Institutledere skal sikre medarbejderne indflydelse

»Institutledere er mellemledere. Og mellemledere er per definition klemte.« Så klar var udmeldingen fra Danske Universiteters formand, Jens Oddershede, på en nyligt afholdt konference om god institutledelse.

Konferencen var arrangeret af Universitets- og Bygningsstyrelsen i samarbejde med Danske Universiteter for at sætte fokus på den nye ledelsesstruktur efter universitetsreformen i 2003. Og ifølge Jens Oddershede havde konferencen også sigte frem mod evalueringen af reformen næste år.

»Når loven skal evalueres i 2009, vil der helt sikkert blive fokuseret på ledelse på institutniveau. Opgaven med at lede et institut er ikke væsentlig anderledes i dag, men institutterne er blevet større, og der er nok kommet lidt mere afstand til medarbejderne. Den vigtigste opgave er stadig at skabe rammer for at medarbejderne kan yde deres bedste og bevæge sig derud hvor der opstår nye og spændende ting. Men det er også en vigtig opgave at sætte ambitiøse, realistiske mål for instituttet. Det er blevet mere synligt efter 2003. Og den store grad af frihed som medarbejderne følte de havde tidligere, er nok mere indskrænket i dag,« sagde han i sit oplæg til konferen-cen.

Netop forskningsfriheden og medarbejderindflydelsen har været to meget debatterede emner i kølvandet på universitetsreformen, og de kritiske røster har givet genlyd i mediedebatten. Derfor blev omdrejningspunktet for konferencen i høj grad spørgsmålet om hvordan institutlederne sikrer at de ansattes interesser bliver hørt. Et spørgsmål det tilsyneladende var svært for de knap 200 fremmødte at svare på.

Lov sikrer indflydelse

Der findes ikke en bestemt måde at organisere et institut på. Derimod oplever man ofte et virvar af uformelle og formelle råd, udvalg og nævn. Og der var en udbredt forvirring blandt konferencedeltagerne om i hvilket regi medarbejderindflydelsen skal sikres.

En ting der er kommet mere fokus på med den nye ledelsesstruktur, er de lokale samarbejdsudvalgs (SU) rolle som kanaler for indflydelse. Ifølge Jens Oddershede er udvalgene etableret på alle universiteter, men det er ikke tilstrækkeligt, påpegede Universitets- og Bygningsstyrelsens direktør Jens Peter Jacobsen.

»Samarbejdsudvalgene er vigtige. Hvis koordinationen ikke fungerer dér, får man ikke en god arbejdsplads. Men de er ikke nok til at opfylde kravene i universitetsloven. Samarbejdsudvalgene har snævre opgaver. Loven kræver mere,« sagde han med henvisning til et afsnit der gemmer sig i lovbemærkningerne. Heraf fremgår at institutlederen skal opbygge en organisation til at løfte instituttets samlede opgaver med inddragelse af de studerende, det videnskabelige personale og det teknisk-administrative personale.

»Både studerende og medarbejdere skal inddrages i hvordan instituttets opgaver bedst løftes. Det er simpelthen ikke nok at holde et oplysningsmøde en gang om måneden,« lød henstillingen fra Jens Peter Jacobsen.

Han placerede dermed ansvaret for at manden på gulvet – både VIP’er, TAP’er og studerende – får indflydelse hos universiteterne og afviste den udbredte opfattelse af at universitetsreformen med dens afskaffelse af valgte ledere også har afskaffet muligheden for medarbejderindflydelse. Den positive holdning til den nye ledelsesstruktur mødte stor opbakning fra blandt andre dekanen på Det Humanistiske Fakultet i Århus, Bodil Due.

»I dag har vi langt bedre muligheder for god institutledelse end tidligere i og med at kandidaterne skal søge stillingen. Ansøgerne vil noget med stillingen, de skal redegøre for visioner og strategier i deres ansøgning, og de bliver uddannet til at være professionelle ledere,« sagde hun.

Institutledere foren jer

Men at muligheden er der, er ikke det samme som at den gode ledelse finder sted, bemærkede flere. Blandt dem Mogens Ove Madsen, lektor på Institut for Økonomi på Aalborg Universitet og medlem af DJØF’s hovedbestyrelse.

I en undersøgelse har DJØF spurgt sine universitetsansatte medlemmer om hvorvidt overgangen til ansatte ledere har givet bedre ledelse. 65 procent svarede nej, og 15 procent svarede ja. Mogens Ove Madsen efterlyste derfor også en institutstruktur hvor beslutningerne ikke bare bliver trukket ned over hovedet på medarbejderne.

»Det ville styrke institutlederens legitimitet hvis der var organer der bevidnede at der var generel opbakning til de fremlagte forslag blandt de ansatte,« lød hans eget bud på en sådan struktur.

At det ikke er nemt at være institutleder, kunne alle fremmødte tilsyneladende blive enige om. Og stemningen på konferencen var generelt at den negative holdning til universitetsreformen var afløst af et mere fremadskuende perspektiv med fokus på at udnytte mulighederne bedst muligt så både ledere og medarbejdere bliver tilfredse.

»Loven er jo en rammelov, og der ligger stadig rigtig mange muligheder i den. Og jeg er vældig optaget af at den diskussion vi har haft i dag, fortsætter. Derfor er mit råd til institutlederne at I rotter jer sammen og laver fora på tværs af landet hvor de her ting bliver diskuteret,« lød opfordringen fra Jens Peter Jacobsen fra Universitets- og Bygningsstyrelsen inden han gav Jens Oddershede det sidste forsonende ord på konferencen:

»I sidste ende har vi jo alle det samme mål, og det er at gavne de danske universiteter.«