Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

»Jeg skal ofte deale med, at folk ser mig lidt som en gakkelak person«

Læge og aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen støder ofte på skepsis, når han fortæller, at han forsker i, hvordan mennesker kan opnå et evigt liv. Men der er masser af videnskab i aldersforskning, og jagten på den perfekte metode til at måle biologisk alder vil måske i fremtiden kunne give os give os mulighed for at skrue på aldringshastigheden hos mennesker.

»Du ser meget ung ud. Hvor gammel er du,« spørger Morten Scheibye-Knudsen. Han ser vurderende på mig hen over skrivebordet på hans kontor i Mærsk Tårnet.

Jeg tøver. Forinden har han lige fortalt, at vores ansigter som en forsimplet tommelfingerregel sladrer om, hvor gamle vi bliver. Ser man yngre ud, end man er, lever man nok lidt længere. Og ser man ældre ud, end man er, ældes og dør man nok lidt tidligere.

»Jeg er 32, men jeg synes også, du ser meget ung ud. Jeg synes, vi ser lige gamle ud,« skynder jeg mig at svare, inden han kan nå at fælde dom over, om mit ansigts alder svarer til den, der står i mit pas.

»Ja, og jeg er jo 65,« siger han og griner.

»Jeg var til en middag i går, hvor jeg lavede den samme joke, og så svarede værten; ’hvor sjovt, du ser ikke en dag ældre ud end 60’.«

Morten Scheibye-Knudsen er læge og aldringsforsker, og han er ikke 65 år. Han er kun 42, og han ser yngre ud. Der er ingen grå hår at spotte i det bølgede, lyse hår og heller ingen rynker i panden. Han har dedikeret sin karriere til at finde ud af, hvorfor og hvordan vi bliver gamle. Og til at finde frem til behandlinger, der kan udskyde både sygdom og død.

Som en af de forskere i landet, der ved mest om, hvad der får os til at leve længere, arbejder han både i laboratoriet og i sit privatliv for at gøre alderens effekt på kroppen så skånsom som muligt.

»Det er en biologisk proces, og det er en proces, man kan påvirke,« siger han.

Den uundgåelige aldring

En stor del af alderens effekt på kroppen sker i det skjulte for os. I takt med at vi bliver gamle, får vi skader i vores dna og skader i vores proteiner. Vi akkumulerer proteinskrald i vores celler, som vi ikke kan komme af med, og vi taber stamceller. Noget af det absolut værste, man kan gøre for sit helbred, er faktisk at blive ældre, forklarer Morten Scheibye-Knudsen.

»Langt de fleste kroniske sygdomme får man, når man bliver gammel. Det at blive gammel er meget, meget, meget værre for helbredet end at være overvægtig for eksempel. Der sker et eller andet, når vi bliver ældre, der gør, at vi bliver mere og mere sårbare.«

Forestil dig, at du har gjort alt det forkerte for dit helbred. Røget, drukket, undgået motion, spist for meget og spist forkert. Med den livsstil øger du risikoen for at udvikle kræft med 75 procent, fortæller Morten Scheibye-Knudsen. Det lyder af meget, men det er intet imod den risiko for at udvikle kræft, der opstår, når vi bliver ældre. Hvis du over natten gik fra at være 10 år gammel til at være 60 år gammel, ville din risiko for at udvikle kræft i løbet af de næste 30 år være øget med 3.500 procent. Bare fordi du var blevet 50 år ældre.

Noget af det absolut værste, man kan gøre for sit helbred, er faktisk at blive ældre

Morten Scheibye-Knudsen

Morten Scheibye Knudsens forskningsgruppe arbejder på at udvikle molekyler, der kan påvirke dna-reparation. Hvis det virker, kan det være revolutionerende.

Og selv om vi indtil da synes at være lidt sat ud af spillet over for aldringens effekter på vores kroppe, er der nogle knapper at skrue på. For aldring i kroppens celler er ikke en isoleret proces, og man kan selv gøre noget for at sørge for, at alderdom ikke nødvendigvis er lig sygdom, siger han.

Faste og forsøg

»Bruger du mælk,« spørger Morten Scheibye-Knudsen, og begynder at lede i skabene over kaffemaskinen. Jeg svarer, at jeg altid drikker min kaffe sort og stærk.

»Det er godt for din aldring,« siger han, mens han selv trykker sin egen kaffe frem på skærmen. Han skruer helt op for styrke og størrelse.

Kaffe er sammen med mørk chokolade en af de fødevarer, der ser ud til at være god for kroppen, forklarer Morten Scheibye-Knudsen.

»Der er ikke nogen, der ved præcis hvorfor, men i mange plantebaserede fødevarer er der kemikalier, som har slags forsvarsfunktion for planten. De kan være en lille smule toksiske for sådan nogle som os, men de kan være positive for aldringsprocessen,« siger han.

Morten Scheibye-Knudsens bedste råd, til dig, der vil leve et langt, raskt liv:

Hold spisepauser

Forskning peger på, at det er godt for kroppen og din kommende alderdom at faste – altså at lade være at spise i perioder. Faste får blodsukkeret til at falde og aktiverer nogle processer, der rydder op i skraldet i dine celler.

Pulsen op!

Her er endnu et råd, du nok godt kender: Dyrk motion. Men måske ved du ikke, hvor vigtigt, det er.

Drop nu smøgerne

Du ved det sikkert godt, men rygning er bare en skidt ting for kroppen. Som ryger har du langt større risiko for at udvikle livstruende sygdomme tidligere i livet end ikke-rygere, så lad cigaretterne ligge i pakken.

Nyd kaffe og chokolade

Her er en god nyhed til dig, der har alkohol- eller cigaretabstinenser: Kaffe og mørk chokolade er sundt for dig. Kaffe er et af de eneste nydelsesmidler, der er sunde. Der er ikke nogen, der ved præcis hvorfor, men i mange plantebaserede fødevarer er der kemikalier, som udgør en slags forsvarsfunktion for planten. De kan være en lille smule toksiske for sådan nogle som os, men de kan være positive for aldringsprocessen. Mørk chokolade indeholder også en hel masse antioxidanter, som formentlig er sunde.

Når man som Morten Scheibye-Knudsen ved alt om, at aldringsprocessen kan påvirkes, ville det være fjollet ikke at prøve på egen krop, mener han. Han gør i hvert fald en del for at ældes på en sund og langsom måde.

»Lad os begynde i den milde ende,« siger han og gør sig klar til at remse op.

»Jeg faster fra klokken 20 om aftenen til klokken 12 næste dag. I løbet af sådan en fasteperiode falder ens blodsukker, man giver en pause til bugspytkirtlen, der producerer insulin, og man aktiverer nogle processer, der rydder op i skraldet i ens celler, så man får optimeret cellerne lidt«.

Morten Scheibye-Knudsen fortsætter:

»Jeg dyrker nok ikke så meget, som jeg burde, men motion er meget vigtig, så jeg cykler på arbejde. Jeg spiser et vitamin b3-lignende stof, og det mest ekstreme, jeg gør, er at spise metformin, som er et lægemiddel, som man bruger til at behandle type 2 sukkersyge.«

Morten Scheibye-Knudsen har ikke sukkersyge, men noget forskning tyder på, at sukkersygemedicinen kan forlænge livet. Han udskriver medicinen til sig selv på recept, men vil ikke anbefale det til andre, da der ikke er lavet nok kliniske studier af medicinens effekter på raske endnu. I aldersforskningsmiljøet bliver det ikke set som særlig ekstremt at udskrive sukkersygemedicin til sig selv, siger han.

» Jeg kender forskere i feltet, der tager stoffer, der er væsentligt mere kradsbørstige end de her ting,« siger han.

Du ved alle de her ting om, hvordan man kan forlænge sit liv og optimere sit helbred. Hvordan kan du…

»Leve? Jeg synes da altid, det er en god ide at vide, hvad man propper i munden. Det er jo fedt, at kaffe og chokolade er sundt. Alkohol er ikke så sundt, men jeg drikker også alkohol ind imellem. Det skal kunne hænge sammen for mig, man behøver ikke være fuldstændig religiøs over for det.«

Gamle og sunde

På Center for Sund Aldring leder Morten Scheibye-Knudsen en forskningsgruppe, der kører et tresporet projekt: En tredjedel af gruppen bruger kunstig intelligens til at analysere de komplicerede, fysiske ændringer, der sker, når man bliver gammel, en anden tredjedel af gruppen tester molekyler og gener og deres effekt på aldring i celler, og den sidste tredjedel laver forsøg på mus og bananfluer.

Gruppen har også netop sat gang i to forsøg med mennesker, der skal se, om man kan bremse aldringen hos både raske og lungesyge ældre. For alder er stadig en mystisk størrelse. Ingen ved med 100 procents sikkerhed, hvorfor vi bliver gamle, siger Morten Scheibye-Knudsen.

»Det svarer lidt til at spørge, hvorfor din bil bliver gammel. Det skyldes ikke kun én ting, den både ruster, dækkene punkterer, gearkassen går med tiden. Det samme sker også for mennesker, bare på en endnu mere kompliceret måde,« siger han.

En af de ting, der ifølge Morten Scheibye-Knudsen har revolutioneret aldringsforskningen, har været at finde en god biomarkør for menneskets aldring, altså en målbar indikator for aldring i kroppen. Gråt hår er et eksempel på en meget synlig biomarkør, ligesom rynker i huden er det, men der findes mere usynlige biomarkører, der afspejler vores biologiske alder meget mere præcist, fortæller Morten Scheibye-Knudsen.

»Et af de store gennembrud var for 10 år siden, hvor man fandt ud af, at man kunne kigge på ændringer i ens dna. Det ændrer sig med alderen i mønstre, der kan reflektere den biologiske alder. Når vi har en god metode til at måle biologisk alder, så kan vi også begynde at se på, om vi kan skrue på aldringshastigheden hos mennesker.«

Hvor gammel vil du gerne selv blive?

»Det er der tit folk, der spørger mig om. 100 kunne da være meget godt. Jeg vil gerne leve længe. Jeg kan godt lide at leve, så jo længere, jo bedre. Men jeg tænker ikke så meget over, præcis hvor længe.«

For det vigtige er, at man har det godt, så længe man er her, påpeger Morten Scheibye-Knudsen.

»Jeg vil jo ikke have folk til bare at blive gamle og syge, jeg vil have folk til at blive gamle og sunde.«

Fantasternes jagt

Gennem tiden har jagten på evig ungdom eller evigt liv været ført an af alkymister, eventyrere og drømmere. I dag sker jagten på ungdommens kilde blandt andet med tech-giganterne i front. Både Google og Amazons Jeff Bezos har investeret gigantiske summer i forskningen, og når Morten Scheibye-Knudsen arrangerer en af verdens største konferencer for aldringsforskning, Aging Research and Drug Discovery, tropper en masse startupvirksomheder op.

»Inden for de seneste 3-4 år har der virkelig været en eksplosion i interessen for aldersforskning og penge til aldersforskning, særligt fra private,« siger han.

Måske er det derfor, han tit støder på skepsis, når han fortæller, hvad han forsker i, funderer han.

»Jeg skal ofte deale med, at folk ser mig lidt som en gakkelak person. Men der er masser af videnskab i det her, og der er en masse eksempler på, at man kan ældes på andre måder, end vi mennesker gør,« siger han og fortæller, at flere krybdyrs risiko for at dø falder med alderen, samtidig med at deres fertilitet stiger; altså helt omvendt end hos mennesker.

Da jeg forberedte mig til interviewet med dig, var der flere der sagde til mig, at man ikke skal lege for meget med aldring, livslængde og naturens gang. Støder du på den holdning?

»Ja, det kan jeg sagtens genkende. Men jeg synes, det er lidt sjovt, at man snakker om, hvad der er naturligt. 40 procent af alle mennesker får en kræftdiagnose i løbet af deres liv. Det kan man vel også kalde naturligt, skal vi bare lade dem være syge?«

At vi overhovedet har en alderdom, er en relativ ny ting for menneskeheden, siger han.

»For 200 år siden var vores levetid 40 år. Så identificerede vi, at man har brug for rent drikkevand, pludselig fandt vi penicillinen, og pludselig kan man sagtens forestille sig, at der kommer et eller andet, som også kan rykke markant ved levetiden. Det tror jeg meget på.«

150 år om lidt?

Rekorden for verdens længste liv tilhører en fransk kvinde, der døde i 1997. Hun blev 122 år og 164 dage gammel. Men Morten Scheibye-Knudsens mål med al hans arbejde, er ikke at hjælpe folk med at leve evigt. Ikke som aldring påvirker os i dag i hvert fald, og ikke for en hver pris. Ved siden af arbejdet med at udvikle molekyler, der kan hjælpe os med at leve længere, drømmer han om at udvikle medicin mod demenssygdomme.

»Der er nogle i mit felt, der mener, at vi lige om lidt kan blive 150 år. Det, tror jeg, ligger rimelig langt ude i fremtiden. Det, jeg godt kunne tænke mig at opnå, er at finde på interventioner, der kan reducere risikoen for at udvikle demens. Det har været en meget skuffende del af lægevidenskaben de sidste 20 år, der er ikke et eneste medikament, der har vist sig at gøre noget som helst ved demens.«

Morten Scheibye-Knudsen fortæller, at han til en konference om det evige liv for nylig hørte en filosof sige, at næste alle kulturer og religioner rummer idéen om det evige liv. Ofte i form af et efterliv, og sådan et kræver jo, at man dør.

»Det er meget sjovt, at der er den her fascination af det evige liv hinsides, men det evige liv her eller det at leve længere, er der en ide om, at vi ikke vil kunne håndtere,« siger han.

Annonce

Seneste