Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Jurastuderende mister valgfrihed

REFORMKONSEKVENS - Studerende må ikke længere bytte valgfag på Jura. Årsagen er Fremdriftsreformen, som får KU til at strømline studieforløb for at få de studerende hurtigere igennem. Ændringen er upopulær – og ifølge studerende og KU-bestyrelsesmedlem er den også unødvendig.

Der er 102 forskellige valgfag i Det Juridiske Fakultet på KU’s fagkatalog. De dækker et bredt fagområde fra transport- til terrorlovgivning. På kandidaten kan studerende udnytte 70 ud af deres 90 ECTS-point til at vælge mellem de mange fag.

Den store valgfrihed giver de studerende mulighed for at specialisere sig og sammensætte en uddannelse, der sigter efter drømmekarrieren. Men i øjeblikket giver den også anledning til hovedpine.

Valgfag er et puslespil. Ikke mindst på Jura, hvor der går over 2.000 kandidatstuderende. At puslespillet ikke op i første forsøg, er ikke noget nyt problem. Det er ganske enkelt umuligt at lægge et skema, som giver alle deres højeste prioriteter, når tilmeldingerne på de populære kurser overstiger antallet af pladser.

Bytteperioden får sindene i kog

Tidligere var det noget, de studerende kunne organisere sig ud af. Nogle valgte at forlænge studietiden for at kunne søge en ekstra gang i håb om at få plads på et yndlingsfag. Men den mest populære mulighed var at bytte. I løbet af ’bytteperioden’ forvandledes Juras facebookside til en regulær central, hvor kursuspladser blev udbudt og afsat.

Det er ikke længere muligt. Nu afleverer hver studerende en liste på fem prioriteter til tre valgfag. Og når krydserne er sat, fanger bordet.

Gwen Gruner-Widding læser Jura. Hun er langt fra tilfreds med den nye ordning. Og det er mange af hendes medstuderende heller ikke. Da Gwen – som er tidligere studenterrådsformand og i dag har sæde i KU’s bestyrelse – opdagede ændringerne på KU’s intranet, lagde hun det straks ud på Facebook.

Det resulterede i 365 likes og 15 personer, der skrev, at de havde henvendt sig til dekanen. Valgfag er altså et emne, der kan få sindene i kog, og det er der ifølge Gwen flere grunde til.

Retten til at fortryde og satse

Det første problem handler om fortrydelsesret. For det kan ofte ske, at studerende finder ud af, at deres kursus var anderledes end forventet. Det kan også være, at undervisningen simpelthen viser sig at være for svær.

Problemet bliver større på andre institutter, hvor der er blokfag. Her tilmelder man sig to kurser på én gang, fordi de forløbet over et semester. Men finder man ud af, at nanoscience 1 var for vanskeligt, så står man pludselig tilbage med en tilmelding på nanoscience 2 i anden blok.

Det andet problem drejer sig om faglige satsninger. Det står selvfølgelig stadig den studerende frit for, hvad der skal stå på listen over prioriteringer. Men når fleksibiliteten bliver mindre, er det potentielt dyrt at satse.

»Man tager det sikre valg,« siger Gwen Gruner-Widding.

Hvor en studerende tidligere kunne tilmelde sig et udfordrende fag, prøve det af og om nødvendigt erstatte det med noget mere mainstream.

»På den måde, det er skruet sammen på nu, bliver det sværere for en KU’er at prøve nogle fag af og få en tværfaglig profil,« siger Gwen.

Det sidste problem er, at afskaffelsen af bytteperioden på KU også påvirker de overvejelser, som studerende sidder med, når de skal på udveksling på andre universiteter. Udveksling på et halvt år tager nemlig 30 ECTS.

»Så hvis man kommer hjem og ikke får plads på de tre fag, man gerne ville have, så får man dem aldrig,« siger Gwen.

Juridisk set er der ikke noget i vejen for at bytte et fag

Stine Jørgensen er prodekan for uddannelse på Jura, og hun er enig med de studerende i, at deres valgfrihed er vigtig. I en mail til Uniavisen understreger hun, at man på KU er »meget opmærksomme på, at de studerende har mulighed for at få de fag, de vælger ved den ordinære tilmelding.«

Eksempelvis udbyder KU til efteråret flere hold på populære kurser, ligesom fakultetet planlægger at udbyde populære fag som sommerkurser og udvide muligheden for praktikforløb.

Jura vil også forsøge at styrke de studerendes grundlag for at vælge de rigtige fag i første omgang. »På den måde skulle afskaffelse af bytteperioden ikke forringe de studerendes muligheder for at få det fag, de har valgt ved den ordinære tilmelding,« skriver Stine Jørgensen.

Gwen Gruner-Widding undrer sig over, hvorfor man ikke holder fast i muligheden for at bytte:

»Fremdriftsreformen siger er jo bare, at man skal være tilmeldt 30 ECTS-points per semester – eller 60 per år,« siger hun.

»Juridisk set er der altså ikke noget i vejen for at bytte et fag senere på semestret. Der er heller ikke noget galt i framelde sig sit fag og tilmelde sig et andet. Så længe universitetet kan sikre sig, at vi er tilmeldt 30 point til eksamen.«

Gwen fortæller, at KU’s besked lyder, at det bare ikke kan lade sig gøre.

»Det var der, jeg begyndte at skrive i CAPS LOCK,« siger hun. »Det er et computersystem, der skal afgøre, hvilke valgfag jeg får.«

Fagblokke er en mulighed

Et sidste tiltag fra KU er de såkaldte blokke. En blok består af flere valgfag, der ligner hinanden fagligt set, og som det juridiske kandidatstudienævn, har arbejdet på at inddele.

Det vil sige, at hvis man ikke får plads på sit ønske, så vil KU sørge for, at man i stedet bliver tilmeldt et andet fag fra samme blok.

Prodekan Stine Jørgensen forholder sig også til blokkene i sin e-mail: »Det er min opfattelse, at disse faglige sammenhænge i det hele vil styrke de studerende grundlag for at vælge fag, og dermed at tone deres uddannelse i forhold til den faglige profil de ønsker.«

For KU handler det altså om muligheden for at kunne tone sin uddannelse. Hvis fagene ligner hinanden meget, kunne man altså spørge, hvad det i sidste ende betyde, når den studerende er færdig og kommer ud på arbejdsmarkedet?

Ifølge Gwen Gruner-Widding består blokkene dog af meget forskellige fag. Hun siger, at selv om en stor del af kandidaten er frit valg, så kan man ikke nå særlig mange valgfag.

»Vi har maksimalt syv valgfag på kandidaten, og hvis man tager 15-points-fag, kan man højst have 5. Selvfølgelig er det vigtigt for mig, at jeg får de fag, jeg gerne vil have.«

Byt inden semesterstart

Problemet med valgfag har to kerner: den ene er politisk og består i regeringens Fremdriftsreform, der stiller krav om, at studerende skal tilmeldes 30 ECTS til eksamen.

Den anden kerne er teknisk og handler om manglende kapacitet i studieadministrationen. Gwen har svært ved at sige, hvad der er den største årsag. Politik og administration hænger sammen.

Til gengæld er hun ikke i tvivl om, hvad der er første skridt mod en løsning: »KU må tage sig sammen og sige: hvordan kan vi gøre mulighederne bedst, inden for rammerne af reformen? Og her er en løsning altså at forbedre det administrative system.«

Så spørgsmålet er, hvordan man i fremtiden kan sikre, at flere studerende får de fag, de ønsker? 100 valgfag på Jura er jo meget – ville det ikke være bedre, hvis puslespillet blev lidt mindre, men at man så som studerende var mere sikker på, at brikkerne ville falde på plads?

Det mener Gwen Gruner-Widding ikke. Hun lægger vægt på, at man først og fremmest skal tage byttemulighederne op igen.

»Bytteperioden har ligget efter semesterstart, hvilket jo er meget smart. For så har man kunnet prøve at tage til undervisning, se om man kunne lide faget og derefter beslutte sig. For at være sikre på at alle studerende var tilmeldt de 30 ECTS, kunne man lægge bytteperioden inden semesterstart,« foreslår hun.

uni-avis@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste