Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Jyllands-Postens klima-gate knirker i hængslerne

JP-GATE - I en artikel i Jyllands-Posten anklager forskere fra Niels Bohr Institutet prodekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Katherine Richardson for at begrænse forskningsfriheden. Men meget tyder på, at Jyllands-Posten selv forsøger at blæse en simpel personalesag ud af proportioner

Jyllands-Posten (JP) skrev den 7. december at »en sag om en gammel undervisningsnote har fået forskere og undervisere på Niels Bohr Instituttet til at fare i flint.«

En række forskere fra Niels Bohr Institutet kritiserer i artiklen prodekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet (Nat) Katherine Richardsons ledelsesstil og anklager hende for at lukke munden på forskere for at promovere Københavns Universitet (KU) som et klimauniversitet.

I Børsen den 8. december rullede sagen så videre: I lederen blev situationen med noten, der blev forsøgt slettet af dekanen, nævnt i samme åndedrag som den opsigtsvækkende climate-gate-sag fra University of East Anglia. Her blev klimaforskernes interne mails om, hvad der var hensigtsmæssigt at offentliggøre, lækket, og i Børsens leder understreges det, at ingen forskning må skjules for offentligheden.

Rasende forskere

Men hvad er der egentlig sket? Hvorfor har prodekanen blandet sig i, hvad forskerne har formidlet? Er der forskning, der er blevet censureret væk – og hvor kommer klimadagsordenen ind i billedet?

Universitetsavisen har fået adgang til mailkorrespondencen mellem Katherine Richardson og flere af de involverede parter på Niels Bohr Institutet.

Sagen drejer sig om en undervisningsnote anvendt i 1999. Lektor Peter Ditlevsen er forfatter til noten, som er en simpel model af drivhuseffekten. I noten er der en række småfejl samt en henvisning til en artikel i Weekendavisen af Peter Ditlevsen fra 1995, hvor han anslår, at 98 procent af drivhuseffekten skyldes vanddamp – og at CO2 altså kun kan tilskrives to procent af drivhuseffekten.

Det er denne undervisningsnote, som forskerne, ifølge Jyllands-Posten, skulle være »rasende over« at Katherine Richardson har ønsket fjernet fra Peter Ditlevsens KU-hjemmeside, hvor den ligger under gamle kursusnoter.

I Jyllands-Posten refereres til en mail fra den 17. september fra Katherine Richardson til Peter Ditlevsen, hvor prodekanen spørger, om materialet på nettet er korrekt, om der er et formål med at have det der, og om det vil kunne »stå distancen i forhold til uvildig videnskabelig peer review?«

»I modsat fald forventer jeg, at materialet bliver fjernet snarest,« slutter mailen.

Klimafortolkninger ligegyldige

Men Katherine Richardson skriver ikke i første omgang til Peter Ditlevsen. Den 22. august får hun en henvendelse fra en videnskabelig medarbejder andetsteds, som påpeger »en række grove fejl« i Peter Ditlevsens undervisningsnotat fra 1999.

Denne mail videresender Katherine Richardson til ledelsen på Niels Bohr Institutet, og skriver: »Jeg vil ikke gå ind i en polemik, men jeg er nødt til at svare manden her.«

Efter nogle mails frem og tilbage når vi frem til mailen, hvor prodekanen direkte til Peter Ditlevsen antyder, at det kan blive nødvendigt at fjerne materialet.

Hun begrunder i mailen sin rolle i sagen med, at hun, som prodekan for formidling, er ansvarlig for den formidling, der finder sted fra Nat, og at »informationen, der udgives på nettet, skal være videnskabelig korrekt – uanset hvilken klimafortolkning det støtter.«

Men hov – hvordan kom nu lige pludselig klimafortolkninger ind i billedet?

Det er Peter Ditlevsen, der i en mail til Katherine Richardson tidligere samme dag nævner KU’s klimaprofil og prodekanens rolle som klimadebattør som grunden til, at hun skulle ønske noten slettet:

»At ledelsen har udråbt universitet til Klimauniversitet, med promovering af særlige klimaholdninger (vederstyggeligt), skal under ingen omstændigheder påvirke de synspunkter, enkelte forskere fremsiger med eller uden KU-kasket. Det hedder forskningsfrihed.«

Bekymrede over ledelsens rolle

De mails, der har været udvekslet om sagen, sender Peter Ditlevsen den 21. september ud til 100 kolleger på Niels Bohr Institutet. I sin henvendelse beder han om hjælp til at håndtere sagen, idet han mener, at Katherine Richardson »ikke kan finde ud af, hvilken kasket hun bærer som debattør og prodekan.«

Det er disse mails, forskere tager stilling til i Jyllands-Postens dækning af sagen.

I Jyllands-Posten udtaler blandt andre tillidsmand og forsker på Niels Bohr Institutet, Bjarne Andresen, at »Katherine Richardson er ude på meget dybt vand«, og at ledelsen ikke skal »bestemme, hvad vi må gøre, sige eller tænke i forbindelse med vores forskning.«

Altså intet om en klimadagsorden, men simpelthen protest over ledelsesstyret forskning. Men er det ikke fair nok, at universitetet ikke vil have gammelt materiale, som nyere forskning har vist, at der er fejl i, liggende på nettet?

Ditlevsen: Det er en sag om dårlig ledelse

Universitetsavisen ringer til Peter Ditlevsen for at spørge ham, hvorfor han vil have lov til at gemme undervisningsnoter med fejl i på sin hjemmeside, og hvorfor han mener, at KU’s klimaprofil er skyld i Katherine Richardsons reaktion på kritikken af noten.

Hvad er det, Katherine Richardson gør galt i sagen?

»Hun får som klimadebattør en henvendelse fra en ansat ved DMI om en undervisningsnote, jeg har skrevet for ti år siden. Vedkommende udtrykker stor uenighed i det faglige indhold i min note. Der kunne hun bare have henvist til mig, men hun gør det til et ledelsesanliggende og sender det til min chef, og da han er på ferie, går hun uden om mig til andre af mine kolleger. Hun skriver til dekanatet, at hun betragter det her som en personalesag, og henvender sig ikke direkte til mig, hvilket naturligvis er proceduremæssigt helt forkert. Fagligt er det sådan, at når jeg skriver noget, er det mig der står til regnskab.«

Er det ikke rigtigt at sørge for, at der ikke ligger fejlagtige oplysninger på KU’s hjemmeside?

»Jeg er da enig i, at hvis der er faktuelle fejl skal de rettes, men sagen er, at videnskaben og vores forståelse af verden udvikler sig. Og det er også vigtigt, at ældre materiale er tilgængeligt. Man skal ikke slette historien – videnskab skal ikke censureres, den skal diskuteres.«

»Noget af det, der står i undervisningsnoten, må jeg ærligt indrømme, var forkert, og det har jeg nu rettet. Størstedelen af noten står jeg fuldstændigt inde for i dag og har intet som helst imod at diskutere. I øvrigt er det jo klart, at man bliver klogere på 10-15 år og ville skrive anderledes i dag, men derfor skal noten ikke fjernes.«

Mener du at det er fordi du har udtrykt ’klimaskeptiske’ synspunkter i noten, at prodekanen vil fjerne den?

»Det var aldrig intentionen, at undervisningsnoten skulle virke ’klimaskeptisk’ – jeg er ikke ’klimaskeptiker’. Det eneste forhold, som kan tolkes i den retning, er, at CO2 tilskrives en mindre andel af drivhuseffekten i forhold til vanddamp, end man nu mener er tilfældet – jeg husker ikke, hvor jeg fik det tal fra for ti år siden. Men hovedsagen er, at det, som burde have været en faglig diskussion, bliver gjort til en personalesag.

»Hvis nogen er uenige med mig, kan de komme til mig. Der har Katherine Richardson fuldstændig misforstået sin rolle. Hun har handlet ukollegialt, ved ikke at henvende sig direkte til mig. Det er ikke en ledelsesstil som er hensigtsmæssig på et universitet.«

Bare det er fagligt korrekt

Ifølge Katherine Richardson handler sagen ikke om forskningsresultater, men om en ti år gammel undervisningsnote.

»Det må stå for forskernes egen regning, hvis de siger at det var forskning. For mig kan noten godt ligge der med fejl, men det er op til institutlederen. Jeg har ikke forholdt mig til det overhovedet, jeg har bare sendt det videre. Jeg ville aldrig have interesseret mig for det, hvis ikke nogen udefra havde bedt mig om at undersøge det.«

Hun har intet problem med, at folk stiller spørgsmål til forskningsresultater.

»Det er et bevis på kvalitet i forskningen, idet man kun bliver klogere, hvis man stiller spørgsmål – det skal bare være fagligt korrekt, det man kommer med – og så er jeg ellers bedøvende ligeglad, hvilke klimafortolkninger, det støtter.«

Hvad mener du om beskyldningerne om, at du blander en politisk dagsorden, i form af KU’s klimaprofilering, ind i sagen?

»Man kan sige, at hvis det kun drejede sig om Jyllands-Postens artikel, så … Men når Børsen også begynder at skrive om climate-gate i den her forbindelse, så er der altså noget, der er helt ude af proportioner.«

»Jeg synes, det er hamrende ærgerligt, at man ikke går ind og forholder sig ordentligt til en sag, der blev afsluttet for to måneder siden. Jeg foreslog JP, at de søger aktindsigt i sagen, men journalisten mente ikke, det var nødvendigt. Han vidste alt det, han havde behov for at vide.«

»Men historien er meget belejlig i forhold til flere dagsordner: Blandt andet er det bemærkelsesværdigt, at artiklen trykkes samme dag som COP15 starter.«

Jyllands-Posten har før skrevet om Kathrine Richardson. I maj 2007 anklagede avisen hende for uredelighed i forbindelse med en evalueringsrapport om Galathea-togtet.

Læs Jyllands-Postens klage over Katherine Richardson her og om sagens videre forløb her.

Vi må ikke blive de onde

En anden af de forskere, der optræder i Jyllands-Postens artikel, er isforsker Jørgen Peder Steffensen, som mener, at sagen er meget principiel.

»Grunden til, at jeg udtaler mig til Jyllands-Posten, er Katherine Richardsons udtalelse om, at hun forlanger noten fjernet med det samme, hvis den ikke holder til peer review. Men man kan ikke forlange, at forskere retter materiale.«

»Den store offentlighed tror, at man i naturvidenskab har et facit – men naturvidenskab kan også tolkes, og derfor er det principielt set farligt, at dekanatet går ind og siger, at det skal fjernes hvis der er fejl i materialet. Hun skulle lade det være et mellemværende mellem forfatteren og den, der klager over noten.«

»Men derudover synes jeg måske nok, at Jyllands-Posten er gået over stregen ved at sige, at det er forskningsstyring. Undervisningsstyring måske, men ikke forskningsstyring.«

Er du enig i, at sagen har noget med en klimadagsorden på KU at gøre?

»Som klimaforskere er vi fanget i et meget spændt felt, og derfor får sagen sit eget forløb. Peter Ditlevsen er ikke klimaskeptiker, men ud fra hans note kan der sås tvivl om det.

»Og det er her, jeg mener, Katherine Richardson mister jordforbindelsen. Jeg bryder mig ikke om, at man bliver så grebet af sagen, at man ikke tillader mangfoldigheden. Hvor mange indgreb ville der mon være over for et notesæt om matematik eller seismik – det er derfor jeg reagerer, det er derfor sagen har en principiel karakter. Vi vil alle gerne kæmpe for den gode sag, men det må bare ikke gå over gevind – så bliver vi de onde.«

Institutlederen lukkede sagen

Ifølge Jyllands-Posten trak det op til, at en række forskere ville sende et officielt klagebrev om sagen, men at institutleder John Renner Hansen »gik ind og slog fast, at den omstridte undervisningsnote ikke skulle fjernes.«

John Renner Hansen siger imidlertid selv til Universitetsavisen, at sagen er ude af enhver proportion. Han påpeger, at historien var ude af verden for et par måneder siden, og finder det påfaldende, at den pludselig dukker op i Jyllands-Posten samme dag, som FN’s klimatopmøde begynder.

»Fejlene blev rettet omkring 2. oktober, hvor jeg skrev til Kristian Pagh (den oprindelige klager om noten, red.) og Peter Ditlevsen, at de skulle tale sammen og rette fejlene, og det er så blevet gjort,« siger John Renner Hansen.

»Jeg har en mail fra Kristian Pagh, hvor han siger, at han også synes det er underligt, at historien kommer frem nu – han har ikke kontaktet Jyllands-Posten.«

Manges lille skyld giver en sort sky

John Renner Hansen mener, at Katherine Richardson har prøvet at gøre sit job ved at sikre, at universitetet ikke har faktuelt forkerte ting stående, men at sagen er kørt af sporet.

»Det er nogle uheldige misforståelser, og det sker der mellem kolleger nogle gange,« siger han.

»Det hele der er at sætte en finger på, er at det er sket lidt langsomt. Det er et kommunikationsproblem, og ikke et politisk problem. Det er brandærgerligt, og jeg tror, at vi alle har en lille del af skylden i det her problem, mig selv inkluderet. Når mange har en lille skyld, kan det komme til at se slemt ud.«

»Det her med at KU’s klimaprofil skulle spille en rolle i sagen, det har ikke noget på sig set fra mit synspunkt,« siger John Renner Hansen.

Uni-avis@adm.ku.dk

Seneste