»Jeg skrev om fængselskor som de indsattes navlestreng til verden udenfor«

Hvad handler specialet om?

Mit speciale ’Fængsle(n)de stemmer’ handler om, hvordan fællesskab og identitet skabes i den musikalske praksis i Fangekoret fra Vridsløselille. Jeg har forsøgt at komme udover den almene forståelse af, ’at de synger og så bliver de glade’. Jeg har fundet ud af, at koret giver rum til, at de indsatte kan øve sig i sociale egenskaber gennem små konflikter i koret og mødet med publikum uden for murene. Men for tidligere indsatte fungerer det også som en navlestreng til fængslet. Det er ikke noget, der bliver talt meget om, men har man siddet inde længe, så bliver fængslet et hjem. Derfor oplever mange, når de bliver løsladt, en ambivalent følelse af at savne det, dets tryghed. På den måde bliver fangekoret også et sted, hvor tidligere indsatte kan mødes med andre personer, der har den samme erfaring. Og det kan styrke dem i at komme videre med deres liv, at de har et fast holdepunkt og noget godt at se frem til efter løsladelsen.

Hvorfor skal vi andre interessere os for dit speciale?

Fordi det er sundt at komme om bag stereotyperne. Det er vigtigt at forstå, at man ikke putter ’forbrydere’ i fængsel, men mennesker. Selv mordere og voldsmand har andre sider end deres forbrydelser. Derfor er jeg også begejstret for Fangekoret. Ganske vist skal man ikke tro, det er et ’quick fix’ – fangerne lærer at synge, og – bum – så bliver de gode borgere. Men det er vigtigt med den slags projekter, hvor de indsatte får lov til at vise og udvikle sig som andet end kriminelle.

Hvem bliver vrede over dit speciale?

Korsang fremstår jo umiddelbart meget ufarligt og opbyggende. Men selvfølgelig kan mit speciale provokere dem, der mener, at kriminelle bare skal bures inde. Det argumenterer specialet imod men uden at blive naivt. Folk skal straffes, men det er vigtigt at tage debatten, om hvordan vi straffer. Jeg mener, det er vigtigt, at vi giver de indsatte muligheden for at skabe nye, positive identiteter. Det er måske ikke fedt for ofrene, men hvis vi oprigtigt ønsker, at de indsatte skal have mulighed for at blive lovlydige samfundsborgere, så er den slags projekter essentielle.

Hvilken avisoverskrift gemmer sig i specialet?

En mulighed ville være ’Korsang giver indsatte mulighed for at skabe en ny identitet’. Men det kunne også være interessant at fokusere på det på mange måder overraskende i, at fængslet kan blive hjem, at man kan savne, det når man er blevet løsladt. Her kunne overskriften måske være ’Koret giver følelsen af fængslet’.

Nicklas.lund@adm.ku.dk