Intet demokrati på vej til universitetet

Efter sidste års evaluering af Universitetsloven er Videnskabsministeriet nu klar med et udkast til ændringer af loven. Siden den blev introduceret i 2003 er loven blevet kritiseret i skarpe vendinger, blandt andet af ansatte på Københavns Universitet.

Udkastet er nu sendt i høring indtil 15. december, hvorefter det vil blive fremsat for Folketinget i februar. Lektor og leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Claus Emmeche har læst udkastet igennem. Med blandede følelser som resultat.

Den individuelle forskningsfrihed styrkes, men det gør ledelseshierarkiet også, og den såkaldt enstrengede ledelsesstruktur med rektor og bestyrelse i toppen og med »underledere som groft sagt kun er loyale overfor den overhund, de er ansat af,« som Emmeche formulerer det, pilles der ikke ved.

Lovudkast undviger medindflydelse

Lektor Sune Auken, der sammen med Emmeche har leveret en markant kritisk røst mod loven, er enig i, at hverken ansatte eller studerende med dette udkast kan se frem til større demokratisk inddragelse.

Selv om det ganske vist bemærkes, at »bestyrelsen skal sikre, at der sker medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger,« som hedder sig i udkastet.

»Der sker intet, før der dukker reelle kontravægte op i systemet i form af valgte ledere. Vi har ingen grund til at tro, at en mild henstilling om at ledelsen skal huske at høre os ansatte, vil give os nogen medindflydelse,« siger Sune Auken.

Et organ som Akademisk Råd har stadig ingen veto- eller beslutningsret, og der indføres ingen ‘nødbremser’ over for ledelsen, som mange har efterlyst.

Større forskningsfrihed

Dér, hvor videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har lyttet til kritik, er ifølge Claus Emmeche på punktet om den individuelle forskningsfrihed, som styrkes i lovudkastet.

Det slås fast, at »rektor eller underordnede ledere ikke over længere tid må pålægge de videnskabelige medarbejdere opgaver i hele deres arbejdstid, sådan at de reelt fratages deres forskningsfrihed.«

Praktisk ufrihed består

Den omdiskuterede ‘instruktionsbeføjelse’ ændres dermed. Det glæder Claus Emmeche sig over, men tilføjer, at der stadig er en række praktiske forhold, som sætter grænser for forskningsfriheden.

»Det drejer sig eksempelvis om pres om eksterne midler, forskningsindikatorer og pointsystem, som regulerer, hvor man kan publicere, og derved rammer publiceringsfriheden,« siger han.

Disse forhold ligger nu uden for, hvad Universitetsloven bestemmer, men der er intet i vejen for at loven kunne sikre bedre rammer. Det kunne også gælde skærpelse af forskeres ansættelsessikkerhed, mener Emmeche.

Al magt til rektor

Ministeriets udkast sløjfer desuden kravet om, at universiteter nødvendigvis skal organisere sig med institutter og fakulteter.

Det skal være helt op til rektor at organisere universitetet internt, efter de rammer, som bestyrelsen fastlægger. Alt i alt, mener Claus Emmeche, får rektor større magt.

»Når der tales om frihed, må man altid spørge ‘frihed’ for hvem? Og i dette tilfælde er der tale om øget frihed for lederne, ikke for dem, der bliver ledet,« siger Emmeche, der har skrevet en gennemgang af ministeriets udkast til inspiration for dem, der vil levere høringssvar.

LÆS: Claus Emmeches gennemgang på ‘Forskningsfrihed?’

Ministeriet har besluttet sig

De ansatte på Københavns Universitet har afhængigt af fakultet indtil den 24. eller 25. november til at kommentere udkastet og sende høringssvar til den relevante instans på deres fakultet.

Lektor Sune Auken opfordrer folk til at svare talrigt, men er ikke overvældende optimistisk.

»Jeg gætter på, at det falder ud som med universitetsevalueringen i 2009. At man blander de kritiske røster med en god portion positive ledelsessvar, sprøjter noget parfume ud over, og giver det til ministeriet, som måske ændrer nogle små detaljer, men intet grundlæggende,« siger han.

ser@adm.ku.dk