Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Juraprofessor formidler holdninger i juridisk forklædning

DEBAT - Juraprofessor Jens Kristiansen, KU, udtrykker sine personlige meninger om EU-domstolen forklædt som en juridisk vurdering. Det skriver Anders Trebbien Daugaard, der er nyuddannet jurist fra KU. Han anklager professoren for at mangle kritisk sans og vilje til tvivl.

Den 30. december i Jyllands-Posten skamroste juraprofessor Jens Kristiansen Højesterets dom fra 6. december under den dånende titel: “Da Højesteret undsagde EU-domstolen”.

Kristiansen har begået en holdning, der smykker sig med juridiske regalier. Vi kan med rette forvente mere ærlighed af en juridisk professor.

Højesteret fortolkede i dommen de love, der udgør Danmarks tiltrædelse til EF og EU, og besluttede, at det EU-retlige princip om forbud mod aldersdiskrimination, udviklet ved EU-domstolen, ikke lå indenfor den kompetence lovene tilkendte EU.

Derfor opretholdt Højesteret en dansk regel i funktionærloven, selv om den stred mod princippet fra EU-domstolen. Det kostede en borger hans ret til fratrædelsesgodtgørelse.

Kristiansen starter derouten med at erklære dommen for en “skelsættende” fastlæggelse af, at det er danske domstole, der alene fortolker dansk ret. Man kunne med adjektivet nemt få det indtryk, at vi her er inde på noget betydningsfuldt juridisk.

Men nej. For EU-domstolen har ikke på nogen måde forgrebet sig på fortolkningen af dansk lovgivning. Det ved professor Kristiansen forhåbentlig. Domstolen har derimod oplyst Danmark om de forpligtelser, som vi har efter EU-retten.

Kristiansen maser ufortrødent videre, med en bulldozers manøvredygtighed, for at give sin holdning juridisk fodslag overfor menigmand: Han erklærer, at retssikkerheden er varetaget. Det kan alle vel forstå.

For at gøre det helt klart, så er dette ikke videnskabelige begreber, og det er heller ikke juridiske. Kristiansen har med andre ord en holdning til EU-domstolens legitimitet. Det er for så vidt fint, hvis han havde gjort det klart.

Hvad med retssikkerheden for den borger, der læser tiltrædelsesloven, og derfor med rette har forventning om, at der ikke eksisterer forbehold overfor hans rettigheder? Retssikkerheden taler med andre ord også imod det resultat, som Kristiansen hylder.

Afvejningen af hensyn som retssikkerhed og modstående rettigheder er om noget et juridisk foretagende, og noget så simpelt viser Kristiansen ikke vilje til at formidle til offentligheden. En smule kritisk sans, eller vilje til tvivl, ville her klæde en professor, når han vælger at påkalde sig retssikkerhedens autoritet.

Men han er ikke færdig, for EU-domstolens praksis skal have et par ord med på vejen. Dens praksis er ifølge Kristiansen ”vag”, ”elastisk” og ”kreativ”. Det sidste forekommer umiddelbart ikke negativt, men nuvel.

For at gøre det helt klart, så er dette ikke videnskabelige begreber, og det er heller ikke juridiske. Kristiansen har med andre ord en holdning til EU-domstolens legitimitet. Det er for så vidt fint, hvis han havde gjort det klart.

Der er tale om en professor af et afgående juridisk parnas, der stadig er lidt fortumlet over EU-domstolens evne til at tænke i principper og rettigheder. Tiden er for længst slut, hvor det giver seriøse videnskabelige point at sætte adjektiver på EU-domstolen.

Lad os forlange af en juridisk professor, at han oplyser befolkningen om Danmarks forhold til EU, i stedet for at skabe det, i en tid, hvor mere end 60 års europæisk stabilitet får endnu et rids i lakken af en Højesteret, hvis hovmod kun gøres værre af et ukritisk omsvøb af professoral titel-autoritet.

Læs svar fra juraprofessor Jens Kristiansen.

uni-avis@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste