Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Institutråd gennemtrumfes trods ledelsesmodstand

MEDBESTEMMELSE – Selv om lokale chefer protesterer, sætter bestyrelsen samtlige 50 institutter på Københavns Universitet til at oprette nye institutråd. Kampen står nu om formuleringen af forretningsordenen.

Det bliver et krav, at samtlige institutter på KU opretter hver deres institutråd med repræsentation af medarbejdere og studerende, men hvilke emner rådene præcis skal diskutere, og om de får nogen formelle beføjelser, er stadig uklart.

Bestyrelsen for KU har truffet beslutningen trods lokal modstand, særligt fra ledelsesside, mod forslaget.

Indførelsen af institutrådene er en nyskabelserne i KU’s nye vedtægter, der har været sendt i høring indtil den 16. januar, og svarene er ikke udpræget positiv læsning, fremgår det af sagsnotatet til bestyrelsen:

»Der er tilhængere (mest udtalt blandt medarbejderne og studerende), og der er skeptikere (mest udtalt blandt de lokale ledelser). Overordnet er der dog i de fleste høringssvar bekymringer om afgrænsning i forhold til de øvrige råd og udvalg på KU – særligt i forhold til de lokale samarbejdsudvalg (LSU),« står der i notatet.

LÆS: sagsnotatets side 3

»Den rette vej«

På grund af indvendingerne blev bestyrelsen præsenteret for tre alternativer, som medlemmerne skulle tage stilling til på mødet den 27. januar.

Udover muligheden for at gøre institutrådene obligatoriske kunne de vælge at gøre det frivilligt, om de skulle nedsættes eller ej og lade fakulteterne selv bestemme, hvordan medbestemmelsen og medinddragelsen skulle ske, eller de kunne også helt droppe muligheden for at oprette institutråd.

Bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen mente dog, at det er »den rette vej at gå« at gøre rådene obligatoriske, forudsat at der findes en fornuftig afgræsning til samarbejdsudvalgene og de akademiske råd.

Lovkrav

Den reviderede universitetslov fra 2011 kræver, at medarbejdernes og de studerendes medbestemmelse og medinddragelse sikres på alle organisatoriske niveauer på universiteterne, og det er formentlig årsagen til, at bestyrelsesformanden ikke kan se alternativer.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at medbestemmelsen sikres på fakultetsniveau, hvis der også hører institutter under fakultetet. Derfor er institutrådene også nødvendige, hvis KU skal leve op til lovens bogstav.

Nils Strandberg Pedersen understregede dog, at medbestemmelsen skal sikres gennem den øgede medinddragelse i institutrådene, og at der ikke er påtænkt nogen ændring af den enstrengede ledelse. Det er altså stadig institutlederne, der bestemmer.

Læs også: Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

Forretningsorden afgørende

Paragraf 42 i KU’s nye vedtægter siger blot, at institutrådene skal »sikre medbestemmelse og medinddragelse om instituttets forhold, herunder budget, strategi, fysiske rammer og studenterrelaterede emner.«

Næste skridt bliver at formulere en standardforretningsorden for de nye råd, og i den forbindelse mener bestyrelsesmedlem valgt af det videnskabelige personale (VIP), Niels Kærgård, at man overvejer meget grundigt, hvordan det skal formuleres.

»Jeg læser høringssvarene sådan, at der nogle steder eksisterer en konflikt mellem den lokale institutledelse på den ene side og medarbejderne og de studerende på den anden side. Det er derfor afgørende at sikre, at rådene ikke udvikler sig til et forum for konfrontation, men der skal også sikres en reel inddragelse af medarbejderne,« siger han.

Ordentlig diskussion

Joan Lykkeaa, bestyrelsesmedlem valgt af det teknisk-administrative personale (TAP) frygter, at forretningsorden bliver for løs.

»Flere af mine kolleger har sagt, at de håber, at institutrådene kan udvikle sig til et forum, hvor de kan få en ordentlig diskussion med ledelsen og ikke bare en orientering, men hvis vi ikke får lavet en ordentlig ramme, er jeg nervøs for, at det ender som noget, der flagrer i vinden, og som ingen tager alvorligt,« siger hun.

Leif Søndergaard, bestyrelsesmedlem valgt af det videnskabelige personale (VIP), foreslog på det seneste bestyrelsesmøde, at det skrives ind, at institutrådene skal forhandle ledelsens udkast til budget, og at dekanen skal orienteres, hvis rådet ikke kan tilslutte sig, men det kunne han ikke skabe opbakning til.

»Høringssvarene viser, at mange institutledere er imod, og jeg kunne frygte at nogle ville sjofle rådene, og det må vi for alt i verden undgå, hvis vi skal være et godt universitet,« siger han.

Udvalg nedsættes

Formand Nils Strandberg Pedersen slog fast, at alle har ret til at henvende sig til dekanen, og der ikke er grund til at formalisere den ret.

Rektor Ralf Hemmingsen advarede også imod, at bestyrelsen giver sig i kast med ’rugbrødsarbejde’ som at formulere en forretningsorden.

Han foreslog i stedet at overlade det et udvalg med repræsentation af ledelse, medarbejdere og studerende at udforme et forslag, som der kan skabes bred opbakning til, og det støttede bestyrelsen.

clba@adm.ku.dk

Udpluk fra høringssvar

Læs flere høringssvar her

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (HUM)

Bestemmelserne vedr. Institutråd er ikke klare. Måske skal ”og nedsætter” forstås således, at dette sker som led i opbygningen af en organisation til varetagelse af instituttets samlede interesser. Tilbage står under alle omstændigheder den centrale uklarhed, der er mellem ”medbestemmelse” og ”medinddragelse”.

Hvis det første skal tages alvorligt, begrænses institutlederens ansvar og beføjelser, ligesom det rejser sig som et problem, hvorledes en sådan forsamling kan gøres ansvarlig, økonomisk og juridisk. Hvis Institutråd indføres, bør det have konsekvenser for sagsområdet i SU.

Samf

Modsat Akademisk Råd siger vedtægterne imidlertid ikke noget om institutrådenes opgaver og kompetencer. Det efterlader mange spørgsmål som fx:

– Lægges der op til en begrænsning af ”ledelsesrummet”, en flytning af ledelsesret fra institutleder til rådet?
– Skal rådet ”bestemme med” og ikke kun høres, have retten til at rådgive?
– Og i givet fald hvordan?

Uden en konkretisering af ”medbestemmelse” er der risiko for, at de enkelte institutledere efterlades med den utaknemmelige opgave at skulle håndtere endeløse interne diskussioner af, hvordan ”medbestemmelse” skal tolkes, med de negative følger det vil kunne få for institutternes daglige virke. Konklusionen må være, at skal der nedsættes institutråd og skal disse have ”medbestemmelse”, så er det helt nødvendigt, at der opstilles klare regler og procedurer for, hvordan denne ”medbestemmelse” skal udfoldes i praksis.

Samtidig er det en forudsætning, at de deltagende, der får denne ”medbestemmelse” kan forventes at leve op til den, at deltage aktivt og tage et medansvar for de beslutninger, der skal træffes.

Science

Vedtægtens § 42 bør således ændres, så der ikke påhviler fakulteterne og institutterne en fordring om etablering af institutråd. Disse vil i den beskrevne form fungere som et parallelt forum til instituttets samarbejdsudvalg, arbejdsmiljøudvalg og undervisningsudvalg samt øvrige fora på institutterne. Dette vil efter vores mening dels svække disse foras centrale rolle med hensyn til inddragelse i instituttets ledelse og virke, dels skabe en uklar og omstændelig organisation.

Vi ser derfor ikke tiltag af denne art som reelt fremmende for studenter- og medarbejderindflydelse. Dertil kan lægges, at et institutråd vil kræve yderligere administrative ressourcer på institutterne uden nye gevinster i forhold til instituttets virke. Institutternes ledelse og personalets medinddragelse bør videreudvikles
inden for de eksisterende fora, som tager højde for og er tilpasset de forskellige behov og ønsker institutter på universitetet har, uden institutterne forpligtiges til at nedsættelse af endnu et organ i form af formelle institutråd.
I stedet for at pålægge institutterne et krav om at oprette institutråd, kunne det i vedtægterne specificeres, at det står ethvert institut frit at oprette et sådan organ, hvis der opstår behov herfor. Beslutningen om, hvorvidt der skal oprettes et institutråd på det enkelte institut, træffes på baggrund af drøftelse i allerede eksisterende samarbejdsudvalg, undervisningsudvalg og på et stormøde for ansatte og studerende.

Institutleder Institut for Jordbrug og Økologi (LIFE)

Hvis forslaget om etablering af disse institutråd realiseres, er det vores vurdering, at disse råd blot vil skabe en mere uklar og omstændelig organisation, der bliver vanskeligere at navigere i for både ledelse, medarbejdere og studerende. Institutrådet vil i den beskrevne form blot fungere som en unødvendig organisatorisk knopskydning, der endvidere vil lægge beslag på yderligere administrative ressourcer. Det er instituttets vurdering, at inddragelsen og medbestemmelsen bør styrkes og udvikles inden for rammerne af de eksisterende strukturer uden nedsættelse af nok et organ.

Institutleder Biologisk Institut (Science)

Med det nuværende ledelsessystem er der stor risiko for at det bliver endnu et ”selskabeligt” organ, hvor der kan bruges megen tid på snak, uden reel indflydelse. Det er endvidere vores opfattelse, at budget ikke hører hjemme i dette forum, men derimod i LSU

Annonce

Seneste