Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

»Jeg har opdaget, hvad der driver rusvejlederne«

SPECIALE - Vi har mødt Anna Helqvist i elevatoren til et hurtigt interview om hendes speciale om rusvejledere. De er anderledes, end mange nok havde troet.

Hvad handler specialet om?

Om studerende, der laver noget frivilligt på deres studie – og om, hvordan man indgår i en gruppe.

Her har sproget en meget stor betydning. For at være med i gruppen skal man lære sig at kunne tale med på de samme historier. Om ølstafet, for eksempel.

Og de historier får betydning for, hvordan man opfører sig og ser sig selv som rusvejleder, derfor er det vigtigt at være bevidst om dem.

Rusvejledermiljøet er præget af en filantropisk indstilling. For eksempel sætter de rusvejledere, som mit speciale handler om, en ære i ikke at få løn. Det er et miljø der stiller en masse krav til deltagerne, på både det sociale, økonomiske og personlige plan. De rusvejledere, der allerede har erfaring med frivlligt arbejde, og som har forældre og bedsteforældre, der selv er rundet af en akademisk tradition, klarer sig bedst. Det er et tydeligt mønster.

Hvorfor skal vi andre interessere os for dit speciale?

Rusvejlederne er en lidt overset og udskældt gruppe, men de fortjener vores opmærksomhed. Det hedder sig tit, at ‘nu er rusvejlederne utilfredse igen’ eller ‘nu har de gjort et eller andet grænseoverskridende på en rustur’. Men vi bør interessere os for dem, for de gør en masse, og de vil de nye studerende helt vildt godt. Nogle gange skal man også tage fat på de udskældte børn og se, hvad de kan byde på.

For tiden er der en kamp mellem ledelse og studerende på det her universitet om at tage ejerskab over rusvejledningen. Det er ikke en del af mit speciale, men mit speciale kan måske kaste lys over problemet. Hvis ledelsen vil lave om på de her rusvejlederstrukturer, skal den i hvert fald først gøre sig klart, at rollen som rusvejleder for de studerende ikke bare er noget arbejde, de påtager sig, det er en identitet; det er noget, de er med liv og sjæl. Derfor bliver forandringer fra ledelsen opfattet som et angreb på rusvejledernes kerneidentitet, og derfor er den kamp til tider hård.

Jeg har selv arbejdet som studievejleder, så jeg har set tingene fra begge sider, og magtkampen bliver til tider trukket meget skarpt op. I virkeligheden siger ledelsen jo: vi vil gerne have, at I ikke lægger rusture midt i undervisningen, og vi vil gerne have, at I lader være med at drikke folk ned. Det er måske egentlig meget rimelige krav. Men piller man ved indholdet i rusforløbene, bliver det opfattet som et angreb på en hel identitet. Man må gå ind i noget dialog og samarbejde.

Hvem bliver vrede over dit speciale?

Det kan da godt være, der er nogle rusvejledere derude, der synes det er hårdt, at jeg sætter ord på, hvad de gør og kan.

Men ellers er specialet ikke fagligt kontroversielt, det er snarere uopdyrket terræn.

Det kan måske også undre nogen, at jeg betragter rusvejledning som frivilligt arbejde, når der ikke er et socialt eller humanitært mål med det frivillige.

Hvilken avisoverskrift gemmer dit speciale?

Årh, jeg ved ikke, noget med frivilligt arbejde på en ny måde.

Vi er de nye filantroper?

Jo, det fungerer måske journalistisk, men måske lidt groft at stille det op på den måde. »De uopdagede filantroper« kunne måske fungere bedre.

Hvad med noget, der spiller på kampen med ledelsen, som ‘Snitterne væk fra vores sjæle’?

Nej, det med kampen mellem rusvejledere og ledelse er ikke en del af mit speciale. Det skal være noget med blod, sved og tårer – for det er det, det drejer sig om for rusvejlederne.

chz@adm.ku.dk

Seneste