu er der strid om forskningsmidlerne

Han siger, at han fulgte retningslinjerne fra HR-afdelingen på fakultetet til punkt og prikke. Anbefalingen lød at indkalde de ansatte til et informationsmøde så hurtigt som muligt for at undgå, at nyheden om lukningen blev lækket og spredte sig som rygter. Det var ikke obligatorisk at komme til mødet, og alle blev efterfølgende orienteret per mail, siger han.

Det handlede om økonomi

Ifølge Mikael Bols handlede lukningen primært om økonomi, selv om sektionens forskning også tilhørte et grænseområde inden for kemien.

»Der var ikke noget galt med forskningen, og gruppen var meget succesfuld på grund af penge fra olieindustrien, men bevillingerne blev færre, og sektionen gav underskud og havde gjort det nogle år. Det var en bunden opgave at lukke sektionen på et tidspunkt,« siger han.

 […] bevillingerne blev færre, og sektionen gav underskud og havde gjort det nogle år. Det var en bunden opgave at lukke sektionen på et tidspunkt.

Institutleder Mikael Bols, Kemisk Institut

Mikael Bols erkender, at han i juni 2018 var mere optimistisk og sagde til sektionslederen, at der ikke var grund til bekymring, da der var eksterne midler til lønninger. Men det var, fordi han på det tidspunkt håbede, at forskerne kunne skaffe flere midler.

»Jeg satsede på, at sektionen kunne køre videre,« siger han.

Det ændrede sig ifølge Mikael Bols, da Susan Stipp meddelte, at hun planlagde at flytte til et andet universitet og ville tage sine eksterne bevillinger med:

»Det trak fundamentet væk under finansieringsplanen og skabte en helt ny situation. Jeg havde ikke tiltro til, at sektionen kunne overleve, når både Susan Stipp og sektionslederen ville forlade den, og så besluttede jeg at lukke ned hurtigst muligt, så vi ikke blev ved med at bruge midler på lønninger,« siger han.

Han tilføjer, at han mener, at medarbejderne også var bedst tjent med en hurtig nedlukning, så de kunne komme videre og finde anden beskæftigelse.

LÆS OGSÅ: Unge forskere: Institutleder smadrede unik forskning

Det var ikke en plan

Susan Stipp siger, at hun udarbejdede en overflytningsplan, som dekanen kommenterede, der ville sikre en gradvis nedlukning af hensyn til de ansatte, der dermed ville få tid til at færdiggøre deres projekter og finde andet arbejde. Hvorfor accepterede du ikke den?

»Jeg vil ikke kalde det en plan, fordi det ikke fremgik, hvad der skulle ske med resten af sektionen, når Susan Stipp var flyttet. Flere var jo fastansat som lektorer, så jeg skulle lønne dem med instituttets ordinære midler, når Susan var flyttet med sine eksterne midler, og det mente jeg ikke var rimeligt over for de øvrige ansatte,« siger Mikael Bols.

Der var på intet tidspunkt grund til at betvivle institutlederens faglige og administrative dømmekraft

Dekan John Renner Hansen, SCIENCE

John Renner Hansen, dekan på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE, tilføjer, at Susan Stipp fremlagde en plan for ham, som han kommenterede og nikkede ja til som en mulig og farbar vej, selvfølgelig under forudsætning af at de præmisser, som lå til grund for planen, også i sidste ende kunne holde.

»Da Mikael Bols gennemgik planen, var der betydelige uoverensstemmelser i forhold til, hvordan han så den økonomiske situation. Dette blev underbygget af den analyse økonomerne på fakultetssekretariatet gennemførte. Susan Stipp har fået, hvad man kan forvente i den givne situation, herunder en betydelig støtte fra de administrative enheder på SCIENCE. Der var på intet tidspunkt grund til at betvivle institutlederens faglige og administrative dømmekraft,« skriver han i sit svar.

Pengene er Københavns Universitets

Mikael Bols siger, at han ikke har eksproprieret eksterne forskningsmidler fra sektionens konti og overflyttet dem til instituttet. Ifølge Mikael Bols har Susan Stipp fået overdraget sine eksterne bevillinger i størrelsesordenen 7-10 mio. kroner til sin nye arbejdsplads, og det samme har andre forskere i sektionen.

Derudover stod der overheadmidler og bonusser, som sektionen havde modtaget fra Københavns Universitet for at have hentet EU-bevillinger hjem.

»Det er instituttets penge. Jeg kan ikke forstå, at Susan Stipp kan tro, at hun kan tage penge med, som hun har fået af Københavns Universitet,« siger han.

Ifølge Mikael Bols er en del af pengene blevet brugt til at udbetale løn til de ansatte i sektionen i 2018, og der er i størrelsesordenen 4-5 mio. kroner tilbage, som der ikke er disponeret over endnu.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste