Islandske sagaer skal læses på dansk

Når man træder indenfor i Den Arnamagnæanske Samling på det nye KUA, er det lidt som at træde ind i en anden verden. Den lille afdeling med det underlige navn huser nogle af de ældste nordiske håndskrifter, heriblandt en del af de islandske sagaer.

Langs væggene i afdelingens store mødesal står læderindbundne bøger på lange reoler, og på væggene hænger plakater af ornamenterede håndskrifter. Her forskes der ikke i profitoptimering eller vindenergi til gavn for det private erhvervsliv. Her laver man grundforskning på den gode gammeldags måde.

Lige nu er man for eksempel i gang med Nordens største oversætterprojekt nogensinde. For første gang skal samtlige islandske sagaer nemlig oversættes til dansk. Det har mange af dem ikke været før, og flere af dem, der har, er efterhånden så gammeldags i sproget, at de ikke ville give mening for ret mange danskere.
Planen er, at et samlet værk med alle de nyoversatte sagaer skal være klar til udgivelse i 2011.

Islandsk for begyndere

Det omfattende projekt blev præsenteret en solbeskinnet eftermiddag i maj.

Redaktøren på den danske udgave af oversættelserne, adjunkt Annette Lassen, præsenterer projektet. Man forstår hurtigt på hende, at der ikke bare er tale om at oversætte nogle gamle tekster til dansk. Sagaerne skal gøres tilgængelige for almindelige mennesker.

»De nye oversættelser skal viderebringe sagaerne i et mundret og nutidigt dansk, så alle læsere kan være med. Unge som gamle,« forklarer hun med en gnist og indlevelse, som man kun kan have, hvis man virkelig brænder for det man laver.

»Med de nye oversættelser håber vi at puste til interessen for Islands oldtidstekster, som ser ud til at være stigende i disse år. Den almene interesse er vigtig. For det er supergode historier, som alle gider læse. Det er vigtigt at huske på,« fortsætter hun.

Faldt Gunnar af hesten?

Annette Lassen giver et par eksempler på nogle af de tidligere oversættelser, og de fremmødte griner over det forældede sprogbrug. Som udenforstående er det ikke altid man kan fange pointen, især hvis man ikke er helt skarp i grammatiske betegnelser som ’possessivt pronomen’ eller har glemt hvad Snorres Edda nu lige handler om.

Denne fornemmelse bliver kun styrket under Kim Lembeks indlæg. Han taler om vanskelighederne ved at oversætte de passager i sagerne, der kan have flere betydninger.

»Når man oversætter islandske sagaer, kan man i tvivlstilfælde ikke bare sende forfatteren en e-mail,« siger den professionelle oversætter, og folk griner igen.

Som eksempel nævner han sagnfiguren Gunnar, der i en saga ridder på sin hest, men så pludselig ender på jorden. Alt efter hvilken oversættelse af udsagnsordet man benytter, henholdsvis sprang eller faldt Gunnar af hesten. Derfor må man som oversætter tage et valg, forklarer Kim Lembek:

»Forskellen står klar for enhver. Det billede, vi får af Gunnar, afhænger fuldstændig af oversættelsen. Jeg vil hævde, at det er Gunnars ære, der står på spil her. Faldt Gunnar af hesten, eller sprang han?«

Og så gennemgår Kim Lembek en lang række eksempler på forskellige oversættelser af udsagnsordet for ’at falde’ eller ’at springe’. Det hele foregår i et sådant tempo, at de færreste almindelige mennesker vil have tilstrækkelig grammatisk indsigt til at følge med.

Reykjavik er blevet til Røgvig

Det er ikke kun udsagnsord, der volder oversætterne problemer. Når man skal oversætte islandske navne på personer og steder, må man vælge, om man skal bevare de oprindelige udtaler, eller om man skal modernisere og fordanske.

Ordbogsredaktør Helle Degnbol forklarer i sit oplæg om denne svære balancegang. I den nye oversættelse har man fra dansk side valgt i høj grad at fordanske person- og stednavnene, sådan at for eksempel Thorstein bliver til Torsten og Reykjavík bliver til Røgvig.

»Resultatet, når man oversætter og fordansker, kan blive godt, men man kan også være sikker på at få kritik eller ligefrem at blive bagtalt. Men den risiko løber vi gerne med dette projekt,« forklarer hun.

Og at der virkelig er tale om en balancegang får man bevis for, da der åbnes op for spørgsmål fra salen.

»Sagaerne mister jo noget af deres kolorit. Det er for dårligt, og det er det forkerte valg. Det vidner om forkert forståelse af den kultur, vi har at gøre med, når man ødelægger nogle seriøse tekster på den måde,« lyder den hårde kritik fra en fremmødt kvinde, og hun bakkes op af et par stykker.

Helle Degnbol kan godt forstå bekymringen:

»Men man skal altså tage nogle valg,« svarer hun. »Vi vil jo gerne tage danskerne med ind i det her univers.«
Også Annette Lassen forsvarer de danske oversætteres valg:

»Det er et forsøg at gøre teksterne mindre fremmede for danskerne. Vi synes, det er vigtigt, at man kan læse teksterne højt og tale om personerne. Vi vil uden tvivl skuffe mange med de her oversættelser. Men jeg håber samtidig, at vi kan lokke nye læsere til,« siger hun.

Efter to timer i selskab med de islandske sagaer er vi klar til at slutte af. Det bliver naturligvis gjort med oplæsning fra Ravnkel Frøjsgodes Saga ved den tidligere institutleder Peter Springborg. Den drabelige fortælling om blodhævn, drab og ære får de tilhørende til at lytte stille og fascineret, og teksten fremstår levende og flydende, som var den skrevet på dansk.

»Det lyder så let, når Peter oversætter og læser op. Men det kan jeg love, at det er det altså ikke,« slutter Annette Lassen.

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.