Jeg tror, at piller kan ændre betydningen af hårdt arbejde

Hvad handler specialet om?

Specialet handler om det, jeg kalder hjernedoping, altså når studerende får fat i receptpligtig medicin, for eksempel Ritalin, der bruges til behandling af ADHD, og tager det for at optimere studierelavnte evner som vågenhed, koncentrationsevne og hukommelse. Dem kan Ritalin give et boost i seks-otte timer, og det kan jo være relevant, for eksempel når man læser op til en stor eksamen.

Men det lyder jo som en god ting. Er det ikke fantastisk?

Til at begynde med skal det slås fast at det faktisk er ulovligt, både i USA, hvor det er meget udbredt, og herhjemme, for Ritalin er et amfetaminlignende stof og reguleres efter samme love som den type stoffer.

Jeg har dog behandlet emnet filosofisk frem for juridisk, med særligt fokus på såkaldte nonliberale etiske hensyn. I Danmark har vi det her liberale paradigme om, at den enkelte skal have lov til at bruge, hvad vedkommende nu vil, stoffer, alkohol, seksuelle praksisser. I bund og grund, siger paradigmet, er det op til den enkelte, hvad man gør med sin krop, så længe man selv betaler for det, og så længe det ikke skader andre. Det er normalt vores tilgang til, hvad individet foretager sig.

Tænker man sådan om hjernedoping, kan det godt være moralsk forsvarligt for den enkelte at dope sin hjerne, men der er andre indvendinger, som det liberale paradigme ikke indfanger. Hvis vi tillader, at studerende kan tage hjernedoping, kan det have en effekt på den værdi, vi tillægger uddannelse. Hvis vi tillader, at man bare kan poppe en pille og klare sig godt, hvad sker der så med værdien af at arbejde hårdt?

Der er også nogle kulturelle aspekter ved det at tage medicin, som ikke er helt artikulerede, men som skaber en særlig modvilje; det er lidt ’icky’. Stoffer er noget invasivt, og der er usikkerhed om, hvilke bivirkninger, Ritalin har – også for ADHD-børnene, der får det ordineret hos lægen.

Vi har vænnet os til, at vi kan poppe en pille, når vi føler os utilstrækkelige. Mange amerikanske studerende udtrykker den følelse, og det kan man jo problematisere. Er stoffer en ønskværdig måde at håndtere usikkerhed på? I Danmark er mange mennesker afhængige af piller mod stresshovedpine, som de tager i stedet for at konfrontere de omstændigheder, der skaber stress.

Hvorfor skal vi andre interessere os for dit speciale?

Det er jo ikke kun de skøre amerikanere, der gør det her – fænomenet er efterhånden også udbredt blandt danske studerende.

Og det er interessant, fordi vores uddannelsessystem adskiller sig fra det amerikanske ved at være mindre kompetitivt, det burde alt andet lige give de studerende mere plads til være ’som de er’.

Alligevel er der åbenbart også i Danmark et behov hos mange for at dope sig igennem uddannelsen.

Hjernedoping bliver mere og mere udbredt, og når der er så mange diffuse intuitioner om ‘rigtigheden’ eller ‘forkertheden’ af fænomenet, er det relevant at artikulere argumenterne for og imod. Sådan en begrebsudredning kan filosofien bidrage med.

Hvem bliver vrede over dit speciale?

Der er jo en fløj af folk, der beskæftiger sig med bioteknologi, der er meget entusiastiske over de landvindinger, der sker inden for deres felt, og som argumenterer for, at vi skal optimere vores hjerner og krop så meget som muligt. Det er karakteristisk, at de argumenterer ud fra den liberale tanke, om at folk skal have lov at tage hjernedoping, hvis de har muligheden for og lysten til det.

Jeg maner til besindelse heroverfor i specialet, og påpeger, at der er etiske hensyn ud over dem, bioteknologientusiasterne lægger vægt på, som er værd at overveje – også hvis det skulle vise sig, at der ikke er nogen medicinsk grund til at forbyde Ritalin som præstationsfremmende stof.

Jeg problematiserer også den resultatfetischisme, der både findes i uddannelserne og på arbejdsmarkedet, hvor resultater tæller, frem for processen. Den tendens har jeg set i USA, hvor jeg selv har studeret, men den vinder også indpas i Danmark. Det er relevant at stille sig kritisk over for den udvikling, blandt andet fordi kampen om resultater kan tvinge nogle folk til mere eller mindre drastiske løsninger, såsom at tage stoffer der påvirker deres centralnervestystem med ukendte bivirkninger.

Hvilken avisoverskrift gemmer dit speciale?

Nu har der jo været en del medieopmærksomhed på hjernedoping allerede, men hvis det filosofiske bidrag skal indgå i overskriften, kan det være noget med den liberale tilgangs utilstrækkelighed over for den her specifikke case.

Det er lidt abstrakt med »Den liberale tilgangs utilstrækkelighed …« Hvad med: »Det kan godt være, doping virker, men det er stadig forkert?«

Måske noget med »Hjernedoping har potentiale til at transformere uddannelse, som vi kender det.« Noget i den stil. Hvis man tillader hjernedoping, så er gamet på universiteterne pludselig et andet, end det var.

chz@adm.ku.dk