Institutråd på vippen

Giver det overhovedet mening at bruge tid og kræfter på et udvalg, hvor institutlederen bestemmer det hele og frit kan vælge enten at lytte eller helt ignorere argumenter, råd og advarsler fra medlemmerne?

Det er det store spørgsmål, inden valget til de nye institutråd på Københavns Universitet der foregår den 11. til 15. marts.

Ja, er svaret ifølge de kommende repræsentanter for det videnskabelige personale (VIP), Det teknisk-administrative personale (TAP) og de studerende. Selvom det nye samarbejdsorgan kun har en rådgivende funktion og altså ikke nogen formel magt, ser de grupper alligevel frem til at få et forum, hvor de kan diskutere vigtige spørgsmål med deres institutleder.

’Det må og skal lykkes’

Allan Randrup Thomsen, professor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, mener således, at »det må og skal lykkes« at få institutrådene til at fungere, da der har eksisteret et tomrum siden styringsloven afskaffede demokratiet på landets universiteter i 2003.

»Institutlederen har stået for at tegne den faglige profil på endda relativt store institutter helt alene. Nu får vi et formaliseret forum, hvor ’regenten’ kan få rådgivning, inden de store strategiske beslutninger skal træffes, og det er positivt,« siger han.

Allan Randrup Thomsen tilføjer, at det primært er op til den enkelte institutleder, om nyskabelsen bliver en succes eller en fiasko.

»Hvis det ender som en kulisse i et skuespil, og beslutningerne reelt bliver truffet et andet sted, så mister VIP’erne hurtigt interessen. De fleste er så pligtopfyldende, at de hellere vil bruge deres tid på at forske og undervise, end på møder, der ikke fører nogen vegne,« siger han.

En sidste kvalitetssikring

Professor Margit Warburg, der stiller op på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), mener, at institutrådet har mulighed for at udvikle sig til det sidste niveau, hvor man i fællesskab kvalitetssikrer beslutningerne, selvom der selvfølgelig er forskel på, om et forum skal rådgive eller beslutte noget.

»Jeg tror, at de fleste oplever at institutlederne er dygtige folk, der lytter til argumenter. Det skal ikke forstås sådan, at der er blevet truffet dårlige beslutninger før, men jo mere demokratisk det foregår, jo bedre er det,« siger Margit Warburg og fortsætter:

»Hvis alle argumenter er kommet frem, og institutbefolkningen kan se logikken bag og føler sig ordentligt inddraget, vil vanskelige beslutninger kunne træffes på en bedre måde og med højere tilfredshed. Det gælder også hvis den værst tænkelige situation opstår, og der skal spares eller afskediges medarbejdere.«

Kanterne skal slibes

Adjunkt Brian Jacobsen, der også stiller op på ToRS, har tænkt sig at tale de yngre forskeres sag i det nye forum, fordi de oplever særlige problemer i forbindelse med deres arbejdsvilkår. Han forventer, at han kan bidrage med et friskt syn på forskning og undervisning, da han ikke har været på instituttet så længe.

Han mener, at det er vigtigt at engagere sig fra starten, fordi det er nu grundstenene til arbejdet i det nye råd bliver lagt.

Godt nok er der udformet en standardiseret forretningsorden, men han mener, at det praktiske rådsarbejde kommer til at afgøre, hvad rådet kommer til at beskæftige sig med, og hvor stor magt det får.

»Jeg kan ikke forestille mig, at en leder har lyst til at have institutråd, som ikke fungerer, men der kan selvfølgelig opstå konflikter akkurat som det historisk set er sket mellem dekaner og akademisk råd på fakultetsniveau. Jeg tænker, at samarbejdet skal formes hen ad vejen i et samspil mellem institutlederen og medlemmerne, og der vil givetvis være nogle kanter, der skal slibes af de første par år. Institutlederen må gøre op med sig selv i hvilket omfang, han vil følge den rådgivning, han får,« siger Brian Jacobsen.

Finder altid en vej

Charlotte Lykke Nielsen, der er farmakonom (TAP) på Institut for Farmaci, har ikke fantasi til at forestille sig andet end at institutlederen vil lytte.
»Hvorfor skulle han gøre andet? Også i andre udvalg, hvor institutlederen sidder for bordenden, finder man en vej igennem, uden at det ender i konflikter,« siger hun.

Charlotte Lykke Nielsen ser gerne, at institutrådet bliver et forum, hvor man kan få diskuteret de udfordringer, som hun oplever i forbindelse med laboratorieundervisningen.

Instituttet har opbygget et internationalt miljø med mange forskere og studerende fra forskellige lande, og det er først og fremmest spændende, men det giver også problemer, fordi de studerende har en meget forskellig baggrund, alt efter hvor de kommer fra i verden, og det skal instituttet være bedre rustet til at håndtere, mener hun.

Studerende på vej ind i varmen

På Økonomisk Institut, hvor Laura Katrine Telling Hansen stiller op, glæder de studerende sig til at få et forum, hvor de kan møde deres institutleder.

»Vi har ikke haft en formel kontakt til ham før, så institutrådet vil helt sikkert gøre en stor forskel, da vi nu får indsigt i og bliver inddraget i processerne og arbejdsopgaverne på instituttet,« siger hun og fortsætter:

»Nu får vi også indsigt i instituttets økonomi, så vi bedre kan argumentere imod eller foreslå alternativer, hvis der skal spares, og så bliver institutlederen forpligtiget til at snakke studiemiljø med os og udarbejde langsigtede planer. Indtil nu har studiemiljøet været noget, som vi selv måtte tage os af.«

Ingolf Thuesen, institutleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), ser også frem til at få en bedre kontakt med de studerende i dagligdagen, hvilket har manglet siden universitetsloven blev ændret i 2003.

Han har prøvet at holde stormøder i stedet, men det har ikke fungeret optimalt.

»Det er klart, at de store institutter har betydet, at der er blevet meget langt mellem ledelsen og de studerende, så set fra min stol er det en væsentlig forbedring, at jeg kan møde dem i et formelt forum,« siger Ingolf Thuesen.

Han mener, at institutrådet i realiteten vil være meget tæt på at kunne træffe beslutninger, selvom den formelle kompetence ligger hos ham som institutleder.

»Jeg ville være en meget underlig leder, hvis jeg var fuldstændig ligeglad med, at hele instituttet var imod et forslag, som jeg var kommet med. Jeg ville i hvert fald tænke mig meget grundigt om og lytte til argumenterne, da jeg umuligt som leder kan være fagligt kompetent på alle områder,« siger Ingolf Thuesen og tilføjer:

»Der må for alt i verden ikke ske det, at et møde munder ud i en fælles holdning, og så en måned senere kan de ansatte og studerede se, at der er sket noget helt andet, end der blev besluttet. Så mister folk hurtigt gejsten.«

clba@adm.ku.dk