»Jeg er ikke den nye Lykke«

Prorektorkontoret er holdt i lyse nuancer og vidner om, at der tidligere har boet en kvinde her.

»Det er lidt for barbieagtigt til mig,« udbryder den kommende prorektor om interiøret og planlægger at betrække de hvide stole med mørkt stof.

Men forskellene stopper ikke her. Mens den tidligere prorektor, nu klimaminister, Lykke Friis havde kommunikation og uddannelse som sine ansvarsområder, får Thomas Bjørnholm ansvaret for forskning, erhvervssamarbejde og kommunikation. Samtidigt skal han også stå for KU’s internationale samarbejde på projektplan og trække på sine erfaringer med at arbejde tværfagligt.

Han føler sig ikke skræmt over at skulle afløse den populære mediedarling Lykke Friis.

»Jeg synes, at Lykke Friis har gjort det godt, men vi er meget forskellige, så jeg kommer ikke til at gå i hendes fodspor. Jeg kan næppe leve op til hendes medietække, men så har jeg nogle andre kompetencer, blandt andet min forskningsbaggrund og fokus på forskningsenhedernes vilkår,« siger han.

Fra nano-mand til -prorektor

Thomas Bjørnholm er ph.d. i materialekemi fra Københavns Universitet og har de seneste ti år arbejdet tværvidenskabeligt inden for blandt andet nanoscience og syntesebiologi. Han kommer fra en stilling som leder af Nano-Science Center på KU og vil have titlen prorektor fra den 1. september 2010 og fem år frem.

Men hvad får en nano-mand til at søge en stilling som prorektor? Thomas Bjørnholm forklarer:

»Inden for naturvidenskab har Nano-Science Centeret været en spydspids i hele den omstillingsproces, som universitetet har gennemgået, efter vi fik den nye universitetslov for otte år siden. Det vil jeg gerne være med til at brede ud på en større skala,« siger han.

Midt i en omstillingsproces

Thomas Bjørnholm bliver prorektor på et tidspunkt, hvor der stilles helt andre krav til universitetet end tidligere.

»Den positive side er, at KU’s totale bevilling er steget de seneste år. Det viser en politisk velvillighed og invitation til, at universiteterne skal spille en meget mere aktiv rolle end i gamle dage, hvor man talte latin og ofte var isoleret fra omverden. I dag er vi en vigtig spiller i skabelsen af nye job i Danmark og i sikringen af velfærdsstaten. Jeg vil gerne have, det bliver klart for alle, at en investering i universiteterne er den bedste garanti for, at der for eksempel er råd til hjemmehjælpere og pension til os alle om tyve år,« siger han og fortsætter:

»Vi er smaddergode til grundforskning, nu skal vi blive bedre til at kommunikere udadtil, hvad vi laver, og hvordan det spiller en afgørende rolle for samfundsudviklingen. Og vi skal opdyrke et frugtbart samarbejde med erhvervslivet for på den måde at udvide vores muligheder,« siger han.

Nanoscience-succes som forbillede

»På Nano-Science Centeret har vi en målsætning om, at en tredjedel af alle projekter på speciale- og ph.d.-niveau skal foregå i samarbejde med erhvervslivet. Derfor har vi skabt en markedsplads, hvor vores studerende og virksomhederne kan mødes – vi kalder det matchmaking og sciencedating,« fortæller Thomas Bjørnholm om centrets succes med at samarbejde med erhvervslivet.

Hvert år mødes virksomheder og nanoscience-studerende til de meget organiserede datingprogrammer, hvor der bliver ringet med en klokke hver tiende minut. De to aktører skal så prøve at finde deres match.

Thomas Bjørnholm ser ikke samarbejdet med erhvervslivet som en modsætning til god grundforskning. Han mener i stedet, at det er endnu en spændende legeplads for ny forskning.

»Vi er sat i verden for at uddanne kandidater, som skal bruge den viden, de har fået på universitetet, og som skatteborgerne har betalt for, ude i erhvervslivet eller i andre samfundsfunktioner. Det er til gengæld vigtigt, at universiteterne fastholdes som et sted, hvor de nye vilde ideer undfanges og udvikles i de tidlige stadier, hvor ingen tror på, at man kan tjene penge på dem. Men min erfaring er, at det lige netop er det, virksomhederne kommer til os for. Så jeg har oplevet det som en berigelse mere end en begrænsning at åbne op for omverdenen,« siger Thomas Bjørnholm og pointerer, at det er de studerende, der skal være den bærende kraft i erhvervssamarbejdet.

Humanisterne skal ikke være bange

En af de store udfordringer bliver at skabe en balance mellem de beskårede basismidlerne og de konkurrenceudsatte midler, ifølge Thomas Bjørnholm.

»Vi skal konkurrere os til så mange eksterne midler som overhovedet muligt. På den anden side skal vi sikre, at vi ikke skyller babyen ud med badevandet ved at fokusere så meget på eksternt samarbejde, at vi ikke har noget at byde på om fem år. Der er også en mere tilbagetrukken jordbærhave, der skal dyrkes, hvor de virkelig ’skøre’ og måske langsigtede ideer skal have lov til at blomstre,« siger han.

På Nano-Science Centeret har cirka 25 fuldtids VIP årsværk skaffet 75 millioner kroner i ekstern finansiering hvert år, fordelt på mange fakulteter og institutter. Et områdes succes kan sagtens komme flere grundfag til gode.

Så ifølge den nye prorektor bør hans baggrund som naturvidenskabsmand ikke give anledning til bekymring hos humanister og samfundsforskere, som kan have sværere ved at hente eksterne midler hjem. Tværtimod får de nu en ny stemme.

»Hvis man virkelig skal have nogen til at lytte til sin sag, så kan det være en fordel, at personen ikke kommer fra egne rækker. Der bliver måske lyttet mere til en udefrakommende, som argumenterer for, at det her område er fantastisk vigtigt,« siger Thomas Bjørnholm.

En af prorektorens første opgaver bliver at sætte sig ind i en masse nye fagområder – helt præcist de humanistiske, samfundsvidenskabelige, teologiske og juridiske.

»Jeg glæder mig meget til at skulle på rundtur på alle fakulteterne for at høre, hvilke forventninger de har til mig,« siger han.