Islam? ikke Imam

Hvilken forskning vil dit professorat beskæftige sig med?

»Fokuset bliver islamisk religiøs tænkning i Europa. Jeg har arbejdet med europæisk islam siden 1978, og i den første generation af muslimer i Europa var det i høj grad samfundsvidenskabelige aspekter der var i fokus: Hvordan overlevede man som indvandrer? Hvordan oplevede de deres nye samfund? Nu er indvandrernes børn blevet voksne, og de har ikke den slags problemer. Nu har de tid, råd og behov for at tænke mere filosofisk over hvad den europæiske levevis betyder for den islamiske tro. Hvad betyder det at være muslim i Europa i stedet for at være muslim i Pakistan, fx?«

»Nu begynder en proces hvor de der er opvokset i Europa, skal skelne mellem hvad der er islam, og hvad der er kultur. Deres forældre – indvandrerne – havde det helhedsbillede at det hele hang sammen, og det gjorde det også i deres hjemlande. Men her i en fremmed kultur hvor man lever som minoritet i et samfund der per definition er sekulært, må man omtænke og afklæde sin religion de gamle kulturelle klæder og begynde at eksperimentere med nye kulturelle udtryksformer. Fordanske islam. Og idet man gør det, må man også identificere hvad det er der er kernen i islam. Det er her vi kommer ind på det teologiske og religiøse i islam. Og det er det vi skal følge med i.«

Hvad giver det din forskning at den sker på et teologisk grundlag i forhold til et religionsvidenskabeligt grundlag? Ser teologi religionen indefra, mens religionsforskningen ser religionen udefra?

»Nej, sådan vil jeg ikke sige det. Men man ser måske mere på religionen som en ’deltagende betragter’. Der er ting der kan ses klarere udefra, men der er også ting der kun kan forstås hvis man får en fornemmelse af hvad det er der motiverer indefra. For eksempel kunne vi alle sammen sætte os ned og lave nogle analyser der forklarer hvorfor unge muslimer i Europa kan finde på at blive terrorister. Men det er ikke forklaringer som de selv ville acceptere eller kunne se. Og hvis man er ude efter at imødegå den tendens der er i en meget lille minoritet til at gå ud i voldens yderlighed, så er man nødt til at forstå hvordan de selv ser det.«

Men hvis man på den måde selv er midt i det, kan man så bedrive en kritisk teologisk forskning?

»Det kan man godt. Men ’kritik’ er et misforstået ord. I dagligsproget betyder dét ’at kritisere noget’ at man er imod det. På engelsk er man begyndt at genoplive et begreb som hedder critique der betyder at gennemtænke, dekonstruere og analysere. Og der er mange muslimer der ønsker at man forholder sig kritisk til deres religion på den måde.«

Imamuddannelse foreløbig lukket
Er dit professorat startskuddet til en egentlig imamuddannelse?

»Jeg ved der er folk på Teologi der i de seneste år har ønsket at tilbyde en imamuddannelse. Men min forståelse er at der foreløbig er lukket for den ide. Men om man om tre-fem-ti år genopliver ideen, kommer i høj grad an på de muslimske organisationer selv. Initiativet skal komme fra dem, det er deres imamer det drejer sig om.«

Er der brug for en imamuddannelse? »I øjeblikket er det de fleste imamer har brug for uddannelse om dansk samfund og kultur, ikke om islam. De imamer de oprindelige indvandrere hentede her til landet, er hentet fra de landsbyer indvandrerne selv kom fra. Og det er tydeligt når man taler med yngre muslimer at de i høj grad er utilfredse med den form for imamer der ikke forstår deres samfund. De gør samfundet til grin, siger de. Men det er et spørgsmål om tid. Om ti-femten år er de gamle imamer uddøde, og så begynder de yngre muslimer, dem der er opvokset her, at tage kontrol med moskeerne. Så begynder de at søge imamer der svarer til deres behov, og så vil man holde op med at hente imamer ind fra Mellemøsten. Så kan det være behovet for en dansk teologisk uddannelse i islam opstår.«

»Men jeg er nervøs for konsekvenserne hvis man gør det for tidligt. Man sidder med en proces der er under udvikling. Hvis man laver en uddannelse til en profession og en struktur sådan som den ser ud nu, så risikerer man at låse den struktur fast før den har haft tid til at udvikle sig over nogle generationer til et naturligt leje. Vi er tilbøjelige til at være for utålmodige. Vi vil gerne løse vore problemer hurtigt. Men det her er ikke et problem der løses på fem år.«