Jura anklages for at misbruge nedskæringer til at skifte ud blandt forskerne

Er det ok, at en ledelse fyrer en lektor af sparehensyn, men samtidig bruger penge på at ansætte en ny lektor?

Det spørgsmål rejser lektor i jura og ekspert i blandt andet antiterrorlovgivning ved Københavns Universitet David Jenkins, som har klaget til rektor Ralf Hemmingsen over at være blevet afskediget med krav om at få sit job tilbage eller en erstatning.

David Jenkins skriver til rektor, at forholdene ved fyringen er »ekstraordinære, idet de viser et misbrug af afskedigelsesprocessen, der bruges som påskud for en afskedigelse af ikke-økonomiske årsager.« (Jenkins’ brev er oversat fra engelsk).

Ifølge Det Juridiske Fakultet er Jenkins på linje med 154 andre medarbejdere på KU blevet fyret i år som en konsekvens af besparelser på hele universitetet. Fyringen, der skete 15. marts 2016, begrundes altså ikke med utilfredshed med David Jenkins som lektor.

»Det skal understreges,« skriver fakultetsledelsen i en engelsksproget e-mail til Jenkins, »at valget af dig ikke skyldes nogen utilfredshed med din arbejdsindsats, men alene er en konsekvens af det forhold, at Det Juridiske Fakultet er tvunget til at tilpasse fakultetsbudgettet (…)«

Nye lektorer skal formentlig arbejde i prodekans forskningscenter

Men David Jenkins hævder, at fyringen skyldes, at ledelsen på Jura gerne ville af med ham, og i sin klage til rektor oplyser han, at en blandt flere årsager kan være, at han har kritiseret Jura-prodekan og centerleder Henrik Palmer Olsens forskningsledelse.

Jenkins mener også at have fundet en rygende pistol, der viser, at ledelsen på Jura, hvis den havde ønsket det, kunne have beholdt ham uden at være økonomisk dårligere stillet end i dag. Fakultetet har nemlig slået tre lektorstillinger op sideløbende med fyringsprocessen.

»Vi står på usikker grund her, for der er ikke klare regler. I princippet kan ledelsen gøre, hvad de vil« – Leif Søndergaard, AC-fællestillidsrepræsentant for KU’s videnskabelige medarbejdere

Dette erkender fakultetets ledelse da også i en e-mail til David Jenkins. Her står, at ansættelserne blev besluttet, før KU på grund af besparelser indførte et ansættelsesstop 5. oktober 2015, og at ansættelsesprocessen har ’kørt parallelt’ med nedskæringsprocessen.

Det Juridiske Fakultet bekræfter i et skriftligt svar til Uniavisen 26. maj, at man har ansat tre lektorer. De vil blive tilbudt en tilknytning ved Juras forskningscentre.

Ifølge Uniavisens oplysninger er det hensigten, at en eller flere af dem skal arbejde ved centret iCourts, der ledes af prodekan Henrik Palmer Olsen, som David Jenkins skriver, at han er fagligt uenig med.

Ifølge Jura er beslutningen om at ansætte nye forskere, samtidig med at man fyrer medarbejdere med begrundelsen besparelser i orden, fordi ansættelserne blev besluttet, før KU skulle spare. Desuden pointerer fakultetet over for David Jenkins, at nyansættelserne sker uden for det forskningsfelt, som Jenkins selv arbejder i.

TR: Ledelsen har et moralsk ansvar

Jura har indtil for nylig ikke haft en tillidsrepræsentant, og den nytiltrådte tillidsrepræsentant, lektor Helle Vogt, har ikke ønsket at drøfte sagen i Uniavisen.

Men ifølge AC-fællestillidsrepræsentant for KU’s videnskabelige medarbejdere Leif Søndergaard, er ledelsen på KU kun i meget begrænset omfang bundet af regler, når de hyrer og fyrer ansatte, og fagforeningsrepræsentanterne har ikke historisk haft det store held med at vinde sager, hvor besparelser bliver brugt som årsag til at fyre.

»Vi står på usikker grund her, for der er ikke klare regler. I princippet kan ledelsen gøre, hvad de vil,« siger han. »Men man har jo en moralsk forpligtelse over for de medarbejdere, man har.«

Leif Søndergaard siger, at det dog kan være legitimt at ansætte nye forskere på en ekstern forskningsbevilling, imens man fyrer forskere, der er ansat på fakultetets eget budget. Men de tre nyansatte lektorer på Jura bliver aflønnet fra samme budget, som dækkede Jenkins’ løn.

»Hvis de nyansattes løn er betalt af den samme pose penge, som dækkede den fyredes stilling, virker det, som om man gerne ville overføre penge til et andet forskningsområde, samtidig med at man beholder det, man havde i forvejen, og det er ikke i orden« siger Leif Søndergaard. »I det hele taget er det noget rod, at KU agerer, som om man er to arbejdssteder: et hvor pengene kommer fra grundbevillingen og en helt anden som betales af eksterne bevillinger. Det burde være muligt at samordne de to bevillingssystemer.«

Han siger også, at meget af sagen handler om timing.

»Hvis de har slået stillingerne op før 5. oktober 2015, kan de ikke klandres for at foretage nyansættelser,« siger Leif Søndergaard. »I så fald har KU også en forpligtelse over for de mennesker, der er blevet stillet et job i udsigt, eller bare har skrevet en ansøgning til en ny stilling.«

»Mange ledelser ser sparerunder som en gave fra Gud. Det er en chance for at rydde op i organisationen.« – Anonym KU-ansat med tillidsmandserfaring

De tre lektorstillinger var ikke ifølge Uniavisens oplysninger slået op før ansættelsesstoppet 5. oktober, men fakultetet havde dog lavet forarbejde til opslagene.

»Og så er der det moralske spørgsmål,« siger Leif Søndergaard. »Hvis der er slået stillinger op, som den afskedigede forsker kunne ansættes i, så burde man ansætte ham i en af dem.«

Dette har Det Juridiske Fakultet taget stilling til. I en e-mail til Jenkins skriver fakultetsledelsen, at det ikke har været muligt at finde en anden placering til ham.

Besparelser kan være en gave til ledelsen

Det er muligt ifølge arbejdsmarkedets regler at afskedige medarbejdere af andre saglige årsager end pengemangel, fx langvarig sygdom eller samarbejdsvanskeligheder. Men en fyring grundet samarbejdsvanskeligheder kan være en besværlig affære for en arbejdsgiver, og desuden kostbar, hvis der skal forhandles en aftrædelsesordning.

Ifølge en KU-ansat med viden om tillidsmandsarbejde, som Uniavisen har talt med, har ledelsen til gengæld stort set ’carte blanche’, når begrundelsen for en afskedigelse er økonomisk.

En anden KU-medarbejder, der også har erfaring som tillidsrepræsentant, siger til Uniavisen, at ledelsen ligefrem udnytter sine muligheder, når der skal spares: »Mange ledelser ser sparerunder som en gave fra Gud. Det er en chance for at rydde op i organisationen.«

Ingen af de to ovennævnte kilder har ønsket at optræde ved navn i artiklen.

»Når man hyrer og fyrer samtidig, skaber det tvivl om, hvorvidt det er sagligt« – Ellen Gydesen, chefkonsulent i Djøf

Faktisk er det i en vis udstrækning helt i orden at bruge en sparerunde til at gennemgå arbejdspladsens organisering. Det er i hvert fald meldingen i juristerne og økonomernes fagforbund Djøf:
 
»Det er naturligt, at ledelsen bruger en sparerunde til at se på, om man har den rette organisering med de rette kompetencer under de forhold, der gælder med de fremtidige ressourcer,« siger chefkonsulent i Djøf Ellen Gydesen.
 
Ellen Gydesen må ikke udtale sig om konkrete sager og kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt der var et sagligt grundlag for at afskedige netop David Jenkins tidligere i år. Men hun siger, at der kan være legitime årsager til, at en arbejdsplads på samme tid sparer en medarbejder væk og ansætter en anden, fx hvis man har behov for at få løst en it-opgave og ansætter en it-medarbejder, mens man måske fyrer en person i HR-afdelingen. 

Fyringer under sparerunder har dog fagforeningens kritiske fokus. »Når man hyrer og fyrer samtidig, skaber det tvivl om, hvorvidt det er sagligt,« siger Ellen Gydesen. »Det er noget, vi ser på. Især da ledelsen har en forpligtelse til at opkvalificere sine medarbejdere, så fyringer undgås.«
 
Er det noget I ser? Altså, at arbejdspladser bruger sparerunder som undskyldning for at gennemføre afskedigelser, der ellers ville kræve en saglig begrundelse, som ledelsen ikke lige havde?
 
»Jeg vil ikke afvise, at man kan se eksempler på, at ledelser bruger sparerunder til at komme af med folk af usaglige grunde. De sager går vi altid konkret ind i.«

chz@adm.ku.dk