It er umoderne, bløde fag vinder frem

Lidt flere og lidt yngre.
Sådan kan resultatet af årets optag af nye studerende ved Københavns Universitet opgøres.

I alt 5.200 unge er blevet optaget svarende til hver tredje af de i alt 15.700 ansøgere – eller cirka 500 flere end sidste år. Over halvdelen af ansøgerne, nemlig 8.500, har KU som første prioritet hvilket er to procent flere end i 2004.
Cirka 90 procent af de optagne havde KU som 1. prioritet.

Samtidig er der igen i år sket en mindre stigning i andelen af helt unge ansøgerne. 14 procent af ansøgerne er således studenter fra i år.

Samme tendens kan spores på landsplan hvor universiteterne i alt har optaget 19.000 unge. Det er knap fem procent flere end sidste år.

Datalogi halveret
På samme tid sidste år lå de studerendes gunst hos Naturvidenskab. Efter flere års uafbrudt nedtur gik det endelig frem for Det Naturvidenskabelige Fakultet. Men glæden varede kun kort. I år er Naturvidenskab den store taber med seks procent færre ansøgere end sidste år. Men nedgangen er ikke entydig, flere unge har for eksempel ønsket at studere biokemi og kemi.

Helt galt er det gået for Datalogi som for andet år i træk er gået drastisk ned. I 2003 optog Datalogi godt 200, i år fik de knap 90 ansøgninger. Det er et fald på næsten 60 procent over to år. På Datalogi er man overrasket over det faldende ansøgertal.

»Vi har mange spekulationer, men ingen konkrete forklaringer på det drastiske fald. Vi kan jo kun udspørge de optagne som valgte os, men hvordan finder man dem som ikke valgte os?,« spørger Stig Skelboe, Institutleder på Datalogi.

En mulig forklaring er ifølge Stig Skelboe at adgangskravet er hævet i år. Sidste år skulle man have matematik B-niveau, i år kræves der matematik A-niveau.

Denne stramning blev lavet fordi man opdagede at der var højt frafald blandt studerende med B-niveau.

Men det er ikke kun KU der har svært ved at fylde de ledige pladser på Datalogi. Stort set alle lignende uddannelser i Danmark har svært ved at finde tilstrækkeligt med studerende

»Det virker som om det er en tendens. De glade dot.com-dage er ovre. Måske er det den dårlige omtale og rygter om arbejdsløshed der påvirker de unge, men vi ved det ikke. Vi prøver at vende udviklingen, og sidste år satte vi flere initiativer i gang hvoraf alle endnu ikke er fuldt gennemførte. Af samme grund er det endnu ikke muligt at måle effekten heraf,« siger Stig Skelboe.

De bløde fag populære, igen
På Amager ser situationen helt anderledes ud. Efter flere års nedgang i antallet af ansøgere og et ordentligt rap over snuden sidste år, ser det endelig lysere ud for Det Humanistiske Fakultet. Syv procent flere end sidste år synes at de humanistiske fag på KU er deres kop te.

Det overraskende er at det er de traditionelle humanistiske fag som fx Dansk, Filosofi og Historie der har fået de mange nye ansøgninger. Netop de fag som ellers er blevet skældt ud for at være alt for bløde.

På toppen ligger Dansk som har fået over 40 procent flere ansøgninger end sidste år. På danskstudiet er de selvfølgelig glade for fremgangen, men så heller ikke mere. Sidste år oplevede Dansk en kraftig nedgang i antallet af ansøgere, og i år er søgningen bare tilbage på normalt niveau, fortæller Palle Schantz Lauridsen, Studieleder på Dansk.

Forklaringen på sidste års dyk skyldtes ifølge studielederen en massiv negativ omtale af de bløde humanistiske fag.

»Efter dykket sidste år overvejede vi at iværksætte en kampagne for at få flere studerende. Men det er dyrt og kræver meget arbejde, så vi valgte at se tiden an og se om effekten var langvarig.«

Det var den ikke, viser årets ansøgertal. Dansk, og mange af de andre humanistiske fag, er ude af bølgedalen.

De bli’r da også yngre og yngre
En anden tendens som slår igennem i disse år, er at de nye studerende bliver yngre og yngre. Siden 1998 er antallet af studerende som fik huen på samme år de søgte ind på KU, steget med 26 procent.

Regeringens kampagne mod de såkaldte fjumreår ser også ud til at give gevinst. Alt i alt udgør studerende med ingen eller et sabbatår 44 procent af de nye studerende.

Samme tendens gør sig gældende på de andre universiteter. Også her kan man se at de studerende er blevet yngre og tager færre sabbatår. Hermed opfører de unge sig helt i overensstemmelse med regeringens ønsker, fremgår det af en pressemeddelelse fra videnskabsminister Helge Sander.

»Det er utrolig glædeligt at flere unge har fanget budskabet om at begynde tidligere på universitetet. Det er væsentlig at de unge ikke bruger for lang tid mellem gymnasieuddannelsen og universitetet. De glemmer simpelthen væsentlige færdigheder som de skal bruge for at gennemføre universitetsstudiet når de venter for længe,« siger Helge Sander.

Læs mere og se statistikker på:

www.ku.dk/sa/optag/statistik.