Jordbærtræet, der opfylder ønsker

Det startede som en god ide på Etnologi. Så blev visionerne større, og i dag spænder projektet over hele Det Humanistiske Fakultet. Under navnet KUA Wishtree forsøger de to studerende at gøre de studerendes behov og ønsker til virkelighed:

»Vores mål er at få de studerende til at tage ansvar for deres egen læring på en mere utraditionel facon,« siger Pernille Gøtz. »Der er masser af studerende med rigtig gode ideer til, hvordan læringsmiljøet kan forbedres, og vi er ansat af KU til at lette processen fra idé til virkelighed.«

Ifølge Sarah Jest og Pernille Gøtz er det sociale og det faglige på studiet nemlig meget adskilt. Man er social, når der drikkes øl i fredagsbaren, og faglig til forelæsningen, men det er en unødvendig barriere ifølge de to studerende.

»Vores mål er samle de studerende om deres faglighed på en sjov måde. At skabe et forum, hvor selve læringsmiljøet kan debatteres og forbedres,« siger de.

Fiskeri på skemaet

Ifølge Jest og Gøtz er det nemlig rigtig nemt og tilgængeligt at lave arrangementer med et højt læringsudbytte, og de har tidligere arrangeret alt fra byvandringer, foredrag om bedre læring og forskeraftener, hvor undervisere fortæller om deres aktuelle forskningsemner.

»Vi havde fx på Etnologi en underviser, der brugte en fiskerlandsby som case i sit forskningsprojekt, og den tog vi så ud og besøgte. Det var virkelig sjovt at hilse på de mennesker, som vi ellers bare læser om som empiri i undervisningen,« siger Pernille Gøtz

»Det er nemlig, når vi taler med vores medstuderende og undervisere om vores uddannelse, og når vi omsætter forelæsningerne til praksis gennem faglige arrangementer, at vi begynder at tro på vores kompetencer,« siger Sarah Jest. »Hvis vi bare læser bøger, bliver vi usikre på, hvad vi kan, og vi lærer ikke, hvad vi kan.«

Ønsketræ på campus-tur

Når de to studerende går i dialog med de studerende er det i følgeskab af et jordbærtræ på hjul, der også har givet navn til projektet. Træet er tænkt som en sjov opsigtsvækker.

»Se, hele fakultet – vi er her!« siger Sarah Jest. »Og folk husker træet, når vi har været ude.«

På træet kan de studerende så hænge deres ønskesedler eller svare på undrende spørgsmål som: »hvad er dine forventninger til studiet?« Således skulle de studerende gerne få en fornemmelse af, at de sagtens kan bidrage – dog uden at rammerne bliver alt for formelle.

Der opfordres således til et læringsrum, hvor initiativet sker på initiativ af studerende til studerende. »Men det er kun de studerende, der ved præcis, hvad de mangler. Vi skal altså have gang i en dialog om vores fælles muligheder her på fakultetet,« siger Sarah Jest.

Af studerende til studerende

Hun mener nemlig, at der er sindssygt meget potentiale i universitetet, men ikke nødvendigvis i den der to timers-forelæsning . »Det er når vi snakker sammen om vores fag, at det rigtigt batter – når vi bruger vores viden på en anden måde end at skrive en lang eksamensopgave og få den afleveret, og så snakker vi ikke mere om det.«

Pernille Gøtz siger, at humanisterne skal få øjnene op for, hvad de kan – både med deres uddannelse og efter uddannelsen. »Der eksisterer nemlig nogle myter i samfundet om, at humanister er værdiløse, brødløse og arbejdsløse, men det er forkert. Når jeg hører det, så bliver jeg rasende!«

»Der er vildt mange iværksættere blandt humanister, og vi møder ikke andet end åbenhed, interesse og nysgerrighed, når vi er ude med jordbærtræet til workshops og arrangementer,« siger Pernille Gøtz. »Men det er nødvendigt at igangsætte en debat om, hvad vi vil med vores uddannelse, med det her semester, det her kursus. Og så tage reelt ansvar for egen læring og gøre visionerne til virkelighed.«

uni-avis@adm.ku.dk