Jonas Dahl: Giv 30 ECTS for praktik

Praktikophold kan give studerende gode erfaringer, der kan lære dem om livet efter studiet og hjælpe dem til at få et job. Det er en udbredt holdning hos både universitetsfolk, studerende og politikere.

For nylig har SF’s forskningsordfører Jonas Dahl argumenteret for, at studerende burde tage seks måneder af deres universitetsuddannelse som et praktikforløb, og han foreslår, at det belønnes med 30 ECTS:

»Jeg mener som udgangspunkt at det er en styrkelse af den studerendes faglighed og kompetence at gennemgå et praktikforløb, derfor synes jeg det er fair at få ECTS-point for det,« siger Dahl.

Det kunne ligne en god løsning for universiteterne, der har svært nok ved at fylde de studerendes tid ud med kurser, som det er, men Jonas Dahls tanke møder ikke desto mindre modstand.

30 point er for meget

Men Maj Parker Wagner, leder af praktikordningen på RUC mener, at et halvt års praktik med 30 ECTS-point karambolerer direkte med universiteternes pligt til at give forskningsbaseret uddannelse.

»30 ECTS-point for et praktikforløb vil efterlade for få point, der skal oparbejdes via det faglige og teoretiske. På den måde vil det være på bekostning af den forskningsbaserede undervisning,« siger hun.

Jonas Dahl har svært ved at anerkende Wagners kritik:

»Det er tynd argumentation. De studerende får under alle omstændigheder forskningsbaseret undervisning i fire og et halvt år, ud af de fem år de er på universitetet. I tillæg får de et praktikforløb på seks måneder, der vil give dem anledning til at afprøve den viden, de har opbygget igennem studierne. Jeg mener dette vil stille dem langt bedre i en jobsøgningsprocess senere. Det er i de studerendes interesse, at vi vil gøre det på denne måde,« siger Dahl.

Løbende vejledning

Formand for DM Studerende Katrine Kier Nielsen vil også gerne have praktik for de studerende, men hun er optaget af de studerendes vilkår undervejs, og hun mener, der er problemer med den nuværende situation for praktikanter. Ikke mindst fordi universiteterne mangler at tænke praktikken ind i deres planlægning.

»Det er helt essentielt, at de studerende skal have tilknyttet en vejleder under deres praktikforløb, og vi synes, det ville være optimalt, hvis universiteterne kan tilbyde kurser, der knytter an til praktikken. På den måde kan et praktikforløb blive en integreret del af studiet,« siger hun.

Ifølge DM Studerende kan praktikophold være en hård oplevelse for mange studerende, blandt andet fordi det ulønnede arbejde kan være svært at få merit for på studiet og dermed virke studietidsforlængende, og fordi praktikanterne kan være nødt til at stifte gæld undervejs, fordi de ikke får SU.

Hvis et praktikforløb bliver en integreret del af et studium, kan det forhindre nogle af de negative konsekvenser ved at være i praktik, håber Katrine Kier Nielsen.

Praktik skal ikke være en fuldtidsbeskæftigelse

Katrine Kier Nielsen lægger vægt på vigtigheden af, at arbejdsforholdet mellem praktikant og arbejdsgiver udredes bedre. Hun mener, at det kan afhælpe nogle af praktikanternes økonomiske og logistiske problemer, om man i udarbejdelsen af praktikforløbet tager højde for, at den studerende arbejder under særlige betingelser:

»Praktikudbyderne må anerkende, at et praktikophold ikke er en en fuldtidsbeskæftigelse. De studerende skal også have tid til at skrive praktikrapport og eventuelt følge relevante kurser på universitetet. De er med andre ord ikke en gratis arbejdskraft som virksomhederne råder 100 procent over,« siger Nielsen og tilføjer:

Nielsen peger endvidere på den problematik, at mange arbejdspladser kræver lang indkøringstid, hvilket kan medføre at praktikanten bliver ressourcekrævende. Disse forhold mener Nielsen burde vurderes inden man indgår i et eventuelt praktikforløb.

line.hjorth@adm.ku.dk