»Jeg forstår de ansattes usikkerhed«

FORSVAR

Tingene kunne være gjort bedre, men kursen er den rette. Kirsten Refsing, dekan på Det Humanistiske Fakultet, er glad for at tillidsfolkene har skrevet til hende angående deres bekymring for stemningen blandt de ansatte, men hun har ikke tænkt at stoppe de mange reformer på fakultetet eller sætte forandringstempoet ned.
»Jeg kan godt forstå at folk føler sig trængte. Presset udefra og ovenfra, kombineret med vores eget ønske om at blive endnu bedre kan let skabe utryghed. Detailstyringen af universiteterne betyder at vi ofte må bruge vores tid på at lave ting om på en bestemt måde, i stedet for at vi får lov til selv at finde ud af hvad den bedste måde er,« siger hun.
De mange politiske krav til universiteterne betyder at dekanen hverken kan eller vil stoppe de mange forandringer.
»Jeg har prøvet at arbejde fremadrettet så Humaniora ikke altid står som rosinen i pølseenden og først gennemfører tingene når vi bliver presset helt op i en krog,« tilføjer hun.
Forandringerne betyder tilmed at de ansatte vil opleve en større administrativ arbejdsbyrde mens de planlægges og gennemføres, men målsætningen er inden for de næste fire til fem år at nedbringe den tid forskerne bruger på administration.
Til gengæld erkender hun at der er sket enkelte fejl undervejs og lover at dekanatet vil bestræbe sig på at informere bedre om de mange forandringer. Blandt andet kunne situationen omkring indførelsen af et nyt optagelsessystem være håndteret bedre.
»Et papir der ikke skulle offentliggøres, blev sendt ud ved en fejl. Det er den slags der sker, men uheldigvis skabte det en del forvirring. Nogle troede at flere fag skulle lægges sammen, og at de kun havde en uge til at gennemføre det.
»Der skal med tiden være færre studieordninger, men ikke færre fag. De misforståelser skal vi have ryddet af vejen,« siger Kirsten Refsing.

Næsten for åbne
Til gengæld kan hun ikke genkende at tingene bliver hastet igennem uden at involvere og informere medarbejderne.
»Det er simpelthen ikke rigtigt at vi ikke tager os den nødvendige tid til at diskutere tingene igennem. Det har formentligt ikke gjort det nemmere at vi som ny ledelse har insisteret på at sætte åbenhed højt på dagsordenen og derfor har præsenteret nye forslag i ufærdig form for at få mest mulig input før vi traf en beslutning. Den form har medvirket til rygtedannelser og usikkerhed, men er at foretrække frem for en ledelsesstil hvor intet slipper ud før den endelige beslutning er truffet,« siger Kirsten Refsing.
Som konsekvens af kritikken vil der den kommende tid og så længe det er nødvendigt, blive afholdt en serie dialogmøder, et hver måned hvor alle kan komme og sige deres mening. Det første bliver den 11. april med det nye system for forskningsmålinger som emne. Derefter følger et den 10. maj om indholdet af den udviklingskontrakt som fakultetet har indgået med universitetet.
»Vi må håbe at informationerne i sig selv ikke er med til at skabe utryghed, men vi vil blive ved med at holde dialogmøder for at skabe overblik så længe der er et behov for det,« siger hun.

Læs hele Kirsten Refsings kommentar på humanist.hum.ku.dk/webartikler/forandring/