Jyllands-Postens klima-gate knirker i hængslerne - eller gør den?

Det er en skam, at Universitetsavisens udlægning af Jyllands-Postens artikel den 7. december i den grad fokuserer på det dagsaktuelle, klimadebatten. Det fundamentale spørgsmål i denne tre måneder gamle historie (som NBIs institutleder meget klogt lakonisk afsluttede den gang) er nemlig noget helt andet: Universitetsforskeres grundlæggende ret (og pligt) til at sige og skrive, som de anser for korrekt. Eller med andre ord: hvad skal ledere afholde sig fra at stikke deres næse i.

Sagens kerne er et 10 år gammelt undervisningsnotat, som ikke benyttes i dag, men som ligger i Peter Ditlevsens arkiv. Det indeholder nogle betragtninger over CO2s mulige indvirkninger på klimaet, som var Peter Ditlevsens videnskabelige konklusioner den gang. Sagens udvikling, som er omfattende refereret andetsteds, rejser to fundamentale spørgsmål:

1- Skal en leder blande sig i videnskabelige resultater og fortolkninger?
2- Er forskere forpligtet til konstant at rette gamle skrifter, efterhånden
som verdens viden udvikles?

Mit rungende svar til bege dele er NEJ.

Ingen kæft-trit-og-retning

Ad 1. Det her er et universitet med højt til loftet, ikke et kæft-trit-og-retning firma. I videnskab opstår fremskridt og stadigt bedre forståelse af Naturen ved, at meninger brydes åbent direkte mellem eventuelt uenige parter.

Det er ikke et ledelsesspørgsmål at definere, hvad der er rigtigt og forkert, eller hvad der kunne tænkes at skade ledelsens brand. Universiteterne kæmpede mod den katolske kirkes diktater for århundreder
siden. Vi skal ikke underlægge os en ny religion. Og vi skal ikke have en ny Lysenko-affære.

Ledere må begrænse sig til at tage sig af den administrative ledelse af universitetet. Så skal vi forskere nok tage vare på videnskaben. Det var altså uvidenskabeligt af personen fra DMI at henvende sig til en leder på KU i en faglig uenighed, og det var uvidenskabeligt og forkert af prodekanen at svinge sin leder kasket i et fagligt spørgsmål.

Udgivelser fryses

Ad 2. Bliver gamle publicerede tidsskriftsartikler rettet hver gang, nogen har fundet noget nyt? Nej vel. Udgivelser fryser i det øjeblik, de udgives, og er dermed et arkiv for tingenes tilstand på udgivelsestidspunktet. Det gør ingen forskel, at materialet ligger i et personligt arkiv på en computer
og ikke på biblioteket.

Skulle nogen have den forventning, at vi som forskere konstant holder gamle skrifter opdateret, ville der ikke være tid til noget andet. Jeg er sikker på, at hver eneste af os har skrifter liggende, som enten indeholder skrivefejl eller regnefejl, eller hvis indhold i dag må betragtes som forældet og måske endda forkert efter dagens viden. Det gælder givet også prodekanen. Hun bør derfor omhyggeligt gennemgå
alle sine egne skrifter efter sine egne kriterier, før hun bebrejder andre noget.

Nok har universiteterne fået tildelt en udpeget “stærk” ledelse, men det skal ikke ødelægge en århundredgammel akademisk frihedstradition. Se det er kernen i sagen. At uenigheden så tilfældigvis drejer sig om et klimaspørgsmål, er absolut sekundært.