Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

»Jeg føler mig ikke repræsenteret her«

Der var hård kritik af ikke blot universitetsloven, men også af selve grundlaget for evalueringen af loven da 120 medarbejdere og studerende drøftede frihed og indflydelse på universitetet ved et åbent debatmøde i Festsalen 26. marts

Giv folket brød og cirkus, så kræver de ikke mere indflydelse, sagde man i det gamle Rom. Men hvis det er denne romerske strategi som ledelsen på Københavns Universitet regerer efter, er den slået fejl.

For ganske vist er et bjerg af croissanter og frisk frugt anrettet på et langbord i Festsalen hvor der gumles og krummes som gjaldt det livet. Og ganske vist kan man, hvis man har fulgt debatten om universitetsloven på KU, forvente sig en vis portion cirkus på dagens åbne debatmøde. Men de fremmødte debattanter er alt andet end ukritiske.

Medarbejdere og studerende er samlet for at drøfte vilkårene for indflydelse og frihed på universitetet som er blevet evalueret i en intern høringsproces på Københavns Universitet (KU). På baggrund af 148 svar fra forskellige organer på universitetet fremlægges et samlet høringssvar der indgår i universitetets samlede redegørelse til den 2009-evaluering af universitetsloven som Videnskabsministeriet har igangsat.

Rektor lægger for. Der er nogle iboende metodiske problemer i en høring som denne.
»Hvordan kan man som ledelse opretholde en kritisk analyse af et system man selv er en del af og som bestyrelsen selv er født af? Vi skal gøre forsøget,« forsikrer han.

Resultat uden nuancer
Og Ralf Hemmingsen er startet et prekært sted, for netop metoden der ligger til grund for det samlede høringssvar bliver hurtigt udsat for hård kritik. Kommunikationschef Jasper Steen Winkel, som er dagens ordstyrer, indleder med et diagram der viser gennemsnittet af de 148 høringssvar.

Alle spørgsmål har haft fire svarmuligheder, og særligt Farma og Life har afgivet positive svar, mens det Samfundsvidenskabelige Fakultet har svaret mere kritisk. De lokale studenterorganisationer har afgivet de suverænt mest negative svar, men generelt er omtrent halvdelen af universitetets organer i høj eller nogen grad positive i deres svar, forklarer Jasper Steen Winkel.

»Det lyder ikke som om I har haft en statistiker på det der,« lyder det prompte fra salen.

Hvert af de 148 høringssvar repræsenterer i sig selv en sammenskrivning af evalueringer fra et bredt segment af ansatte (eller studerende), der i mange tilfælde tæller både teknisk og videnskabeligt personale og chefer. Derfor er det vildledende at reducere så mange forskellige svar til nogle forenklede gennemsnit, mener flere tilhørere.

I de forskellige organer har man haft længere diskussioner og har til sidst fundet et kompromis og sat et kryds på en skala fra et til fire, bemærker en AC-tillidsrepræsentant fra Life, Thomas Vils Pedersen.

»Jeg tror derfor ikke at det giver mening at tale om et gennemsnit, og det ville klæde KU hvis vores samlede høringssvar afspejler den divergens der er mellem ledelse og medarbejdere rundt omkring,« siger han. Kritikken kan også formuleres kort og godt som en ansat fra Kemisk Institut gør det:

»Jeg føler mig ikke repræsenteret her.«

Metode under al kritik
Fra salen retter også professor i sociologi Heine Andersen en kritik mod metoden bag evalueringen.

»Der er jo ingen af disse høringssvar der afspejler medarbejdernes holdninger på fakulteterne. Jeg fik besked om høringen ved en tilfældighed, og vi fik i al hast arrangeret et møde. Men faktisk ved jeg ikke hvad der er blevet af vore svar,« siger Heine Andersen som finder den anvendte fremgangsmåde stærkt kritisabel.

»Jeg håber ikke det er nogen med en samfundsfaglig uddannelse der har været med til at udarbejde denne høring, og jeg vil anbefale at ledelsen undlader at medtage resultaterne i svaret til ministeriet,« siger han

Sammenlagt er en femtedel af svarene havnet i kategorien »tomme« besvarelser. Men faktisk er der ifølge ordstyrer Jasper Steen Winkel meget få der ikke har svaret. De fleste af de kasserede svar er blevet udfyldt med skriftlige kommentarer, hvilket får en studerende fra salen til at pointere at der her nærmere er tale om en »anden form for besvarelse«.

»Det kan man godt sige,« svarer ordstyreren, som minder om at alle svarene lægges på internettet efter høringen.

»Vi har ikke fiflet med resultaterne, og der er fuld gennemsigtighed, det vil jeg bare sige,« understreger han. I løbet af debatmødet tager Jasper Steen Winkel flere gange evalueringsmetoden i forsvar, hvilket til sidst får en tilhører til at råbe:

»Du er ordstyrer, du skal ikke forsvare dig!«

Medbestemmelse
De der ikke føler sig repræsenteret i det samlede resultat, har så muligheden for her i Festsalen at give udtryk for deres utilfredshed. Og det gør de så.

Første debattema er medarbejdere og studerendes medbestemmelse, og første paneldeltager ved mikrofonen er HSU-medlem Henrik Prebensen. Han mener at universitetslovgivningen er gennemsyret af en del og hersk-strategi hvor universitetets tre naturlige interessenter, de studerende, vip’erne og tap’erne, bliver anbragt i organer hvor der aldrig er mere end to af grupperne til stede.

»Loven har gjort det svært at skabe en bred positiv involvering, og det giver dem der står for kommunikationen mellem de forskellige organer en stor magtposition,« siger Henrik Prebensen som mener at konsekvenserne af universitetsloven fra 2003 havde været langt mere negative hvis ikke det havde været for den gode universitetskultur på KU.

»Men denne kultur er under pres hver dag, og man kan frygte at de nye generationer på universitetet ikke vil være i stand til at modstå det pres.«

De studerende mener også at universitetsdemokratiet trænger til en overhaling.

»Universitetet indrettes efter overfladiske målekriterier som er fastsat af Videnskabsministeriet. Dem vil universitetslederne gerne leve op til, og det kan man jo godt forstå, men det forringer uddannelserne. Og ledelsen mangler incitament til at lytte til universitetsbefolkningen som er den der reelt kan se forringelserne.

Det incitament ville komme hvis der for eksempel var demokratisk valgte organer der ansatte og fyrede ledere,« siger formand for Studenterrådet Mattias Friis Jørgensen og indkasserer dagens første klapsalver.

De studerendes indflydelse indskrænkes også, fortæller studenterrådsformanden.

»For eksempel får vi i Studenterrådet meget bekymrede meldinger fra studerende på Nat som viser en ledelsesform hvor man lukker af for de studenterorganer der ellers burde have indflydelse. Studienævnet er det eneste sted hvor de studerende stadig har indflydelse, men det er også truet,« siger han.

Ralf Hemmingsen svarer at man overvejer at give de studerende en mere formaliseret rolle på institutniveau, men minder samtidig om at den nye lov har afsat store beløb til forbedring af studiemiljø, hvilket ikke ville være sket på den gamle ordning. Dekanen for Farma, Sven Frøkjær, sidder i panelet, og han forsvarer også det nye universitet.

»Jeg oplever et større fælles ansvar nu i forhold til under det gamle styreform hvor jeg i høj grad oplevede møder i det daværende Konsistorium som en kamp om indflydelse,« siger dekanen.

»Der er ingen, hverken ansatte eller studerende, der ønsker sig tilbage til de gamle dage, så lad os ikke spilde tid på at snakke om det,« opfordrer formand for Studenterrådet Mattias Friis Jørgensen.

Ingen nødbremse over for ledere
Universitetsavisen fortalte i sidste nummer at faget analytisk kemi er blevet nedlagt fordi det ikke passede ind i strategien for Kemisk Institut. Lektor Bo Svensmark tager nu ordet fra salen.

»Som I ved er mit forskningsområde blevet nedlagt uden nogen form for diskussion. Der er ingen diskussion omkring nedskæringerne på KU,« siger Bo Svensmark hvis kommentar får en studerende i salen til at påpege det problematiske i at man under det nuværende system er nødt til at håbe på at man har »gode ledere«.

»Hvis, eller rettere når, man får ledere der er mindre lydhøre, har man som studerende og ansatte ingen mulighed for at trække i nødbremsen over for uhensigtsmæssige beslutninger,« siger han.

Dekan Sven Frøkjær påpeger at man netop har bestyrelsen til at »sætte ind over for eklatant dårlig ledelse,« hvilket afføder en spredt latter i Festsalen.

»Ja, en bestyrelse som har eksternt flertal,« lyder det et sted på tilhørerrækkerne.

Lektor Sune Auken fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab bøjer problemet i neon:

»En undersøgelse har vist at omkring fem procent af alle ledere er psykopater. Og vi kan intet gøre over for ledere der er helt ude i hampen. På godt gammel dansk: vi er fucked,« siger han.

Ytringsfriheden truet
Sune Auken er egentlig sat i panelet for at diskutere ‘Akademisk ytringsfrihed’. Han forsøger at holde sig til emnet.

»Diskussionen om ytringsfrihed er svær fordi den ikke kan føres tilbage til loven,« begynder Auken som selv ofte er langt fremme i debatten om blandt andet universitetsloven, men som understreger at han aldrig selv er blevet indkaldt til en såkaldt kammeratlig samtale.

»Der er en rimelig god ytringsfrihedsbeskyttelse på KU, men forskere pålægger sig selv en høj grad af selvcensur. Derfor falder krydserne i spørgeskemaundersøgelsen pænt, men der er problemer alligevel,« siger han med henvisning til det samlede høringsresultat der viser at 85-90 procent af de adspurgte mener at deres akademiske ytringsfrihed i ’tilstrækkelig’ eller ‘nogen grad’ er beskyttet. Hvilket falder en studerende for brystet.

»Det er da ikke særlig tilfredsstillende at 10-15 procent føler at deres ytringsfrihed er truet. Ytringsfriheden er grundlovssikret, og i det omkringliggende samfund ville de tal da skabe vildt postyr,« siger han.

Lov og praksis
Bioetikprofessor Peter Sandøe fra Life har erfaring fra bade sektorforskningens og universitetets verden. Og hvor brugen af ytringsfriheden til at blande sig i den offentlige debat med kritiske faglige indlæg tidligere kunne skade sektorforskeres karrieremuligheder, er det problem løst efter fusionen med universiteterne, siger han.

»I forhold til at forskerne frit kan deltage i den offentlige debat med faglige indlæg, er universitetsloven god, og på dette punkt mener jeg at Helge Sander og rektor har været helt utvetydige i deres støtte til ytringsfriheden,« siger Peter Sandøe.

Men det er en naiv opfattelse, mener Peter Harder der er professor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk og medforfatter til en hvidbog om følgerne af universitetsloven.

»Det er vigtigt at skelne mellem hvad loven siger, og hvad KU gør i praksis. Vi skal ikke sidde og fejre vores gode ledere, hvilket de fleste er, men være nervøse for det der er truet. Ledelsen bør tage stilling til om det er acceptabelt at folk bliver sanktioneret hvis de udtaler sig om bestemte ting,« siger Peter Harder.

Lektor Bo Svensmark fra Kemisk Institut har rejst sig i salen. Han har modtaget henstillinger for at gøre brug af sin interne ytringsfrihed, siger han.

»Der findes ingen kollegiale organer, så hvad gør man hvis der er noget man vil kritisere over for sine kolleger, spørger han og fortæller at han faktisk blev kaldt til kammeratlig samtale hos sin institutleder dagen efter at han havde sendt en delemail rundt på Kemisk Institut.

»Jeg fik et lodret forbud mod fremover at sende mail til mine kolleger. Er det sådan det bør være?« spørger Bo Svensmark retorisk ud i salen.

KU og samfundet
Dagens sidste paneldebat handler om forskningsfrihed. Og for rektor Ralf Hemmingsen er det vigtigt at understrege vigtigheden af grundforskning.

»Det handler om for universiteterne at fortælle at grundforskning er en god og langsigtet investering. Det er kun os der kan fortælle det, og den kamp skal vi føre med uformindsket kraft,« siger rektor og slår fast at det er farligt hvis al forskning bliver tematisk. Han tilføjer at det er forskningen på KU ikke.

Ralf Hemmingsen minder også om at selv den gode Humboldt i sin vision for det ideelle universitet lagde vægt på både uddannelse og forskning, men også på universitetets relation til samfundet. Og kontakten til samfundet har Karen Lund Petersen der er ansat ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet som postdoc, og som derfor ifølge hende selv nyder ansættelsesforhold med relativt stor forskningsfrihed.

»Som postdoc er man dog stadig underlagt en mere indirekte form for styring i og med at vi er ansat på korte kontrakter og derfor hele tiden skal forholde os til fremtidsmulighederne; opfange signaler om hvilken type forskning der i fremtiden ønskes,« siger Karen Lund Petersen som minder om at strategisk forskning ikke udelukker at man kan forholde sig kritisk.

Bevillinger og forskningsfrihed
Peter Sandøe fra Life var på Filosofi tilbage i den tid da alt var styret af basisbevillinger, og for ham har de eksterne bevillinger haft en frigørende effekt.

»Tidligere var det de fastansatte lektorer og professorer som sad på al magten, men nu kan unge forskere selv søge midler hvis de har en god idé og via eget initiativ skabe sig en position. Det var sådan jeg selv kom frem i den akademiske verden,« siger han.

Andre er dog mere kritiske, og for en kemiforsker i salen har de eksterne bevillinger helt afgørende konsekvenser for både ytrings- og forskningsfriheden.

»De små fag der ikke får tildelt bevillinger, bliver lukket, mens de der får penge fra Mærsk og andre eksterne aktører får muligheden for at ytre sig,« siger han frustreret.
Også professor Peter Harder er skeptisk.

»Først og fremmest er det vigtigt at påpege at alt i dag foregår inden for de rammer som universitetets topstyring sætter. Og der er sket en stigning i ledelsesdirigerede aktiviteter,« siger Harder og fortsætter:

»Det er afgørende at man som forsker ikke føler sig som en sælger på provision. En konkret fare der har vist sig, er at nu bliver folk kaldt ind til deres ledere og spurgt om de ikke kunne tænke sig at passe en lille strategisk butik, og man skal tænke sig meget godt om før man siger nej,« forklarer Peter Harder.

Et centralt spørgsmål i debatten er hvorvidt de enkelte forskere skal tildeles grundbevillinger for at sikre den frie forskning. Og som det sig hør og bør ved åbne debatmøder, bliver diskussionen af og til en smule lang i spyttet. Professor Thomas Bjørnholm fra Kemisk Institut sidder i det afsluttende panel. Han er mand for at skære ind til benet.

»For mig er det indlysende at enhver begrænsning for den frie forskning skal fjernes. Enhver ved at det er forskernes engagement og deres hjerner der driver forskningen. Er loven ikke kun lavet fordi sektorforskningen skulle ind under universitetet, og man derfor skulle have mulighed for at bestille visse opgaver som før i tiden lå hos sektorforskningen?« spørger han.

»Lad os få lavet om på loven i en fart så vi kan få øjnene tilbage på bolden. Det reelle slag om forskningsfriheden står på bevillingssiden,« siger Thomas Bjørnholm.

Dagens måske væsentligste spørgsmål for de tilstedeværende kommer fra en studerende på første række:

»Hvordan sikrer vi os at vores holdninger kommer videre til bestyrelsen og derfra ind til ministeriet, så vi får gjort noget ved de problemer der er kommet til udtryk her på mødet?« spørger han rektor.

»Vi noterer dem ned og sørger for at de indgår i vægtningen af det endelige svar. Så vi på den måde sikrer os at det ikke flagrer væk,« slutter Ralf Hemmingsen.

ser@adm.ku.dk

Annonce

Seneste