Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Jurastuderende, pas på hinanden

DEBATINDLÆG - Hver fjerde jurastuderende på Københavns Universitet har oplevet stress i en sådan grad, at de har opsøgt lægehjælp. Det er et fælles ansvar at løse problemerne, skriver studerende.

Den nyeste studiemiljøundersøgelse blandt jurastuderende på Københavns Universitet viser at 41,4 % af de studerende i dagligdagen oplever stresssymptomer som hjertebanken, ondt i maven, nedtrykthed, koncentrationsbesvær mv. i forbindelse med deres uddannelse.

Dette tal stiger til 75,7 % i forbindelse med eksamensperioden. Endvidere viser tallene, at 25 % af de stressramte jurastuderende har oplevet stress i en sådan grad, at de har opsøgt lægehjælp.

Mange øvrige aktører har foretaget lignende undersøgelser, og sågar peger afhandlinger i samme retning. I en lignende undersøgelse foretaget af advokatselskabet Bech Bruun viser tal, at ca. hver 10. jurastuderende, har gjort brug af præstationsfremmende midler.

Stress og depression særligt et problem på Jura

Som jurastuderende og medlem af studienævnet for de juridiske kandidatuddannelser, anser jeg disse tal som katastrofale.

Der er mig bekendt ikke foretaget en undersøgelse af depression blandt jurastuderende i Danmark, men ser man på tal fra USA, viser undersøgelser af mere end 3.000 jurastuderende fra 15 forskellige amerikanske universiteter, at 18 % af de adspurgte blev diagnosticeret med depression i løbet af deres studietid.

Med forbehold for, at der naturligvis er forskel på jurastudiet i Danmark og i USA, er det bemærkelsesværdigt, at stress og depression særligt er et problem for universitetsstuderende, der læser jura.

De danske jurastuderende på KU peger særligt på to forhold, som udslagsgivende i forbindelse med stresspåvirkning: Stort pres for at få de rette erfaringer og kvalifikationer på CV’et (79 %) og hård konkurrence på studiet for at få de bedste karakterer (69 %).

I en afhandling skrevet af en universitetsstuderende fra RUC om de Københavnske jurastuderendes stresstendenser, konkluderes bl.a. følgende: »Konsekvensen er en studiekultur, der fungerer som en stresskatalysator.«

Får du lave karakterer, er du enten dum eller doven

Som ny og håbefuld jurastuderende husker jeg navnlig en episode under introugen på studiet, som jeg næppe glemmer.

Repræsentanten for virksomheden vi besøgte blev spurgt: »Hvad lægger du vægt på, når du ansætter færdiguddannede jurister?«, hvorefter repræsentanten svarede: »Karakterer, karakterer og karakterer.«

Da denne blev spurgt ind til hvorfor repræsentanten kun lagde vægt på karakterer, fik den jurastuderende følgende svar: »Får du lave karakterer, er du enten dum eller doven, og så kan jeg ikke bruge dig til noget.«

Der er ikke noget at sige til, at jurastuderende føler sig stressede, når de fra dag et får at vide at en enkelt dårlig eksamen eller to, vil være altødelæggende for deres fremtidige karriere.

Jeg er ikke i tvivl om at der på sin vis er behov for en holdningsændring blandt de juridiske arbejdsgivere for at komme problemet til livs, men en del af stressproblematikken skyldes også den interne konkurrence på studiet.

Studerende kommer med forskellige forudsætninger

Jurastudiet er et bredt studium, der tiltrækker en lang række forskellige typer af mennesker.

Studerende kommer med forskellige forudsætninger, og hvor nogle kommer fra stærke akademiske baggrunde, med store netværk inden for den juridiske verden, så kommer andre fra mere belastede områder, hvor begrebet »networking« er fremmed.

Endvidere må vi huske på at nogle studerende i højere grad muligvis er mere udsat for stress og depression end andre, herunder personer der ikke føler sig som en del af det sociale, i forvejen er syge, kommer fra socialt belastede områder, og så fremdeles.

Et godt studiemiljø er et fælles ansvar, også de jurastuderendes

Da jeg i sin tid stillede op til studienævnet og gik ind i studenterpolitik, var det bl.a. med håb om, at de jurastuderendes psykosociale trivsel kunne forbedres.

På trods af nogen forbedring, må vi ud fra tallene erkende, at vi stadigvæk ikke er, hvor vi bør være, når det gælder stress og trivsel.

Jeg er ikke i tvivl om at tiltag som ledelsens og studienævnenes fokus på trivsel, flytningen fra indre by til Søndre Campus, og brugen af studiegrupper, er et skridt på vejen i retning mod et bedre psykosocialt studiemiljø, men der er ligeledes behov for, at vi som jurastuderende gør en indsats.

Et godt studiemiljø er et fælles ansvar, og noget som vi alle må gøre en indsats for. For hver studerende der føler stresset og har opsøgt lægehjælp, har vi som studium fejlet.

Dette problem kan vi komme til livs, men der er behov for at vi står sammen om løsningerne. Spørg til dine gruppemedlemmer, hvis de bliver væk over længere perioder, måske de har det dårligt, og har brug for at nogen spørger ind til dem. Vær inkluderende. Inviter øvrige medlemmer af holdet med, når I tager til juridisk fredagsbar.

Det er de små ting, der bidrager til det gode studiemiljø.

At Jura er et stressende studium behøver ikke at være en selvopfyldende profeti – vi kan ændre det, men det kræver at vi som studerende bidrager aktivt hertil.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste