Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

”Jeg ved ikke, om jeg har et job i maj”

ANSÆTTELSESVILKÅR - Jesper Harholt, der er plantebiolog på Life, har aldrig prøvet at være fastansat. Alligevel er han tilfreds og frygter ikke at blive arbejdsløs. Det største problem er, at han ikke kan planlægge sin forskning længere end et år frem.

36-årige Jesper Harholt har haft et karriereforløb på Det Biovidenskabelige Fakultet (Life) som sikkert ville give de fleste nervøse trækninger og søvnløse nætter.

Siden han blev ansat som forskningsassistent på det daværende KVL i 2003, har han nemlig aldrig kunnet vide sig sikker på at have et job og en fast indtægt flere år frem.

Han har været ansat som ph.d.-studerende, fået forlænget sin kontrakt som postdoc tre gange og har også haft titel af faglig sekretær i tre perioder. Alt sammen fordi Institut for Plantebiologi og Bioteknologi gerne ville beholde ham, men ikke kunne tilbyde ham en fastansættelse, og reglerne kun giver mulighed for at forlænge en tidsbegrænset ansættelse tre gange under samme stillingsbetegnelse. I maj fik han så endelig et lektorat, men der er kun penge til at lønne ham indtil maj næste år.

»Jeg ved ikke, om jeg har et job i maj, men jeg har aldrig kendt til andet end usikre ansættelsesvilkår, og jeg er ikke typen, der går og bekymrer mig, selv om jeg har kone, børn og et kreditforeningslån, som de fleste andre. Jeg er nok lidt af en jubeloptimist, der går ud fra, at det hele nok skal gå,« siger han og smiler.
Han indrømmer, at det var lidt spændende, da han for nogle år siden var tre måneder fra at stå som arbejdsløs, og stadig ikke vidste, om han ville få forlænget sin kontrakt. Han er overbevist om, at han godt kunne få arbejde i det private erhvervsliv til en bedre løn og med sikrere ansættelsesvilkår, hvis han ville.

»Det er en skrøne, at det er sikrere at være ansat i det offentlige, men mit problem er, at jeg elsker mit arbejde her og gerne vil fortsætte med at forske,« siger Jesper Harholt.

God forskning tager tid

Han understreger, at han har været tilfreds med sit karriereforløb, da han har fået lavet masser af god forskning, men det er et problem, at han aldrig har haft en længerevarende ansættelse, så han har kunnet planlægge sin forskning flere år frem. Han vil derfor også søge om et såkaldt EU starting grant, der løber i fem år.

»Der er masser af god videnskab, der tager lang tid og kræver tålmodigt grundvidenskabeligt arbejde, men jeg har altid været nødt til at arbejde med noget, der kunne kaste forskningsartikler af sig i løbet af højst halvandet år. Det er en konsekvens af bevillingssystemet, der betyder, at du selv skal ud og skaffe midler, og kravet om, at forskningen skal være anvendelig,« siger Jesper Harholt.

Han har derfor også brugt tid på sine egne grundforskningsprojekter ud over de anvendte forskningsprojekter, som han har været lønnet på, og det er dem, der har givet de bedste resultater.

»Det er paradoksalt, at jeg har fået alle mine forskningspenge til at lave anvendelsesorienteret forskning, men alle mine publikationer bygger på den grundforskning, jeg har lavet ved siden af mit daglige arbejde,« siger Jesper Harholt.

Derfor støtter han også forslaget om at skabe en form for tenure track-ordning på KU efter amerikansk forbillede, hvor de unge forskere kommer ind i et fast karriereforløb og i princippet ikke kan afskediges. Det vil give ro til at lave god forskning og motivere flere talenter til at vælge en forskerkarriere på universitetet, mener han.

De fleste af de postdoc’er han kender har nemlig valgt at skifte til det private erhvervsliv, enten fordi de blev trætte af at skrive ansøgninger i håbet om at skaffe forskningsmidler eller fordi de kunne få sikrere ansættelsesvilkår og en bedre løn.

clba@adm.ku.dk

Annonce

Seneste