Internationale studerende er en gevinst for Danmark

Vi er to danske studerende på en international kandidatuddannelse, som aktivt har tilvalgt at læse sammen med studerende fra andre EU-lande og lande uden for Europa. Vores uddannelse er både interdisciplinær og har et globalt sigte, hvorfor sammensætningen af studerende, og undervisere, er et herligt mix af akademiske baggrunde og nationaliteter.

Denne mangfoldighed oplever både vi, vores medstuderende og vores undervisere som særdeles værdifuld, da forskellige perspektiver således mødes, beriger de faglige diskussioner og udvider horisonter.

Inspireret heraf er vi nu, som en del af vores uddannelse, i gang med et etnografisk feltarbejde omhandlende internationale studerendes oplevelse af, at bo, leve og studere i København. Faktorer som spiller en vigtig rolle i den internationaliseringsproces, der finder sted på videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

Som led i denne internationalisering arbejder man også aktivt for at øge den udgående mobilitet, idet danske studerende opfordres til at rejse ud til andre lande og universiteter for at dygtiggøre sig.

Unuanceret debat

I forbindelse med den nye 2025-plan har det primært været konsekvenserne af SU-ændringerne for danske studerende, som har trukket overskrifter og skabt debat – en debat på dansk, hvor de internationale studerendes stemme ikke er repræsenteret. I 2025-planen er der dog et punkt, som i høj grad er relevant for denne gruppe – både i sit indhold og i sin ordlyd.

I punkt seks hedder det således, at “Samtidig er vores SU-system under pres fra et stigende antal udlændinge, der søger den danske uddannelsesstøtte”, og “der er derfor behov for at gøre SU-systemet mere modstandsdygtigt mod pres udefra”.

Med dét går vi ud fra, at der menes studerende fra andre EU-lande, der tager en hel uddannelse i Danmark, da det først og fremmest er denne gruppe, der er berettiget til at søge SU. Et vigtigt faktum, som afkræfter, hvad ordlyden, og debatten i det hele taget, ellers antyder – at alle internationale studerende kan søge SU.

Efter præsentationen d. 30. august tog Lars Løkke Rasmussen på turné for at uddybe planen, og fredag d. 2. september fik vi til et arrangement mulighed for at spørge ind til de bebudede stramninger. Vi problematiserede disse i lyset af, at man fra regeringens side også har et officielt mål om øget internationalisering af de videregående uddannelser. Desuden viser en rapport udarbejdet i 2013 af DREAM-gruppen på vegne af daværende regerings uddannelsesministerium, at tiltrækning og fastholdelse af internationale studerende, overordnet set, er en samfundsøkonomisk gevinst.

Vi nævnte også, at EU-borgere skal arbejde under studiet for at opnå retten til at søge SU. Hertil opstillede statsministeren et scenarie af, at man bare kan stå i garderoben “en aften om ugen nede i Jomfru Ane Gade” og så få SU på lige vilkår med danske studerende. Faktum er dog, at europæiske studerende, der modtager SU som vandrende arbejdstagere, bidrager til samfundet ved arbejde 10-12 timer om ugen i overenskomstmæssige jobs. Dette vigtige forhold blev heller ikke nævnt, da Uddannelses- og Forskningsminister Ulla Tørnæs d. 13. september gæstede Deadline for at debattere emnet.

Støtte frem for stramninger

I selvsamme indslag påpegede Lisanne Wilken, forsker fra Aarhus Universitet, at SU ikke er afgørende for, om europæiske studerende vælger at tage til Danmark. Ud fra vores overordnede konklusioner på hidtidige samtaler og interviews med internationale studerende tyder det heller ikke på, at SU er det primære ‘lokkemiddel’, idet flere slet ikke har kendskab til SU, før de kommer hertil. De studerende har flere forskellige grunde til at vælge Danmark, og størstedelen håber på at kunne blive og yde deres bidrag på det danske arbejdsmarked efter endt studietid.

Under arrangementet kom statsministeren selv ind på det faktum, at vi grundet demografiske udfordringer fremover får brug for flere veluddannede unge mennesker på det danske arbejdsmarked. Vi undrer os således over, hvorfor regeringen i sit ordvalg og med de bebudede stramninger på sin vis signalerer, at internationale studerende er uønskede, når det netop vil være en gevinst for Danmark at tiltrække og fastholde dem.

Regeringen har i 2025-planen foreslået et beskæftigelsesfradrag til færdiguddannede, der bliver i Danmark og arbejder. Dette tiltag kan være nok så godt, hvis man har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi man f.eks. mangler netværk eller ikke har kunnet få en praktikplads. Frem for at forsøge at styre med pisk og gulerod, bør man sætte ind med konstruktive tiltag, der kan lette internationale studerendes overgang fra uddannelse til job i Danmark.

uni-avis@adm.ku.dk