Islamforsker: »Politikerne sætter spøgelser op, de kan slås med, fordi de ikke vil slås med de reelle problemer«

For nylig var Jesper Petersen et omdiskuteret navn i den offentlige debat, efter han i TV2 kritiserede tørklædeforbuddet lanceret af Kommissionen for den glemte kvindekamp.

»Vi har ingen forskning, der viser, at det her er et udbredt problem, der er ikke nogen virkningsteori bag forslaget, og det er ikke engang blevet vurderet, om forslaget er i strid med Grundloven og menneskerettighederne,« fortæller han og konkluderer, at forslaget har været spild af debattid.

»At tilslutte sig den slags forslag fremmer formentlig nogle politikeres karrierer, men det hjælper ikke de kvinder, som politikerne siger, de vil hjælpe. De bliver tabt i de her debatter. De kvinder, der bliver tvunget til at gå med hijab, eller hvad de nu tvinges til, har typisk væsentligt mere alvorlige problemer end en beklædningsgenstand. Så lad os nu komme ned i de rigtige problemer.«

Jesper Petersen forsker til daglig i islamiske ægteskabs- og skilsmissepraksisser ved Det Teologiske Fakultet og peger på, at netop islamiske skilsmissepraksisser er et problem i den danske lovgivning, der står politikerne ligefor at løse.

»Lovgivningen fungerer ikke – simpelthen fordi politikerne eksempelvis ikke har sat sig ordentligt ind i islamiske skilsmisseproblematikker, eller hvordan tvangsægteskaber typisk indgås,« siger han og forklarer, at loven er langt fra den virkelighed, han observerer i sin forskning. Det skaber særligt problemer, når han underviser politifolk, kommunalt ansatte, sikkerhedskonsulenter og medarbejdere krisecentre, for her skal han netop skabe bro mellem lovgivningen og virkeligheden.

Jesper Petersen underbygger sin pointe med et konkret eksempel: En kvinde går ned på politistationen og fremviser en sms, der tydeligt fastslår, at hun fastholdes i et islamisk ægteskab og afkræves penge for at opnå skilsmisse. Alligevel kan kvinden ikke få hjælp, for ifølge den relevante paragraf i straffeloven, som netop siger, at det er strafbart at fastholde en kvinde i sådan et ægteskab, så udgør sådan en sms ikke tvang.

»Det er selvfølgelig i kvindens interesse, at hun kan opnå retfærdighed, og det er også hensigten med lovgivningen. Men den fungerer bare ikke i den virkelighed, praktikkerne møder. Jeg synes, det er en alvorlig problemstilling, for det siger noget om, at arbejdet simpelthen ikke er blevet gjort ordentligt inde på Christiansborg.«

Viden fraværende i lovgivningen

Den fejlslåede lovgivning har vidtrækkende konsekvenser, vurderer Jesper Petersen.

»Medarbejderen på kommunen eller på krisecenteret kan jo ikke stille noget op, når en kvinde kommer og siger, at hun bliver fastholdt i et islamisk ægteskab. Det medfører, at man på tværs af myndigheder tager fat i islamiske autoriteter for at få dem til at løse sagerne, men samtidig har man politikere, der siger, at imamerne ikke skal løse skilsmissekonflikter. Det medfører, at medarbejderne hemmeligholder deres henvendelser og kontakter imamerne gennem deres private Facebook-profiler og mail. Man ender altså med at presse imamer ind i en skilsmissepraksis, og det er netop det, man fra politisk hold siger, at man ikke skal gøre.«

Jesper Petersen undrer sig over de manglende resultater, for i 2011 blev der fra Folketingets side bestilt en rapport om islamiske skilsmisser, og i 2020 var han med til at skrive endnu en rapport med selvsamme indhold.

Lovgivningen fungerer ikke – simpelthen fordi politikerne ikke har sat sig ordentligt ind i islamiske tvangsægteskaber og skilsmisseproblematikker.

Jesper Petersen

»Man kan jo godt rose det danske folketing for, at når de ser et problem, så bestiller de en rapport. Men efterfølgende gør de ikke noget. Jeg har en opfattelse af, at de sidder på hænderne og bruger rapporten til at understøtte deres fordomme,« siger han og fortæller om engang tilbage i 2020, hvor Mette Frederiksen i folketinget omtalte den rapport om islamiske skilsmisser, som Jesper Petersens var med til at skrive.

»Hun sagde fra folketingets talerstol, at imamerne blander sig i juridiske skilsmisser, men rapporten viste faktisk, at imamerne slet ikke ønsker at have noget med skilsmisser at gøre. Det, hun sagde, var med andre ord i modstrid med rapportens resultater. Det var hendes fordomme, hun talte på baggrund af. Politikerne skaber spøgelser, de kan slås med, i stedet for at løse de reelle problemer.«

Alligevel håber Jesper Petersen ikke, at islamiske skilsmisser kommer på dagsordenen i den kommende valgkamp.

»Jeg håber ikke, det bliver et emne i valgkampen, for det ender med at blive symbolpolitik, ligesom det har været indtil nu. Det er nok bedre at tage fat på efter valget. Hvis vi skal ændre på problemet med islamiske skilsmisser og reelt gøre noget for muslimske kvinder, skal politikerne nemlig lægge symbolpolitikken på hylden, smøge ærmerne op og få tilpasset lovgivningen, så den bliver effektiv og brugbar.«