Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
DIMENSIONERING - Jørn Boisen fra Engelsk, Germansk og Romansk kan leve med antallet af studiepladser, som instituttet skal nedlægge, men han er stærkt kritisk overfor regeringens håndtering af dimensioneringen.
Jørn Boisens, institutleder på Engelsk, Germansk og Romansk, første reaktion var lettelse, da han hørte, at regeringen og rektorerne havde indgået et kompromis om dimensioneringen af uddannelser.
Den oprindelige plan ville ifølge institutlederen have betydet, at Germansk skulle gå fra at optage 66 nye bachelorstuderende årligt til 15.
Nu skyder Jørn Boisen på, at man kan nøjes med at nedlægge 20 til 25 studiepladser på hele instituttet, herunder kun nogle få pladser på Germansk.
»Den oprindelige plan ville have ramt urimeligt hårdt, så vi har haft en nærdødsoplevelse, der nu har fortaget sig,« siger han.
Efter det er kommet lidt på afstand, melder frustrationen sig over forløbet, og ikke mindst ministeriets håndtering af sagen.
»Ministeriet har ikke opført sig som en samarbejdspartner. Vi er blevet hængt til tørre på et urigtigt talgrundlag,« siger Jørn Boisen.
Han tilføjer, at »det er tankevækkende, at et ministerium på den måde giver indtryk af at føre kampagne mod sit eget område, og at erhvervsintereser med ministeren i spidsen har gjort fælles front mod en række uddannelser, som de kan ikke lide.«
Han mener, at det er en udbredt opfattelse på humaniora, at Uddannelsesministeriet bevidst har udformet dimensioneringsmodellen, så den ramte De humanistiske fag så hårdt som muligt, samtidig med at den fremstod blid i offentligheden.
Mistanken har gået på, at embedsmændene har forklædt ubrugelig statistik som fakta, og pressen har gengivet tallene ukritisk, siger han.
Ifølge Jørn Boisen er problemet beregningsmetoden, og at embedsmændene har valgt at tage udgangspunkt i dimittendledigheden ti år tilbage, da de skulle beregne, hvilke fagområder, der skal beskæres.
»Det mest primitive, man kan gøre, er at basere forudsigelser om fremtiden på tal fra en fjern fortid,« siger han.
Sproguddannelserne på instituttet har ligget på en gennemsnitlig ledighed på 3,7 procent de seneste to – tre år, så det giver ifølge institutlederen ingen mening at skære dem med 60 til 70 procent.
Aftalen mellem ministeren og rektorerne betyder, at Københavns Universitet fortsat skal lukke samlet 883 studiepladser på bacheloruddannelserne, men beskæringen fordeles over fire år i stedet for med fuld effekt fra 2015.
Universiteterne skal nu selv beslutte, hvordan de vil fordele dem på enkelte uddannelser.
Den længere indfasningsperiode er en stor fordel for Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, fordi de lavere ledigstal de seneste tre år vil nå at slå igennem.
»Det er fair, at de studerende skal have en begrundet forventning om at kunne få et arbejde, når de starter på et studie, men det giver ingen mening at beskære uddannelser med lave ledighedstal, fordi ministeriet benytter forældede tal. Der vil stadig komme nedskæringer, men det er ikke noget, som vi ikke kan håndtere,« siger han.
clba@adm.ku.dk