Iværksætteri som øjenåbner

»Synes du også det er en jungle derude?«

Der er umiddelbart ikke megen blød humanisme over spørgsmålet som møder besøgende på konsulentvirksomheden Sponzoos hjemmeside. Tonen er kontant og direkte i sit ønske om at hjælpe sponsorer og sponsorobjekter til at finde hinanden på en ny måde.

Sponzoo er blot en af de i alt ti virksomheder der er kommet ud af kurset ‘Medieret selvfremstilling’ for overbygningsstuderende på Dansk.

Kurset handler blandt andet om strategisk kommunikation, branding og identitetskonstruktion, men var ikke annonceret som et egentligt iværksætterkursus. Det var en del af den skjulte dagsorden som lektor Mie Femø Nielsen havde med i ærmet til den første undervisningsgang.

»Det kom meget bag på os at vi skulle lave de ti virksomheder. Folk begyndte at grine fordi de ikke rigtig troede på det, men så bundfældede budskabet sig, og folk begyndte at tænke i ideer,« fortæller Marie Roloff Clausen som er en af de otte studerende bag virksomheden Sponzoo.

Mie Femø Nielsen er kendt for at knytte såkaldte megacases til undervisningen da det ifølge hende giver en bedre faglig refleksion at have arbejdet så intenst med faget som case- og gruppearbejde fordrer.

»Hver en sten bliver vendt, og det mærkes til eksamen. Ofte er selve eksamensopgaven ret let skrevet for de fleste fordi de allerede har arbejdet indgående med de faglige problemstillinger,« forklarer hun.

Svømmeundervisning på dybt vand
Det Humanistiske Fakultet har finansieret de 5.000 kroner som hver virksomhed har fået stillet til rådighed, og den beskedne etableringssum har tvunget de studerende til at fokusere på den gode ide frem for det store varelager.

»Der er ikke nogen der har fundet på at lave en lille tamagotchi eller sådan noget. Alle firmaerne har noget med kommunikation at gøre,« understreger Marie Roloff Clausen.

Desuden er de studerende blevet opfordret til ikke at stifte gæld, og så skal de selvfølgelig overholde loven.
Ifølge Mie Femø Nielsen er empowerment et meget vigtigt aspekt i hele processen. At smide de studerende ud på dybt vand mens man giver dem svømmeundervisning, har en utrolig effekt, forklarer hun:

»De oplever for første gang at kunne magte meget mere end de troede muligt. Det giver dem en stærk bagage, og bagefter tør de kaste sig ud i større ting.«

Katrine Aksfelt-Holm der er presseansvarlig for Sponzoo, bakker op om underviserens filosofi:

»Vi har fundet ud af at man som humanist sagtens kan blive iværksætter. Tidligere har vi måske ikke gjort os klart at vores studie giver os nogle konkrete kompetencer som kan laves til et salgbart produkt eller ydelse – ligesom en arkitekt for eksempel kan tegne et hus eller en ingeniør kan bygge en bro. Det har været en øjenåbner for mig,« forklarer hun.

Sponzoo
Virksomheden Sponzoo er en konsulentvirksomhed der tilbyder sponsorsamarbejdsaftaler mellem erhvervslivet og eksempelvis kulturinstitutioner, humanitære organisationer eller sportsklubber.

Ideen bag virksomheden er, som ideerne til de øvrige virksomheder, opstået ved en kollektiv ideudvikling på holdet hvor de studerende kunne koble sig på de tiltag de fandt spændende.

»Det var meget åbent, og der var ikke tendenser til at folk tog ‘patent’ på visse ideer. Alle var velkomne til at være med,« mindes Signe Bager Christensen fra Sponzoo.

Virksomhedens første tre kunder er i hus, og deres hjemmeside har været tilgængelig siden den 6. november. Siden har indtil videre været deres eneste udgift, og de har derfor kun brugt 800 kr. af rådighedsbeløbet på 5.000 kr., men der venter yderligere udgifter til blandt andet juridisk rådgivning når der skal skrives kontrakt med de nye kunder.

»Det vigtige for os er at finde en sponsor og et sponsorobjekt der har den samme historie så de tilsammen forstærker hinandens rolle i historien, og dermed hjælper hinanden med at få historien ud til offentligheden,« forklarer Marie Roloff Clausen om konceptet i Sponzoo og giver et mere konkret eksempel:

»En vindertype fra sportsverdenen mangler et sponsorat. Hans match kunne være et firma der slår på at være de bedste i branchen og ønsker en vindermentalitet i virksomheden. De to parter deler jo samme historie og ved at indgå et samarbejde understøtter samarbejdet deres fælles vinderhistorie.

Helt konkret får den ene part penge til at blive bedre, mens den anden modtager inspiration til medarbejderne,« forklarer hun.

En ny tids humanister
Ifølge Mie Femø Nielsen er den langsigtede succes for hele casen med at etablere egne virksomheder at det lykkes de studerende at skabe sig en stærk platform for deres videre karrierer ved at rebrande sig selv som den ny tids humanister.

Humaniora er i de senere år blevet kritiseret for at bruge for lang tid på at uddanne for mange til direkte arbejdsløshed. Den kritik ønsker Mie Femø Nielsen at tilbagevise ved hjælp af en ‘show it – don’t tell it’-taktik.

»Man kan sige nok så meget om hvor dygtig man er, men det der fanger opmærksomheden og for alvor skaber respekt, er at man kan ‘vise’ hvad man gør,« forklarer hun.

De tre studerende fra Sponzoo kender udmærket til den gængse opfattelse af at humanister ikke kan omsætte deres ideer til virkelighed, men i forbindelse med Sponzoos erhvervskontakt er de ikke stødt på deciderede fordomme om humanister.

I virkeligheden spiller egne fordomme også en stor rolle i mødet med omverdenen:

»Det er måske mere indforstået på holdet at der har været fordomme. Humanister har haft ry for at læse i fjorten år, have en kæmpe studiegæld og ikke kunne føre en samtale med almindelige mennesker. Vi er blevet udfordret på vores selvforståelse.

Selv om det ikke direkte er kommet bag på os, så har det været fedt at opleve at vi i virkeligheden har utrolig let ved at gøre vores ideer til virkelighed, overholde deadlines og arbejde sammen i grupper. På det område har vi måske skulle modbevise noget overfor os selv,« erkender Katrine Aksfelt-Holm, og hendes to kollegaer nikker samtykkende.