»Jeg har følt mig helt alene«: Specialeregler presser sygemeldte studerende

Det koster tid, kræfter og penge.

Hvis specialestuderende bliver ramt af længerevarende sygdom, kan de ikke få rykket deres speciale til et nyt semester. I stedet må de indhente en lægeerklæring og søge om at få fristen udsat.

Det er der en grund til, siger Torben Juel Jensen, studienævnsformand på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

»Jeg synes, det ville være at lade specialestuderende i stikken, hvis vi bare sagde ’okay, du er syg, farvel, vi hører fra dig, når du er rask’. Det er den sidste del af studiet, de har ikke andet at lave, så det handler om, at vi tager et ansvar for de studerende,« siger han.

Torben Juel Jensen har dog forståelse for, at reglerne kan medføre frustrerende forløb for studerende, der skal dokumentere deres sygdomsforløb. Særligt hvis deres tilstand ikke udvikler sig som ventet, og de derfor må skrive nye ansøgninger og betale for nye lægeerklæringer, hver gang fristen nærmer sig.

Københavns Universitet kan dog ikke bare ændre reglerne. Det er eksamensbekendtgørelsen, der forhindrer studerende i at afbryde specialeforløbet og rykke det til et nyt semester.

Læge advarede Julie om muligt tilbagefald

En af de studerende, der er ramt af specialereglerne, er danskstuderende Julie Have Hoffmann.

I Uniavisens nye magasin fortæller hun, at hun efter en slem hjernerystelse blev kastet ind i en lang kamp mod administrationen på Københavns Universitet.

»Kampen mod systemet har næsten fyldt mere end sygdommen. Jeg har følt mig helt alene,« siger hun.

Blandt andet fik hun afvist en ansøgning om at rykke sit speciale, selvom hendes læge advarede om »risiko for tilbagefald og senfølger«, og på et tidspunkt overvejede hun at droppe ud af studiet, efter et halvt årti på universitetet.

Læs hele Julies historie i det nye magasin, som du kan finde i en stander på Københavns Universitets campusser.

God læselyst!