Institutleder: Rustur lukker på grund af pengemangel – ikke sexhistorier

»Vi plejer at sige, at man starter på Statskundskab for det faglige og bliver på studiet for det sociale.«

Sådan lyder det fra Rasmus Due, der har været med på adskillige rusture som både russer og tutor og er medarrangør af introforløbet på studiet – herunder den nu nedlagte rustur.

Som et led i KU’s mange besparelser har ledelsen på Statskundskab uden forudgående dialog med de studerende besluttet at nedlægge rusturen for at spare omtrent en kvart million kroner. Det har mødt kritik fra studenterforeningen Aktive Statskundskabere, der ikke kan forstå, hvorfor Statskundskab er det eneste KU-studie, der får sløjfet rusturen efter nedskæringskrav:

»Vi har ikke hørt om nogen andre studier, der har måttet ty til så drastiske midler, og vi har svært ved at forstå, hvilke faktorer der i særlig grad gør sig gældende på Institut for Statskundskab, der skulle nødvendiggøre tiltaget,« skriver Sami Carøe Moussa fra Aktive Statskundskabere i et åbent brev til instituttets ledelse.

Rustur med omtumlet historie

Det er ikke første gang, at rusturen på Statskundskab trækker overskrifter. Tilbage i 2014 blev det næsten en landsdækkende historie, da en række studerende stod frem og fortalte om et sexfikseret og alkoholtungt introforløb fyldt med mærkelige ritualer.

»Jeg kan fuldstændig afvise, at lukningen er politisk motiveret. Hvis vi stadig oplevede problemer havde vi skåret den væk for længe siden,« Lars Bo Kaspersen, institutleder på Statskundskab

Læs mere:

Cand.scient.douchebag.

Efter sexhistorierne tog ledelsen en alvorssnak med arrangørerne for at rydde op i ruskulturen. Ifølge både studieledelse og arrangørerne af rusturen er det lykkedes, og begge parter afviser, at rusturen er lukket som følge af sex- og drukritualer.

»Jeg kan fuldstændig afvise, at lukningen er politisk motiveret. Det der skete på rusturen for år tilbage er heldigvis gået i sig selv. Hvis vi stadig oplevede problemer havde vi skåret den væk for længe siden,« siger institutleder Lars Bo Kaspersen og påpeger, at ledelsen og introudvalget i dag har et godt samarbejde.

Rasmus Due, der er medlem af intro- og koordinationsudvalget på Statskundskab og medarrangør af rusturen, tror heller ikke, at rusturens kontroversielle fortid har haft en indflydelse på lukningen:

»Vi er kede af lukningen, men på alle møder er det blevet understreget, at det er rene økonomiske årsager der gør, at den nye årgang ikke kommer på rustur,« siger han.

»En voldsom dyr rustur«

Regningen for en rustur på Statskundskab er de senere år løbet op i 260.000 kroner om året, som ledelsen har betalt. Udover den kvarte million har hver enkelt russer punget ud med 300-400 kroner per snude. Samlet set en regning på omkring over 300.000; et beløb der dækker transport, leje af huse og hytter samt madudgifter.

Ifølge institutleder Lars Bo Kaspersen er den store regning årsagen til, at Statskundskab de næste par år må undvære en rustur.

»Det er en voldsomt dyr rustur. Det skyldes til dels de mange tutorer, der gerne vil være med i introdagene og på turen for at byde de nye studerende velkommen,« siger Lars Bo Kaspersen.

Også Rasmus Due bekræfter, at statskundskabernes rustur blandt andet er dyr, fordi et meget højt antal tutorer skal med, hvorfor der skal lejes større og dyrere huse til indkvartering. Han mener dog langt fra at det er antallet af tutorer som i sidste ende forårsager, at russerne ikke kommer på rustur.

Arbejder på alternativer

I disse dage arbejder Rasmus Due og resten af koordinationsudvalget intenst med at komme på alternativer til efterårets rustur. Blandt andet arbejdes der med at samle penge ind hos alumner og sponsorer, så begivenheden kan genopstå i en nedskåret version.

»Som tutor kan jeg se og opleve forskellen på, hvordan russerne har det før og efter rusturen. Det er en god måde at ryste mennesker sammen på, og det har en enorm betydning for studiemiljøet,« siger Rasmus Due, der godt tør love, at det vil lykkes at stable et alternativt arrangement på benene.

Også institutleder Lars Bo Kaspersen understreger, at det ikke er med hans gode vilje, at den traditionsrige rustur har måttet lade livet:

»Jeg skal være den første til at beklage det her, men det kan ikke være anderledes med den økonomiske situation in mente. Det er dog stadig ekstraordinært mange gode og spændende studieforeninger på statskundskab, og jeg kan med stolthed i stemmen sige, at der på trods af lukningen stadig er et fremragende studiemiljø på Statskundskab,« siger Lars Bo Kaspersen.

uni-avis@adm.ku.dk