Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Udland

Island: Kampen for det rene sprog

REYKJAVIK - I begyndelsen af 1900-tallet mente islændingene, at det var skadeligt for børnene at lære dansk i en tidlig alder. I dag har engelsk overtaget pladsen som første obligatoriske fremmedsprog og er nu den største udfordring for de islandske purister.

»Er der nogen, der vil prøve at skrive noget på dansk?«

Ida Petersen henvender sig smilende til flokken af islandske elever, som er kommet hen til den danske bod, hvor undervisere fra danskstudiet står klar til at tage imod dem.

Anledningen er det årlige arrangement ‘Ungdommens universitet’, hvor elever fra 11 – 16 år besøger universitet for at blive præsenteret for potentielle studiemuligheder.

Ved den danske bod er væggene pyntet med dannebrogsflag og danske ungdomsfilm, og ved et par computere kan eleverne høre Kim Larsen, surfe på en dansk Facebook-side eller se klip fra sitcom-serien ‘Klovn’.

Dansk forbedrer studiemuligheder

»Vi prøver at overbevise de islandske unge om, at dansk slet ikke er så kedeligt,« forklarer Ida Petersen.
Og det er ikke nødvendigvis en nem opgave, for der er stor forskel på, hvordan eleverne reagerer på tilbuddene.

»Det første hold fes herover og var meget interesserede, og det næste hold kunne vi overhovedet ikke fange interessen hos.«

»Men jeg tror, at det er noget andet, når eleverne kommer i gymnasiet og skal til at vælge uddannelse. Så er der mange, der får øjnene op for, at hvis de lærer dansk, forbedres deres muligheder for at studere i Danmark.«

Taler dansk til islændinge

Ida Petersen er 28 år, blev færdiguddannet på Syddansk Universitet i januar 2010 og tog umiddelbart derefter til Island for at undervise i dansk litteratur på Islands Universitet.

Selv om Ida Petersen taler dansk med de studerende, vil hun gerne lære det islandske sprog, da størstedelen af kommunikationen på universitetet foregår på islandsk. Hun forsøger dog så vidt muligt at tale dansk til islændingene, blandt andet når hun går i byen for at købe ind.

»Der er nogen, der blankt afviser det, men der er også rigtig mange, der faktisk gerne vil tale på dansk. Og langt de fleste taler rigtig godt dansk, men der er alligevel en vis tilbageholdenhed over for det.«

Skepsis over for dansk

Forholdet til dansk har da også ændret sig igennem tiden, forklarer leder af Instituttet for Fremmedsprog på Islands Universitet Auður Hauksdóttir.

Omkring år 1900 vokser den nationale vækkelse i Island og medfører en øget skepsis over for det danske sprog, som på dette tidspunkt blev lært i skolerne, uden at det dog var obligatorisk.

»Man begynder at tale om, at det er uheldigt for børnenes udvikling af modersmålet at lære dansk i en tidlig alder, og at de i stedet skal koncentrere sig om de islandske sagaer og det islandske sprog,« forklarer Auður Hauksdóttir.

Det rene sprog

Med den første undervisningslov fra 1907 bliver det derfor besluttet at forbyde dansk i grundskolen, og tilgangen til sproget udvikler sig gennem selvstændighedskampen til en ideologi, der bygger på bevarelsen af det rene, oprindelige islandske sprog.

»Puristerne er imod alle slags låneord og taler om, at sproget skal holdes rent og reddes fra udefrakommende smitte,« forklarer professor i islandsk og tidligere formand for det islandske sprognævn Kristján Árnason.

Selvom ideologien om det rene sprog vinder bred opbakning blandt befolkningen og de politiske beslutningstagere i Island, bygger den delvist på en myte, forklarer Árnason.

»Det er en overdrivelse, at vi taler samme sprog, selvom det er det, ideologien tager udgangspunkt i. Og det er ikke så sandsynligt, at personerne i de islandske sagaer ville forstå talesproget i dag.«

Sproget bevarer minderne

Den store interesse for at bevare det islandske sprog skyldes, at hele den islandske kulturhistorie tager udgangspunkt i sproget, mener institutleder Auður Hauksdóttir.

»Sproget bevarer alle minderne i Island, og det betyder at det i den grad får en symbolfunktion som det, der er kulturens kerne,« forklarer hun.

»I Danmark er der utrolig mange gamle bygninger fra tidligere generationer, som danskerne kan undersøge deres historie ud fra. Men hvis man rejser rundt i Island, så er der færre end 20 huse, der er ældre end 200 år. Al vores arv ligger i sproget.«

Purismen på retur?

Først i 1930’erne bliver det igen tilladt at undervise på dansk i skolerne. I 40’erne bliver dansk obligatorisk på ungdomsuddannelserne, og fra starten af halvfjerdserne bliver der sat stærkt fokus på det danske sprog, der officielt bliver gjort til første obligatoriske fremmedsprog i Island. En position, der holder frem til årtusindeskiftet, hvor engelsk overtager pladsen.

Ifølge Kristján Árnason har de seneste års indflydelse fra netop engelsk medført, at den lingvistiske purisme har været på retur.

»Vi har de seneste år haft liberalismens tid både i økonomisk og sproglig forstand, men efter krisen er samfundet lidt i chok, og det kan måske gå hen og blive en sejr for purismen,« siger han og giver et aktuelt eksempel.

»De seneste år har mange af de sange, der deltog i Melodi Grand Prix, været på engelsk, men det er nu blevet bestemt, at man fra næste år skal synge på islandsk.«

Sproget knytter islændingene sammen

Ásdís Sigurgestsdóttir, der er uddannet lærer, mener, at det engelske sprog har sat et uheldigt præg på omgangstonen blandt unge islændinge.

»Sidste år, da jeg underviste i gymnasiet, brugte eleverne så mange engelske ord, at det var svært at forstå dem,« forklarer Ásdís Sigurgestsdóttir, der er stolt af sit sprog og mener, at det er vigtigt at passe på det.

»Vi er et lille sprogsamfund, og det er vigtigt, at vi forstår hinanden gennem flere generationer. Sproget knytter os sammen som nation,« siger hun.

Forstår ikke, at engelsk er cool

Ásdís Sigurgestsdóttir tog i en alder af 62 år en bachelor i dansk og skrev i den afsluttende opgave om »danismernes indtog og skæbne« i det islandske sprog.

I forbindelse med studiet er hun blevet overrasket over, hvor afslappet de fleste danskernes forhold til det danske sprog er. Hun henviser til mødet med en repræsentant for Dansk Sprognævn, der mente, at man blot skulle lade sproget udvikle sig uden at styre det.

»Den holdning undrer mig så meget, for min oplevelse er, at man skal værne om det, man har. Jeg synes, at det danske sprog er smukt, selv om det er meget svært at tale, og jeg forstår virkelig ikke, at danskerne synes, det er cool at tale engelsk.«

Purismens konsekvenser

Kristján Árnason bekræfter, at det danske og det islandske sprognævn har vidt forskellige opgaver.

Førstnævnte skal primært observere og registrere ændringer i danskernes ordbrug, hvor sidstnævnte har til opgave at støtte og styrke det islandske sprog, og hvert år skal lave en evaluering af dets status.

»Sproget bliver et slags objekt, som det er vores pligt at bevare. Næsten som et slot,« forklarer Árnason og eksemplificerer ved hjælp af en norsk satiretegning fra 1952.

»Hvad skal vi gøre, hvis mund og klovsygen kommer til Norge?,« spørger den ene nordmand. »Så må vi finde et norsk navn for den,« svarer den anden.

AIDS på islandsk

Selv om pointen er sat på spidsen, har den alligevel ligheder med situationen, da AIDS kom til Island, og sprognævnet fik travlt med at give sygdommen det islandske navn Alnæmi, som betyder »overfølsomhed for alting«.

Og netop denne puristiske tilgang til sproget kan på sigt kan gå hen og blive problematisk, mener Kristján Árnason.

»Det, der kendertegner den islandske måde at tænke på, er, at man forholder sig til formen frem for diskursen. Man ser det som en trussel, at udenlandske ord kommer ind i sproget, men man glemmer hovedproblemet, som er, hvorvidt det islandske sprog bliver talt overhovedet. Det kan have den konsekvens, at man på sigt kan få et rent sprog uden låneord, men som der er ganske få, der bruger.«

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste