Juraprofessor: KU og minister er på kant med handicapkonvention

Fremdriftsreformen, der skal få danske studerende hurtigere gennem studierne, sætter spot på handicappede studerendes problemer på de danske universiteter.

For nylig har næstformand i Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen sagt til Uniavisen, at studerende med handicap ikke har flere kræfter at kaste ind i uddannelsesræset på de videregående uddannelsesinstitutioner, og han forudser, at mange handicappede vil være blevet presset ud af deres studier om to-tre år.

Det er i dag op til studienævnene på universitetet at beslutte, hvilken hjælp hver enkelt handicappet studerende kan få.

Men det sker ud fra devisen ‘så må vi se, om de kan klare det,’ mener juraprofessor Kirsten Ketscher, Københavns Universitet.

I et kritisk debatindlæg rettet mod Københavns Universitet og uddannelsesministeren argumenterer hun for, at både forskelsbehandlingsloven og handicapkonventionen giver handicappede en bedre retsstilling, end KU og ministeren garanterer dem i øjeblikket.

LÆS: Indlæg af Kirsten Ketscher

Man skal heller ikke søge om dispensation, hvis man er gravid

Studienævnene kan give studerende dispensation fra de krav, studerende ellers skal leve op til, hvis der er ‘usædvanlige forhold’, men Kirsten Ketscher mener ikke, at et handicap kan karakteriseres som et sådant forhold. Både forskelsbehandlingsloven og EU’s charter om de grundlæggende rettigheder gør det nemlig klart, at handicappede studerende skal hjælpes, så de stilles lige med andre studerende:

»Den handicappede studerende har således et retskrav på ligebehandling, ligesom den kvindelige studerende, som ikke kan henvises til at søge studienævnet om dispensation på grund af graviditet som et ‘usædvanligt forhold’.«

Ved at overlade det til studienævnene at give – eller afvise at give – dispensation fra fx nye krav om hurtig studiegennemførsel, usynliggør ministeren og KU ifølge Kirsten Ketscher de handicappedes rettigheder.

Samtidig opfordrer Kirsten Ketscher til, at universiteternes rektorer tager sagen op og foreslår en fremgangsmåde for behandlingen af handicappede, »der opfylder lov og konvention’.

KU erkender ‘gråzone’ og vil udarbejde handicapstrategi

Ledelsen på Københavns Universitet er ikke afvisende over for at tage sagen op til revision. Prorektor for uddannelse Lykke Friis har ellers sagt, at det er studienævnene, der ifølge universitetsloven har kompetencen til at behandle dispensationssager fra handicappede, men universitetetsledelsen er villig til at overveje sagen.

»Som det vist er alle bekendt, giver arbejdsfordelingen mellem studienævnene og administrationen ofte anledning til diskussion, og der er gråzoner, så Kirsten Ketschers indlæg gør naturligvis indtryk,« skriver Lykke Friis til Uniavisen.

»På KU har vi besluttet at udarbejde universitetets første samlede handicapstrategi. Ketschers indlæg vil indgå i arbejdet med denne strategi, og vi vil også i den forbindelse tage kontakt til ministeriet om gråzonen.«

Minister holder fast: Studienævnene skal håndtere dispensationer

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen mener imidlertid stadig, at studienævnsmedlemmerne er de rette til at vurdere, hvad en handicappet studerende har brug for, hvis han eller hun skal kunne gennemføre sin uddannelse på lige vilkår med andre. Hun afviser Kirsten Ketschers fortolkning af ‘usædvanlige forhold’.

»Det er fremhævet i uddannelsesbekendtgørelsen, at funktionsnedsættelse vil kunne være et usædvanligt forhold, som kan udløse dispensation,« skriver hun i et indlæg som svar til Kirsten Ketscher.

LÆS: Ministerens svar på kritikken

Ifølge næstformand i Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen har studienævnene dog ikke de nødvendige kompetencer:

»Afgørelsen i studienævnene vil blive præget af tilfældigheder. Vi bliver overladt til andres forgodtbefindende,« har han udtalt til Uniavisen.

chz@adm.ku.dk