Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Internationalisering vil medføre mere brugerbetaling

NYHEDSOVERBLIK MANDAG - Internationalisering vil presse studerende til mere brugerbetaling - Avis: De studerende kan lige så godt vænne sig til brugerbetaling - Forskere fra KU sætter Quatar på kulturarvens verdenskort - Helmuth Nyborg dømt for forskerfusk af UVVU - Danmark er gået glip af 124 milliarder kroner fra Nordsøen.

Internationalisering vil medføre mere brugerbetaling

Universitetsstuderende og eksperter peger på, at øget brugerbetaling vil blive en konsekvens af regeringens målsætning om, at halvdelen af alle studerende om syv år skal tage deres uddannelse i udlandet. Det skriver Information.

Avis: De studerende kan lige så godt vænne sig til brugerbetaling

De studerende kan lige så godt vænne sig til, at de i fremtiden ‘skal betale ved kasse et’ for deres uddannelser. Det skriver Politikens uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, i en analyse. Politikerne må bare ikke tale offentligt om det – endnu, skriver han.

Forskere fra KU sætter Quatar på kulturarvens verdenskort

I Quatar er en lille fiskerby, Al Zubarah, nu sat på Unescos liste over verdenskulturarven. Det har forskere fra Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet (KU) hjulpet Quatar med – mod en betaling på et trecifret millionbeløb, der også gjorde det muligt at øge medarbejderstaben bag projektet fra 14 til 120 mand, skriver Politiken.

Helmuth Nyborg dømt for forskerfusk af UVVU

Den i medierne omstridte professor i udviklingspsykologi, Helmuth Nyborg, fra Aarhus Universitet er dømt for forskerfusk, skriver Jyllands-Posten. Helmuth Nyborg er dømt to gange af Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), dels for at have holdt en medforfatter skjult i en artikel, og dels for at have refereret til FN-data, som ikke findes. Et flertal i UVVU har dømt Nyborg til at have begået både et alvorligt og forsætligt brud på god videnskabelig praksis.

Danmark er gået glip af 124 Nordsø-milliarder

Ifølge overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der også er professor på Økonomisk Institut ved KU, får samfundet ikke den økonomiske andel ud af Nordsøens ressourcer – fra olie og gas – som det burde, skriver Berlingske. Det skyldes, at VK-regeringen med Nordsøaftalen fra 2003 valgte ikke at følge anbefalingerne til en kulbrintebeskatning fra Kulbrinteudvalget

anfj@adm.ku.dk

Seneste