Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
TEMA OM LEDIGHED – »Man træder lidt forsigtigt i starten og tænker, hvad kan du bruge mig til? Jeg ved jo bare noget om engelske romaner.«
Jeg forstod aldrig, hvor vigtigt et praktikophold var, mens jeg studerede.
Da jeg overhørte en samtale, hvor en pige pralede med at arbejde gratis 37 timer om ugen på Informations Kulturafdeling, stak jeg tungen ud og vrængede »baaaah« – jeg får da bare et rigtig job der i stedet for.
Men jeg blev klogere.
Therese Fischer Larsen på 25 år har været mindre kæphøj end mig. Hun læser engelsk med profil i oversættelse og formidling og valgte at tage et tre måneders praktikophold hos et PR-firma for at gøre sig mere kvalificeret til erhvervslivet.
Jeg har mødt hende til en snak om fordelene ved at supplere sin teoretiske universitetsuddannelse med et praktikophold.
Fordomme har man jo nok af, og en af mine er, at praktikanter ikke laver andet end at hente kaffe og flirte med cheferne. Sådan er det tilsyneladende ikke. Therese fortæller:
»Jeg oversatte blandt andet pressemeddelelser til engelsk, organiserede presseture og pressemøder og lavede rationering af tekster.«
Rationering er egentlig det samme som at sidde med en universitetsopgave, der pludselig er blevet dobbelt så lang, som den skulle være. Så skærer man ned og luger unødigt ævl ud, og på den måde kunne Therese også udnytte sine akademiske evner.
»Man underskriver også en kontrakt, så man ikke skal lave kaffe. Man indgår som en færdiguddannet akademiker og ikke som en studentermedhjælper,« fortæller hun.
Mange humanister ved ikke, hvilke brancher, de kan bruges i. Når man skal i praktik, kan det være hårdt at skulle ringe til en masse virksomheder og få blankt afslag. Men så er det en god idé at udnytte de muligheder, universitetet tilbyder, fortæller Therese.
»Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle starte henne, så der var ‘Job- og Praktikmessen’ på KUA god. Det var en succesoplevelse at tage til en messe, som henvendte sig til mig. Og der er jo mange muligheder for at få hjælp, vejledning og rådgivning. Man skal bare selv opsøge dem.«
»Til messen ledte jeg specifikt efter nogen, der kunne bruge noget oversættelse, for det er min profil på engelsk,« siger Therese.
»Jeg tænkte først: ‘Jeg ved intet om PR, det er jo sådan et CBS-fag’. Men PR-firma Text100’s to repræsentanter på Karrieremessen var begge to fra Dansk, så jeg tænkte, at der måtte være noget at lave for en humanist.«
Humanistiske kompetencer er brugbare som alment dannende, men det er også vigtigt at vide specifikt, hvad man kan og hvilke arbejdsopgaver, man kan udføre.
»Som humanist tilegner man sig hurtigt ny viden og nye måder at arbejde på,« mener Therese.
Blandt andet er man god til projektstyring, hvis man kan skrive en opgave selv over nogle måneder uden nogen vejledning. Og det bliver man som regel nødt til at kunne som humanist.
»Meget af PR er også tekstarbejde og formidling, og det kendte jeg til fra mine oversættelsesfag. Som humanist er man god til at tænke modtageren ind i et arbejde med en tekst og at tænke i vinkler – skal den til Børsen, skal den vinkles på den måde, og hvis den skal til Femina, skal vi have helt andre ting ud af det.«
Generelt mangler det dog på Humaniora, at man får nogle specifikke færdigheder, mener Therese.
»Til gengæld er vi jo meget stærke i det teoretiske. Man har dog brug for at prøve teorien af og ikke bare kunne analysere en oversættelse, men også helt konkret vide på ordniveau, hvad teksten betyder og kunne formidle det.«
Udover de konkrete værktøjer har hun også lært rent organisatorisk at holde styr på deadlines gennem sit praktikophold.
»På KUA har man tre måneder på egen hånd til at skrive en eksamen, mens man måske kun har til klokken 13 i eftermiddag på et praktiksted,« siger hun.
Therese råder studerende til at tage til de kurser, der udbydes på universitetet. Lær at skrive et cv, få afklaret dine kompetencer og lær at skrive en jobansøgning.
»Jeg gik ind på Humaniora med en indstilling om, at nu skulle jeg bevise noget. Jeg ville ikke ende som arbejdsløs,« siger hun.
Det kan jeg godt forstå.
Det er også lidt pinligt at være taber ligesom mig.
Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.